Viser opslag med etiketten Kolding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kolding. Vis alle opslag

12. februar 2024

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

Tæt ved den store krigergrav på Koldings gamle kirkegård er der rejst en gravsten over en soldat, der faldt ved Fredericia i 1864. 

Menig ved 20. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 460 Andreas Andreasen, født 10. maj 1830 i Notmark, Notmark sogn, Sønderborg amt, konfirmeret 1845 sst., såret ved Stoustrup 8. marts 1864, død på Kolding lazaret 13. marts, begravet på Kolding kirkegård 16. marts. Søn af bolsmand Peter Andreasen og Marie Cathrine Christensen.
Avlskarl hos møller Michael Ahlmann i Egen mølle, Egen sogn i 1860. Gift 1860 med Sophie Smidt.
Cohen 1864/159: Andreas Andersen Notmark.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

18. april 2012

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

Tæt ved den store krigergrav på Koldings gamle kirkegård er der sat en gravsten over to soldater, der faldt ved Fredericia i 1849.

1. Menig ved 20. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 98 Philip Frederik Nielsen, født 25. februar 1838 i Katballe, Lysgård sogn, Viborg amt, faldet ved Fredericia 8. marts 1864, begravet af fjenden på Kolding kirkegård 10. marts. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Anne Barbara Philipsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Katballe i 1860.
Tilgangsrullen for Viborg amt 1859, 56. lægd, nr. J/45.
Cohen 1864/158: Philip Frederik Nielsen Kalballe [sic!]

2. Menig ved 20. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 227 Peter Christian Jørgensen, født i København, savnet efter kampene ved Fredericia 8. marts 1864, sandsynligvis begravet på Kolding kirkegård 10. marts.
Cohen 1864/158: Peter Christian Jørgensen Kjøbenhavn.

Kirkebogen for Kolding opregner to soldater under 8. marts 1864, den ene "Frederik Nielsen", den anden blot "en dansk Soldat".

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

Tæt ved den store krigergrav på Koldings gamle kirkegård er sat et støbejernskors efter en dansk jæger, der faldt i 1849.

Underjæger ved 1. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 70 Jeppe Christensen, født 5. september 1826 i Asbo, Bække sogn, Ribe amt, såret ved preussernes besættelse af Kolding 20. april 1849, død samme dag og af fjenden begravet i enkefru Theilades have i Helligkorsgade, atter begravet af de danske på Kolding gamle kirkegård 28. april. Søn af gårdmand Christen Hansen Skov og Mette Nielsdatter.
Hovedrullen for Ribe amt 1847, 80. lægd, nr. 82.
Cohen 1849/119: Jeppe Christensen Asboe.

Kolding kirkebog noterer, at der den 28. april 1849 blev begravet ni danske soldater, der var døde den 20. og 23. april. Men en nøjere identifikation af disse soldater, herunder Jeppe Christensens navn, findes ikke i kirkebogen.

Til venstre for Jeppe Christensens grav står et tilsvarende støbejernskors, rejst over en slesvig-holstensk oprørssoldat Hans Brodersen fra Frederikskog, der faldt ved Gudsø i maj 1849.

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

Tæt ved den store krigergrav på den gamle kirkegård, er der sat en gravsten over en dansk officer, der faldt i 1849.

Sekondløjtnant ved 8. Linjeinfanteribataljon Fritz Ludvig Faber, født 15. marts 1804 i Marstal degnebolig, såret ved Gudsø 7. maj 1849, taget til fange og amputeret, død på Kolding lazaret 28. maj, begravet på Kolding kirkegård 29. maj. Søn af degn Christian Faber og Frederikke Jørgensdatter.
Kantor, klokker og kordegn ved Frue kirke i Odense. Meldte sig som frivillig underofficer ved krigsudbruddet i 1848 og modtog Dannebrogsmændenes hæderstegn (sølvkorset) den 13. september s.å.
Gift 1833 med Anne Marie Sophie Møller (1810-1873), med hvem han havde fire børn.
NB: Marmorpladen var hel i 1947 og bar dengang det korrekte fødselsår 1804.
Cohen 1849/113: Fritz Ludvig von Faber.

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

På Koldings gamle kirkegård, tæt ved indgangen ved Tøndervej, findes det Schindelske familiegravsted. Her rejste Koldings borgere og venner i Aalborg senest i december 1851 et stort gravmonument over en officer, der faldt i 1849.

Major og kommandør ved 5. Linjeinfanteribataljon Conrad Ferdinand Schindel, født 21. februar 1800 på Hallebygård, Sæby sogn, faldet ved Sønderbro ved Kolding 23. april 1849, begravet på Kolding gamle kirkegård 26. april. Søn af løjtnant Frederik Jørgen Schindel og Dorthea Sophie Falkenskjold.
R., D.M.
Gift 1843 med Sophie Amalie Moltke (1807-1892), med hvem han fik to døtre.
Cohen 1849/107: Conrad Ferdinand von Schindel.