Viser opslag med etiketten Undløse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undløse. Vis alle opslag

20. november 2010

Undløse kirke

Merløse herred, Holbæk amt

I kirken er opsat en marmortavle med navnene på tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 79 Ole Jensen, født 27. november 1825 i Undløse, Undløse sogn, såret ved Kolding 23. april 1849, død på Middelfart lazaret 25. april, begravet på Middelfart kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Jens Pedersen og Karen Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Undløse i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 16. lægd, nr. 71.
Cohen 1849/132: Ole Jensen Ondløse.

2. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 217 Ole Hansen, født 27. marts 1826 i Tingbjerghus ved Østrup, Undløse sogn, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 14. september, begravet på Trinitatis kirkegård 17. september. Søn af husmand Hans Larsen og Maren Olesdatter.
Tjenestekarl hos mølleren i Undløse i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 16. lægd, nr. 74.
Cohen 1849/122: Ole Hansen Østrup.

3. Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 267 Jens Larsen, født 11. november 1826 i Østrup, Undløse sogn, faldet ved Friedrichstadt 4. oktober 1850. Søn af husmand og smed Lars Christensen og Inger Knudsdatter.
Skrædderlærling i Holbæk i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1849, 79. lægd, nr. 29.
Cohen 1850/56: Jens Larsen Østrup (Holbæk amt).

Efter navnene følger dette vers:
"FOR DANMARKS FOLK OG KONGE TROE DE STRED / OG DE HAR KRAV PAA HELLIGT EFTERMÆLE / DE GIK MED SANG I DØDEN FOR VOR FRED / GUD LØNNE DEM OG GLÆDE DERES SIÆLE / PAA HELLIGT STED SKAL DERES NAVNE STAAE / DE IHUKOMMES SKAL I FOLKETS BØNNER / GUD LAD DET GAMLE DANMARK EI FORGAAE / VELSIGN VORT LAND OG LANDETS HELTESØNNER".

Foto: Finn Halling Larsen.

3. november 2010

Undløse kirke

Merløse herred, Holbæk amt

På skibets nordvæg er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i 1864.

1. Konstabel ved Artilleriet, 2. Batteri (Lunn), nr. 294 Jens Jensen, født 30. august 1837 i Østrup, Undløse sogn, såret ved Dybbøl 2. april 1864, død på Augustenborg lazaret 21. april, begravet på Augustenborg kirkegård 22. april. Søn af gårdmand Jens Sørensen og Karen Jensdatter. 
Boede hjemme hos forældrene i Østrup i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 26. lægd, nr. 34.
Cohen 1864/78: Jens Jensen Østrup.

2. Menig ved 3. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 483 Christian Jensen, født 21. december 1841 i Østrup, Undløse sogn, såret 13. marts 1864, død på Sønderborg lazaret 14. marts, begravet på Sønderborg kirkegård 17. marts. Søn af gårdmand Jens Sørensen og Karen Jensdatter.
Tjenestekarl hos skovfogeden i Østrup i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 42. lægd, nr. M/29.
Cohen 1864/102: Christen Jensen Østrup.

3. Menig ved 3. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 502 Hans Jensen, født 21. november 1840 i Ulvig, Undløse sogn, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Broager lazaret 19. april, begravet på Broager kirkegård 21. april. Søn af gårdmand Jens Hansen og Kirsten Larsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ulvig i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 26. lægd, nr. 87.
Cohen 1864/98: Hans Jensen Ulvig.

Efter navnene følger dette vers: "Nu hvile de Trende i Jordens Skjød / De strede for Landet med Ære / I Kampen de fandt deres Heltedød / Gud trøste Forældrene kjære".

Foto: Finn Halling Larsen.