Hansted sogn, Hansted bro

Vor herred, Skanderborg amt

Ved den gamle landevej til Aarhus, umiddelbart øst for ejendommen Nordre Strandvej 37, findes et lille anlæg med en mindesten over en dansk infanterist, der faldt i en fægtning på dette sted i 1864. Mindestenen blev i en årrække passet af en nabo, fru Emma Petersen, men opgaven varetages i dag af De danske Forsvarsbrødre for Horsens og Omegn.

Menig ved 1. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 46 Niels Sørensen, født 25. januar 1838 i Ørsted, Ørsted sogn, Roskilde amt, konfirmeret 1852 sst., faldet i fægtningen ved Hansted bro 10. april 1864, begravet på Skanderborg kirkegård 12. april. Søn af tjenestekarl Søren Nielsen og tjenestepige Karen Hansdatter.

Niels' forældre var ikke gift, og Niels selv blev straks sat i pleje hos sin moster og onkel, husmand og hugger Hans Pedersen i Ørsted. Tjenestekarl hos gårdmand Søren Nielsen, Ørsted i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 58. lægd, nr. 52.
Cohen 1864/90: Niels Sørensen Ørsted.

De fjendtlige tropper havde forladt Horsens d. 28. marts, men man ventede hver dag deres tilbagekomst. Det skete søndag 10. april om morgenen, hvor et par tusinde preussere og østrigere angreb byen ved Sønderbro. Overmagten var for stor og i nogle timer rekognoscerede og navnlig fouragerede fjenden i Horsens, inden de drog videre om eftermiddagen. En deling danske soldater af 1. Infanteriregiment havde i dagene op til angrebet stået i Hansted og Lund umiddelbart nord og vest for Horsens. Da soldaterne i Hansted blev klar over angrebet mod Horsens, rykkede de frem for at forsvare broen over Hansted Å, hvorfra landevejene til Aarhus og Skanderborg udgik. Fjenden rykkede også frem mod broen, og hurtigt måtte den danske deling soldater trække sig skyndsomt tilbage igen.

Under kommando af en løjtnant Gjeding trak nogle af soldaterne sig tilbage til en ny stilling ca. 650 meter nordøst for broen. Traditionen vil vide, at Niels Sørensen herefter skal have sagt til sine kammerater, at han aldrig havde set en preussisk pikkelhue, hvorefter han rejste sig op - og blev ramt af en fjendtlig kugle i låret! Herefter ebbede Niels' liv hurtigt ud. Dette optrin er blandt meget andet skildret udførligt i Horsens Avis' dækning af begivenheder den følgende dag: 

"Tæt Nord for Byen havde Vore det Uheld, at en Efternøler (Jensen fra Ebeltoft) blev fangen og en anden dræbt ved et Skud gjennem Laaret, hvorefter der indtraadte en Forblødning, som hurtigt maa have gjort Ende paa hans Liv; de vare begge af 1ste Regiment".

Generalstabsværket om krigen i 1864 bekræfter også denne udlægning af fægtningen ved Hansted bro.

Andre og meget senere kilder lader derimod forstå, at fjenden tog både fangen og den sårede Niels med ind til Horsens by, hvor han døde. Uanset forholdet og den oplagte mulighed for at begrave Niels på kirkegården i Horsens, blev hans lig imidlertid ført den lange vej til Skanderborg. Selv om aviserne i Horsens og Aarhus ikke omtaler begravelsen med et ord, bekræftes det til fulde af Skanderborg kirkebog.

I 1894 tog murermester Wilkens og De danske Våbenbrødre i Skanderborg initiativ til at sætte nye gravstene på to gravsteder på Skanderborg kirkegård. De gamle af træ var næsten helt forsvundne. Den ene sten blev sat på Niels Sørensens grav og den anden på det gravsted, hvor man mente, at ti fjendtlige soldater lå begravet. Wilkens havde selv deltaget i fægtningen ved Hansted bro tredive år tidligere. Honoratiores fra Østjylland, med stiftamtmand Regenburg og provst Sørensen i spidsen, deltog ved afsløringen af de to nye gravstene på Skanderborg kirkegård d. 3. juni 1894.

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.