Viser opslag med etiketten Viborg amt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Viborg amt. Vis alle opslag

4. september 2024

Sønder Rind kirke

Middelsom herred, Viborg amt

I kirkens skib er indmuret en mindetavle over et sognebarn, der faldt på Dybbøl i 1864.

Menig ved 20. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 251 Jens Nielsen, født 9. marts 1839 i Rind, Sønder Rind sogn, Viborg amt, konfirmeret 1853 sst., faldet i slaget på Dybbøl Banke 18. april 1864. Søn af gårdmand Niels Thomsen Møller og Margrethe Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Rind i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Viborg amt) 1863, 115. lægd, nr. 21.
Cohen 1864/161: Jens Nielsen Rind.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

13. juli 2023

Lem kirke

Rødding herred, Viborg amt

I kirken er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i de to slesvigske krige.

1. Underkorporal ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 1. kompagni, nr. 34 Severin Christian Wistoft, født 7. december 1826 i Højslev skole, Højslev sogn, Viborg amt, konfirmeret 1841 i Lem, såret i kampene ved Isted 25. juli 1850, død på Augustenborg lazaret 29. eller 30. juli, begravet på Augustenborg lazaret. Søn af skolelærer og kirkesanger Laurits Sørensen Wistoft og Sophie Dorthea Friis. Ugift.
Familien flyttede til Lem i 1836, da faderen overtog skolelærerembedet dér. Efter sin konfirmation rejste Severin til klædefabrikken Bruunshåb for at oplæres i maskinbyggerfaget. Som udlært kaldte han sig 'mechanicus'. Hans farbror, Søren Wistoft, var maskinmester på Bruunshåb og forpagter af den nærliggende Søndermølle. Severin, der som lærersøn egentlig var fritaget for udskrivning, blev udskrevet til militærtjeneste ved ekstrasessionen i 1849 og mødte ved jægerkorpset 15. maj samme år.
Hovedrullen for Viborg amt 1848, 117. lægd, nr. 76.
Cohen 1850/94: Severin Christian Vistofft (Viborg amt)

Cohen skriver i en note om Severin Wistoft: "Til Augustenborg var indbragt d. 28 Juli een med Skudsaar i Hoved, som ikke kunde tale; han døde d. 30 Juli og var anført for 2.34, Jæger Nilsørre af 2det Forst.-Jægercorps, hvilket Navn ikke har været at udfinde i hele Armeen. Efter længere Tid har Overlægen dersteds antaget ham for 2.86, Underjæger Fritz Clemens Ertner af 1ste Forst.-Jægercorps, hvilket Navn senere var blevet indført i Kirkebogen, som begravet d. 1 August, fordi der fandtes hos den Afdøde tvende Breve fra hans Moder og 1 Signet, som Moderen har vedkjendt at have tilhørt Ertner. Hr. Stiftsprovst Svitzer hersted [i.e. Odense], der har interesseret sig for at skaffe Ertners Familie (der boer her i Odense) nogenledes paalidelig Oplysning om Dennes Skjæbne, har brevvexlet derom med Feltpræst Bøggild paa Augustenborg, og denne har, støttende sig paa ovenanførte Beviis, bestemt antaget den Ubekjendte for at have været Ertner. - Efter gjentagen Forespørgsel har Commandeuren for 1ste Forst.-Jægercorps opgivet til mig, 'at Ertner var falden, og ikke som saaret bortført til et Lazareth', han var desuden Underjæger af et andet Corps med No. 2.86, medens den Ubekjendte var Jæger med No. 2.34. Jeg antog ham derfor for 1.34 af samme Corps, Jæger Vistoft, der har været savnet - og har anført Ertner som 'falden'. De fundne Papirer alene afgive intet sikkert Beviis, man har havt mange Exempler paa, at Uhre med Signeter, Bøger med Navn i, ja hele Tornistre ere komne i Andres Værge under og efter en saadan Affaire. - Senere er af 2det Forst.-Jægercorps modtaget følgende Vedtegning: 'Ved Corpset findes ingen Jæger Nilsørre. Efter Udsagn af en datidig paa Laz. paa Augustenborg som saaret, men nu helbredet, henliggende Underjæger, skal Jæger Vistoft være død paa Lazarethet dersteds d. 29de eller 30 Juli'."

2. Menig ved 5. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 174 Niels Mikkelsen, født 24. december 1818 i Nørre Lem, Lem sogn, konfirmeret 1833 sst., såret i kampene ved Isted 25. juli 1850, død på Schleswig lazaret 12. august, begravet på Friedrichsberg kirkegård 14. august. Søn af gårdmand Mikkel Nielsen og Anne Marie Christensdatter.
Indsidder og daglejer i Nørre Lem i 1850. Gift 1849 med Anne Margrethe Nielsdatter, der to år senere som enke ægtede Niels' broder Hans. 
Hovedrullen for Viborg amt 1848, 26. lægd, nr. 58.
Cohen 1850/91: Hans [!] Mikkelsen Nørlem (Viborg amt).

3. Menig ved 10. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 517 Jens Laursen, født 10. april 1838 i Sønder Lem, Lem sogn, konfirmeret 1852 sst., såret ved Dybbøl 2. april 1864, død på Augustenborg lazaret 5. maj, begravet på Augustenborg kirkegård 8. maj. Søn af gårdmand Laurs Nicolajsen og Dorthe Marie Jensdatter.
Boede hjemme hos moderen, der drev gården i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 25. lægd, nr. 28.
Cohen 1864/130: Jens Laursen Viborg [!]

Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

22. januar 2023

Øster Bjerregrav kirke

Sønderlyng herred, Viborg amt

I kirken er indmuret en mindetavle, bekostet af våbenbrødrene, til minde om to sognebørn, der faldt i 1864. Afsløringen skete d. 18. april 1867.

1. Menig ved 9. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 356 Peder Jensen, født 12. februar 1840 i Neder Bjerregrav, Øster Bjerregrav sogn, konf. 1854 i Tånum kirke, savnet 18. april 1864 efter kampene på Dybbøl. Søn af husmand og kvægdriver Christen Sørensen Uldbjerg af Svinding, Ålum sogn og bolsmand Jonas Thomsens fraskilte hustru Anne Marie Pedersdatter af Neder Bjerregrav. 
Peder voksede op hos sin enlige mor i Neder Bjerregrav. I 1860 var han tjenestekarl hos gårdmand Niels Andersen i Neder Bjerregrav.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Viborg amt) 1863, 111. lægd, nr. 58.
Cohen 1864/125: Peter Jensen Bjerregrav.

2. Menig ved 12. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 279 Jacob Larsen, født 1. december 1838 i Bjerregrav, Øster Bjerregrav sogn, konf. 1853 i Ålum kirke, død af tyfus 5. maj 1864 på Nordborg lazaret, begr. 12. maj på Nordborg kirkegård. Søn af gårdmand Lars Jacobsen og Maren Andersdatter.
Jacob blev tidligt forældreløs og kom i pleje hos sin farfar, gårdmand Jacob Jensen i Over Fussing, Øster Bjerregrav sogn. I 1860 var han tjenestekarl hos sin farbror Christen Jacobsen i Volstrup, Ålum sogn.
Tilgangsrullen for Viborg amt 1859, 104. lægd, nr. J/123.
Cohen 1864/137: Jacob Larsen Bjerregrav.

Håsum kirke

Rødding herred, Viborg amt

I kirken hænger et mindeskjold med laurbærkrans og kors, alt i metal, til minde om et sognebarn, der faldt i 1864.

Menig ved 11. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 2 Thomas Ibsen Grønholm, født 15. juni 1840 i Grønholm, Håsum sogn, konf. 1856 sst., såret 18. april 1864 i kampene på Dybbøl, død 23. april på Augustenborg lazaret, begr. 27. april på Augustenborg kirkegård. Søn af gårdmand Ib Thomsen og Kirsten Nielsdatter.
Thomas boede endnu hjemme hos forældrene i Grønholm i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 21. lægd, nr. 41.
Cohen 1864/133: Thomas Ilesen [sic!] Grønholm Haarsum.

26. juni 2013

Grønbæk kirke

Lysgård herred, Viborg amt

På kirkens nordmur, tæt ved koret, hænger en stor mindetavle med navnene på tre sognebørn, der omkom i begge slesvigske krige.

1. Menig ved 6. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 143 Peder Jensen, født 27. februar 1821 i Illerhuse, Grønbæk sogn, konfirmeret 1835 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Taulov kirkegård. Søn af husmand og snedker Jens Jepsen og Maren Andersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Viborg amt 1845, 67. lægd, nr. 37.
Cohen 1849/129: Peter Jensen Illerhuse.

2. Korporal ved 22. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 7 Rasmus Schmidt Nellemann, født 8. marts 1830 i Aarhus (Domsogn), konfirmeret 1844 sst. (Frue), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på slagmarken. Søn af fuldmægtig Laurits Nellemann og Anne Lorentze Hyphoff.
Forældrene købte Allingskovgård i Svostrup sogn i 1847, hvor Rasmus var forvalter fra 1862 til sin død. Han giftede sig omkring 1860 med den schweiziskfødte Julie Catherine Genillard (1833-1910), med hvem han fik en datter. Julie giftede sig efterfølgende med en fransk finansembedsmand og flyttede med datteren til Paris.
Cohen 1864/168: Nellemann.

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 290 Jens Nielsen, født 30. september 1840 på Illerhede, Grønbæk sogn, konfirmeret 1855 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 3. maj, begravet på Nybøl kirkegård 8. maj. Søn af husmand Niels Laursen og Anne Cathrine Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 67. lægd, nr. 119.
Cohen 1864/162: Jens Nielsen Illerhede.

12. oktober 2010

Kragelund kirke

Hids herred, Viborg amt

I kirken er opsat en mindetavle over en soldat, der faldt i 1864. I 2013 sidder mindetavlen bag trappen op til orgelpulpituret.

Menig ved 20. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 239 Christen Laursen, født 15. februar 1839 i Kragelund, Kragelund sogn, såret ved Fredericia 20. marts 1864, død på Billeshave lazaret 25. marts, begravet på Vejlby kirkegård 27. marts. Søn af gårdmand Laurs Laursen og Mette Christensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Kragelund i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 144. lægd, nr. 64.
Cohen 1864/159: Christen Larsen Kragelund.

Svostrup sogn

Hids herred, Viborg amt

I kirken er opsat en mindetavle over en officersaspirant, der faldt i 1864. Afsløringen skete d. 29. juni 1865.

Officersaspirant ved 3. Infanteriregiment Anton Sigurd Jacobæus, født 22. februar 1843 på Lille Egede, Boeslunde sogn, faldet på Als 29. juni 1864, begravet på Ulkebøl kirkegård 2. juli. Søn af forpagter, cand.polyt. Henrik Wellejus Jacobæus og Maren Kirstine Andersen.
Flyttede med forældrene til Borupgård, Svostrup sogn. Studerede jura, da han meldte sig til officersaspirantskolen.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt 1861, 427. lægd (Randers), nr. 1796.
Cohen 1864/97: Anton Sigurd Jacobæus.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Asmild kirke

Nørlyng herred, Viborg amt

I kirken er der på korets nordvæg opsat en mindetavle over en jæger, der omkom i Treårskrigen.

Jæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 1. kompagni, nr. 34 Severin Christian Wistoft, født 7. december 1826 i Højslev skole, Højslev sogn, Viborg amt, konfirmeret 1841 i Lem, såret i kampene ved Isted 25. juli 1850, død på Augustenborg lazaret 29. eller 30. juli, begravet på Augustenborg lazaret. Søn af skolelærer og kirkesanger Laurits Sørensen Wistoft og Sophie Dorthea Friis. Ugift.
Familien flyttede til Lem i 1836, da faderen overtog skolelærerembedet dér. Efter sin konfirmation rejste Severin til klædefabrikken Bruunshåb for at oplæres i maskinbyggerfaget. Som udlært kaldte han sig 'mechanicus'. Hans farbror, Søren Wistoft, var maskinmester på Bruunshåb og forpagter af den nærliggende Søndermølle. Severin, der som lærersøn egentlig var fritaget for udskrivning, blev udskrevet til militærtjeneste ved ekstrasessionen i 1849 og mødte ved jægerkorpset 15. maj samme år.
Hovedrullen for Viborg amt 1848, 117. lægd, nr. 76.
Cohen 1850/94: Severin Christian Vistofft (Viborg amt)

Cohen skriver i en note: "Til Augustenborg var indbragt d. 28 Juli een med Skudsaar i Hoved, som ikke kunde tale; han døde d. 30 Juli og var anført for 2.34, Jæger Nilsørre af 2det Forst.-Jægercorps, hvilket Navn ikke har været at udfinde i hele Armeen. Efter længere Tid har Overlægen dersteds antaget ham for 2.86, Underjæger Fritz Clemens Ertner af 1ste Forst.-Jægercorps, hvilket Navn senere var blevet indført i Kirkebogen, som begravet d. 1 August, fordi der fandtes hos den Afdøde tvende Breve fra hans Moder og 1 Signet, som Moderen har vedkjendt at have tilhørt Ertner. Hr. Stiftsprovst Svitzer hersted [i.e. Odense], der har interesseret sig for at skaffe Ertners Familie (der boer her i Odense) nogenledes paalidelig Oplysning om Dennes Skjæbne, har brevvexlet derom med Feltpræst Bøggild paa Augustenborg, og denne har, støttende sig paa ovenanførte Beviis, bestemt antaget den Ubekjendte for at have været Ertner. - Efter gjentagen Forespørgsel har Commandeuren for 1ste Forst.-Jægercorps opgivet til mig, 'at Ertner var falden, og ikke som saaret bortført til et Lazareth', han var desuden Underjæger af et andet Corps med No. 2.86, medens den Ubekjendte var Jæger med No. 2.34. Jeg antog ham derfor for 1.34 af samme Corps, Jæger Vistoft, der har været savnet - og har anført Ertner som 'falden'. De fundne Papirer alene afgive intet sikkert Beviis, man har havt mange Exempler paa, at Uhre med Signeter, Bøger med Navn i, ja hele Tornistre ere komne i Andres Værge under og efter en saadan Affaire. - Senere er af 2det Forst.-Jægercorps modtaget følgende Vedtegning: 'Ved Corpset findes ingen Jæger Nilsørre. Efter Udsagn af en datidig paa Laz. paa Augustenborg som saaret, men nu helbredet, henliggende Underjæger, skal Jæger Vistoft være død paa Lazarethet dersteds d. 29de eller 30 Juli'."

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

8. oktober 2010

Gødvad kirkegård

Hids herred, Viborg amt

På kirkegården har sognets beboere og våbenbrødrene i Silkeborg rejst en gravsten over en dragon, der faldt i Treårskrigen.

Dragon af 3. Dragonregiment, 3. eskadron, nr. 97 Jens Simonsen, født 2. januar 1822 i Lifstrup, Vester Nebel sogn, Ribe amt, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Fuldbro Mølle ved Skanderborg natten mellem 15. og 16. juli 1849, begravet på Gødvad kirkegård 17. juli. Søn af husmand Simon Jensen og Johanne Christensdatter, Lifstrup.
Hovedrullen for Ribe amt 1850, 30. lægd, nr. 17.
Cohen 1849/139: Jens Simonsen Lifstrup.

Dragonen tilhørte en eskadron af 3. Dragonregiment, der lå i kvarter på hovedgården Vester Kejlstrup ved Silkeborg. Herfra udgik en patrulje til Fuldbro Mølle ved Skanderborg, hvor dragonen faldt. Liget blev begravet på Gødvad kirkegård, der ligger ca. 5 km fra Vester Kejlstrup.

Dragonens forlovede i Ribe bekostede den oprindelige, nu forsvundne, gravsten, der bar følgende inskription:
"Du for Ret og Ære stred / Og for Danmark sank du ned / Nu du Fredens Land har fundet / Jeg har tabt, du har vundet".

Balle kirke

Hids herred, Viborg amt

I våbenhuset er indmuret en lille mindetavle over en underkorporal, der faldt i 1864.

Underkorporal ved 11. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 557 Jens Laursen, født 3. maj 1840 på Balle mark, Balle sogn, konfirmeret 1854 i Gødvad kirke, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 19. april. Søn af gårdmand Laurs Jensen Bekmand og Anne Margrethe Eriksdatter.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 145. lægd, nr. 68.
Cohen 1864/133: Jens Laursen Ballemark.