Viser opslag med etiketten Humlum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Humlum. Vis alle opslag

13. oktober 2010

Humlum kirke

Skodborg herred, Ringkøbing amt

Kirkens store lysekrone bærer en inskription til minde om en skibslæge, der omkom i Treårskrigen.

Underskibslæge på linieskibet Christian den Ottende Carl Ludvig Theodor Ibsen, født 19. juni 1825 i København (Sankt Petri), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, sandsynligvis begravet på Eckernförde kirkegård. Søn af kirurg, senere professor i anatomi Ib Pedersen Ibsen og Caroline Christiane Böschen.
Student 1843 (Østre Borgerdyd), studerede medicin på Københavns Universitet.
Cohen 1849/142: Ibsen.

Lysekronen blev skænket til kirken af faderen Ib Ibsen. Den bærer også en inskription til minde om dennes fader, proprietær Peder Ibsen (1780-1848), ejer af Brejnholt, Humlum sogn.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.