København, Assistens kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens litra A, nr. 211 står en gravsten over en dansk premierløjtnant, der faldt i 1864. Hans lig blev ført til hjemmet i København.

Premierløjtnant ved 4. Infanteriregiment Jens Peter Thorvald Westberg (søn af brygger Christen Jensen Westberg og Abelone Kirstine Rasmussen), født 23. januar 1829 i København, faldet 29. juni 1864 i kampene på Als, begravet 15. august på Assistens kirkegård i København. Gift 26. maj 1858 i København (Garnisons) med Elise Alvine Kohl (datter af kaptajnløjtnant Carl Frederik Christian K. og Charlotte Amalie Hansen), født 16. januar 1832 i København (Holmens), død 5. april 1891 i København (Garnisons). – Ægteskabet var barnløst.

Læs mere om ham på Faldne danske officerer 1848-50 og 1864.

Foto: Historiecenter Dybbøl Banke.

København, Vestre kirkegård

Københavns kommune

Oberstløjtnant von Scholten faldt i slaget ved Dybbøl i 1864 og hans lig blev ført til København, hvor det blev gravlagt i Scholtens kapel på Assistens kirkegård. Dette kapel - eller rettere mausolæum - blev opført i 1811 for oberstløjtnantens farfar, den dansk-vestindiske guvernør Casimir Wilhelm von Scholten (1752-1810). Flere medlemmer af von Scholten blev gravlagt i mausolæet på Assistens kirkegård i løbet af det 19. århundrede og den mest berømte var oberstløjtnantens fætter, generalguvernør Peter von Scholten (1784-1854), der ophævede slaveriet på de dansk-vestindiske øer.

Oberstløjtnant von Scholtens to eneste børn døde i 1931 og 1932, og da de ønskede at blive begravet på Vestre kirkegård (afd. D-1-6), blev kisterne med forældrene flyttet til det nye gravsted. Over graven blev der sat en gravsten med navnene på alle fire familiemedlemmer.

Oberstløjtnant ved 20. Infanteriregiment Jobst Gerhard von Scholten, født 28. januar 1814 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Assistens kirkegård 27. april. Søn af kaptajn, vestindisk regeringsråd Jobst Gerhard von Scholten og Karen Gleerup Holst von Schmidten.

Kadet 1824, sekondløjtnant 1830, premierløjtnant 1837, kaptajn 1848, major 1857, oberstløjtnant 1863. 

Ridder af Dannebrog 1849. Dannebrogsmand 1864.
Gift med Nicoline Magdalene Petersen (1813-1899), med hvem han fik to døtre.
1864/155: Jobst Gerhard Scholten.

Litteratur: Jens Villumsen og Hanne Fisker: Scholtens kapel på Assistens kirkegård i København. I: Historiske Meddelelser for København, 2018.

Foto (øv.): Erik Nicolaisen Høy.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegården blev der i maj 1852 rejst et meget smukt monument med buste over general Rye, der faldt ved Fredericia tre år tidligere.

Generalmajor Olaf Rye, født 16. november 1791 på gården Bø, Bø præstegjeld, Telemark fylke, Norge, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Garnisons kirkegård. Søn af kaptajn, senere oberstløjtnant Mathias Andreas Rye og Elisabeth Johanne Lind. – Gift 1. gang 1823 med Frederikke Sophie Caroline Vilhelmine Krabbe (1801-24). Gift 2. gang 1832 med Jacobine Dorothea Amalia Krabbe (1808-33). Gift 3. gang 1842 med Elisa Henriette Schultz (1817-82).
Kadet 1804, sekondløjtnant 1808, premierløjtnant 1809. Premierløjtnant i den danske hær 1816, kaptajn 1832, major 1840, oberstløjtnant 1842, karakteriseret generalmajor 1848. – R. 1840. D.M. 1848.
Cohen 1849/97: Olaf Rye

Rye gennemgik sin militære uddannelse i Norge og deltog med begejstring i en række træfninger mod svenskerne i 1814, men mismod mod Norges nederlag fik ham til at søge mod Danmark. I Treårskrigen kæmpede han først ved Bov og senere ved Schleswig by. Herefter fik han kommandoen over en brigade og deltog i kampene på Sundeved. Han vandt allerede i det første krigsår stor hæder, og Ryes navn var snart på alles læber. I 1849 kæmpede han ved Kolding, det blev til nederlag og stemningen vendte sig en tid mod Rye. Mens han lå ved Vejle, fik han sidst i juni ordre om at gå mod Fredericia, som oprørstropperne havde belejret. Ryes brigade lå snart på højre fløj, nærmest stranden ved Lillebælt, og planlagde et angreb mod Trelde-skansen. Under dette angreb faldt general Rye tæt ved det sted, hvor nu Ryes høj findes. Generalen blev først gravlagt i den store fællesgrav på Trinitatis kirkegård i Fredericia, men hans lig blev kort efter taget op og ført til København, hvor han blev begravet på Garnisons kirkegård under stor højtidelighed.

I Fredericia mindes general Rye som nævnt ved Ryes høj, der blev kastet op tæt ved stedet, hvor han faldt. På det eksakte sted, hvor Rye faldt, er rejst en beskeden sten. I byen blev en buste af Rye afsløret i 1876. En mindesten blev rejst på Helgenæs i 1924. I København finder man også mindeplader på Kastellet (afsløret 1949) og i Store Kongensgade 40. Endelig rejste nordmændene en bautasten med indlagt bronzerelief af Olaf Rye på Oterholtmoen 2 km nord for Bø i 1991.

Veje og gader er opkaldt efter Rye i København, Nykøbing F., Odense, Haderslev, Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens, Silkeborg, Aarhus, Knebel, Aalborg og Brovst. Hans norske fødeby har naturligvis også en Olaf Ryes Gate.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 4, nr. 1 hviler en dansk major, der faldt i krigen i 1864.

Premierløjtnant ved 16. Infanteriregiment Emil Victor Schau, født 30. januar 1831 i Odense (Sankt Hans), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård 28. april. Søn af oberst Hans Schau og Dorothea Cathrine Bojesen. Gift 1855 med Marie Margrethe Bruun (1833-1914), med hvem han fik fire børn.

Kadet 1846, sekondløjtnant 1849, premierløjtnant 1858. – R. 1860. 

Cohen 1864/140: Emil Victor Schau

Den 18. april 1864 stod Schau på den yderste højre fløj ved 

Dybbøl, men fik sidst på formiddagen ordre til at søge tilbage til brohovedet. Da kompagniet bevægede sig sydpå langs Alssund, blev Schau ramt at to fjendtlige kugler.

Hans navn findes på en mindesten, der er rejst tæt ved Alssund.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 3, nr. 1 hviler en dansk major, der faldt i krigen i 1864.

Major og stabschef ved 2. Armédivision Ernst Frederik Schau, født 27. juli 1826 i Odense (Sankt Hans), såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, amputeret og død på Flensborg lazaret 24. april, begravet på Garnisons kirkegård 2. maj. Søn af oberst Hans Schau og Dorothea Cathrine Bojesen. – Gift 1856 med Frederikke "Friede" Louise von Krogh (1834-99), med hvem han fik tre børn.

Kadet 1841, sekondløjtnant 1844, premierløjtnant 1849, kaptajn 1855, major 1863. – R. 1850. D.M. 1850. N.St.O. S.Sv.

Cohen 1864/77: Ernst Frederik Schau

Schau deltog med hæder i Treårskrigen, og oplevede under kampene ved Fredericia, at hans hest blev skudt væk under ham. I 1855 blev han ansat ved Generalstaben og udnævntes i 1862 til stabschef ved 2. Generalkommando og i december 1863 til stabschef ved 2. Armédivision. Den 18. april blev han alvorligt såret ved Dybbøl Mølle, og bragtes af fjenden til lazarettet i Flensborg. Her fik han en dag at vide, at den preussiske konge ønskede at se ham, men Schau svarede: ”Jeg ville gerne dø i fred”. – I samme time, Schau blev såret, faldt hans yngre bror Emil i Skanse II. I Treårskrigen faldt hans bror Hans ved Mysunde og en tredje bror Harald døde af sygdom i samme krig. 

Schaus navn findes på den store mindesten ved landevejen tæt ved Dybbøl Mølle.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 3, nr. 2 hviler en svensk løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Svensk frivillig sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Johan Sigfrid Gamaliel Lundegren, født 15. februar 1840 i Kungsbacka, Kungsbacka församling (Halland län), såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 28. april, begravet på Garnisons kirkegård 13. maj. Søn af sognepræst Johan Lundegren og Christina Maria Torell.

Student 1857 (Lund). Sergent ved Göta Artilleriregiment 1858, fanejunker ved Hallands Infanteribataljon, underløjtnant 1860. Brændevinskontrollør i Varberg 1863. Han meldte sig som frivillig sekondløjtnant i dansk krigstjeneste 16. april 1864 og deltog to dage i slaget ved Dybbøl.

Cohen 1864/165: Johan Sigurd Gammaliel Lundegreen

Lundegren kæmpede bravt i løbegravene ved Dybbøl, fik ni sår og bragtes til fjendens lazaret i Stenderup. Hans begravelse i København blev overværet af faderen og søsteren.

Hans navn findes på en mindesten ved Skanse III, rejst 1937.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 1, nr. 2 hviler en dansk løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Sekondløjtnant ved 10. Infanteriregiment Conrad Oscar Carlson, født 30. marts 1840 i København, faldet ved Dybbøl 19. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård 30. marts. Søn af skomagermester Carl Carlson og Christiane Caroline Lorentzen. 

Elev på Kunstakademiet 1856-61, hvor han vandt den lille sølvmedalje. Gennemgik Landkadetakademiets reserveofficersaspirantskole 1861-62 og blev ved sin afgang udnævnt til sekondløjtnant af reserven.

Cohen 1864/129: Oscar Carlson.

Carlson var adjudant for kaptajn og kompagnichef H.S. Gyldenfeldt. Den 19. marts 1864 stod de to officerer på den bare mark lidt nord for Skanse II, da en preussisk granat pludselig slog ned mellem dem. Gyldenfeldt og Carlson blev dræbt på stedet og deres lig blev få dage senere ført til København. Her blev de blev begravet side om side på Garnisons kirkegård. Carlsons gravsten er smukt udført med laurbærkrans og et relief, der forestiller en malerstol med palet og stok. Disse udsmykninger var modelleret af Carlsons lærer på Kunstakademiet, den kendte historiemaler Niels Simonsen.

Som kunstner udførte Carlson en del tegninger, mens han var på feltfod. Dagen før sin død tegnede han en såret soldat, der venter to ambulancesoldaters komme. Tegningen blev kort efter bragt i "Illustreret Tidende".

Hans navn findes på en mindesten på Dybbøl Banke, rejst 1937.

Kilder: Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Weilbachs kunstnerleksikon 

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 1, nr. 1 hviler en kaptajn, der faldt i krigen i 1864.

Kaptajn ved 10. Infanteriregiment Holger Scheel Gyldenfeldt, født 3. maj 1817 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 19. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård 30. marts. Søn af overauditør, senere byfoged Hans Henrik Gyldenfeldt og Barbara Marie Risting. – Gift 1853 med Augusta Frederikke Garlieb (1827-88), med hvem han fik en søn og tre døtre.

Kadet 1831, sekondløjtnant 1837, premierløjtnant 1842, kaptajn 1849. – R. 1848.

Cohen 1864/128: Holger Scheel Gyldenfeldt.

Gyldenfeldt deltog i kampene ved Schleswig og Dybbøl i Treårskrigen og kommanderede en overgang Odense Frikorps. I 1864 rykkede han atter i felten, denne gang som chef for 10. Infanteriregiments 2. kompagni. Den 18. april tog han og adjudanten Carlson opstilling nord for Skanse II, hvor en fjendtlig granat faldt og dræbte dem begge. Begge blev begravet side om side på Garnisons kirkegård.

Hans navn findes på en mindesten, rejst på Dybbøl banke i 1937.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 4, nr. 2 hviler en løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Premierløjtnant ved 4. Infanteriregiment Johan Philip Hindenburg, født 8. oktober 1833 i København (Garnisons), såret under kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 29. juni, begravet på Garnisons Kirkegård 22. juli. Søn af stabskaptajn, senere generalmajor Wilhelm August Gottlieb Hindenburg og Johanne Marie Margrethe Lorentzen. – Ugift.

Kadet 1851, sekondløjtnant 1852, premierløjtnant april 1864. – R. 1864.

Cohen 1864/103: Johan Philip Hindenburg

I 1864 deltog han i forsvaret af Dannevirke og Dybbøl. På Als kommanderede han en feltvagt på Arnkilsøre, men såredes dødeligt da fjenden gjorde landgang. Fjenden førte ham til lazarettet i Snogbæk, hvor han udåndede samme dag. Han blev begravet på Nybøl kirkegård, men få uger senere blev hans lig gravet op og ført til København. To dage før sin død blev Hindenburg benådet med Ridderkorset, men nåede aldrig at modtage det. I stedet blev det lagt på hans kiste, da han blev begravet i København.

Hans navn findes på en mindesten, rejst på Kær Halvø i 1938.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 1, nr. 3 hviler en kaptajn, der faldt i krigen i 1864.

Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Elias Carl Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, født 9. august 1816 på Frederiksberg, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons Kirkegård 27. april. Søn af oberstløjtnant, kammerherre Carl Christian greve Ahlefeldt-Laurvig og Juliane Caroline Mattstedt. – Gift 1860 med Jacobine Dorothea Petersen (1820-1908), med hvem han fik en søn.

Kadet 1836, sekondløjtnant 1839, premierløjtnant 1847, kaptajn 1850. – R. 1850.

Cohen 1864/122: Elias Carl Frederik Grev Ahlefeldt-Laurvigen

Grev Ahlefeldt deltog med hæder i Treårskrigen, særligt i slaget ved Isted, hvor han udfordrede fjenden ved at stå med benene langt fra hinanden og lorgnetten for øjet – og det i den værste kugleregn! I 1864 kæmpede han som kompagnichef ved Sankelmark og senere på Dybbøl, udfordrede atter fjenden, men fik til sidst en kugle i brystet og sagde ganske roligt: ”Så, nu er jeg færdig, den fik jeg lige i hjertet”. Derpå trådte han et par skridt tilbage og faldt død til jorden.

Hans navn findes på en mindesten, rejst på Dybbøl Banke i 1928. 

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd, B, rk. 2, nr. 1 hviler en løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Premierløjtnant ved 22. Infanteriregiment Jens Peter Behrens, født 27. februar 1825 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons Kirkegård i København den 27. april. Søn af underofficer ved Livgarden, senere bud ved Hof- og Stadsretten Christian Henrik Behrens og Ellen Jensdatter. – Gift 1860 med Arengaard Sophie Fønss Gjørup (1835-1907), med hvem han fik to døtre.

Kadet 1843, sekondløjtnant 1848, premierløjtnant 1849. – R. 1850.

Cohen 1864/164: Jens Peter Behrends

Behrens deltog med hæder i Treårskrigen . I 1864 rykkede han atter i felten, nu som kommandør for regimentets 3. kompagni. Den 18. april lå kompagniet i reserve tæt ved et af batterierne, der ramtes af en tysk granat, hvorved de fleste officerer dræbtes eller såredes. Behrens blev meget alvorligt såret og fandtes døende af sin adjudant kort efter.

Behrens’ navn findes på en mindesten på Dybbøl banke, rejst 1926.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 2, nr. 2 hviler en ung løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Sekondløjtnant ved 20. Infanteriregiment Lars Christian Hedemark Brønnum, født 2. september 1843 i København, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård den 27. april. Søn af urtekræmmer Andreas Christian Brønnum og Cathrine Elisabeth Boldt. – Ugift.

Kadet 1860, sekondløjtnant 1862.

Cohen 1864/156: Lars Christian Hedemark Brønnum

I 1864 kæmpede han ved Bustrup og fik en kugle gennem sin hue. Den 18. april faldt han under regimentets fremrykning mod skanserne.

Hans navn findes på en mindesten på Dybbøl banke, rejst 1938.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. 2, nr. 3 findes gravstedet for en kaptajn, der faldt i krigen i 1864.

Kaptajn ved 22. Infanteriregiment Christian Wilhelm Jensen, født 2. januar 1815 i København (Holmens), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård 27. april. Søn af fuldmægtig, senere materialforvalter Christoffer Jensen og Else Marie Ravnkilde. Gift 1847 med Karen Marie Koefoed (1821-1910), med hvem han fik fire børn.

Kadet 1837, sekondløjtnant 1838, premierløjtnant 1846, kaptajn 1850.

Cohen 1864/164: Christian Wilhelm Jensen

Han deltog med hæder i Treårskrigen. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han kommandør for 22. Infanteriregiments 2. bataljon. Den 18. april lå mellem Skanse I og II, men måtte trække sig tilbage, da han blev såret i benet og frygtede at falde i fjendens hænder. På vej mod brohovedet ved Alssund blev han ramt af et dræbende skud tæt ved ejendommen Dybbøl Snej. – R. 1848. – Enken tillagdes rang med majors enker.

En mindesten med Jensens navn blev rejst på Dybbøl banke i 1929.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. n/s 2, nr. 2 findes det Lundbye'ske familiegravsted. Her hviler en kaptajn, der faldt i krigen i 1864.

Kaptajn ved 2. Infanteriregiment Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye, født 16. juni 1820 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 27. april. Søn af artillerikaptajn Joachim Theodor Lundbye og Cathrine Bonnevie. Gift 1852 med Charlotte Caroline Augusta Ernst (1824-1868), med hvem han fik fem børn.
Cohen 1864/90: Sigvard Urne Rosenvinge Lundby.

Lundby gennemgik fra 1839 Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant ved 7. Linjeinfanteribataljon 1842. Senere blev han premierløjtnant (1848) og kaptajn (1850). Han deltog med hæder i Treårskrigen, mens hans ældre broder, den kendte maler Johan Thomas Lundbye, mistede livet ved en tragisk ulykke ved Bedsted. I 1864 var han atter i felten og forsvarede Skanse IV den 18. april, men måtte til sidst overgive sig. Straks efter faldt han for en hannoveransk soldats kugle. - R. 1849. - Hans enke tillagdes rang med majors enker.

Lundbyes navn findes også på en mindesten i Skanse IV.

Kilde: Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. B, rk. n/s 2, nr. 1 findes gravstedet for en oberst, der faldt i krigen i 1864.

Oberst og kommandør for 1. Infanteribrigade Georg Henrik Lasson, født 7. januar 1814 i Randers, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons Kirkegård i København den 27. april. Søn af generalmajor Ivar Christian Lasson og Anna Seehusen. – Gift 1855 med Marie Zeuthen (1826-1881), med hvem han fik to døtre.

Kadet 1825, sekondløjtnant 1830, premierløjtnant 1834, kaptajn 1841, major 1852, oberstløjtnant 1857, oberst 1863. Chef for Livgarden fra 1861 og til sin død.

Cohen 1864/86: Georg Henrik Lasson 

I Treårskrigen stod han ved Livgarden og deltog med hæder i krigen. Den 18. december 1863 overtog han kommandoen over 1. Infanteribrigade og deltog i kampene den 28. marts og 18. april 1864. Den sidste dag gik han i døden med 14 af sine officerer. Fjenden sendte hans lig til Als, hvorfra det straks overførtes til København. – R. 1848. D.M. 1848. – Ophøjet i adelsstanden 1863.

En mindesten med Lassons navn er rejst på Dybbøl banke i 1920.

Kilde: Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. L., rk. 2, nr. 1 findes det Voldby'ske familiegravsted. Her hviler en dansk løjtnant, der faldt i krigen i 1864.

Sekondløjtnant ved 18. Infanteriregiment Viggo Theodor Voldby, født 1. september 1839 i København, faldet ved Dybbøl 15. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård 23. marts. Søn af praktiserende læge Frederik Ludvig Voldby og Ida Florentine Sehrens.
Cohen 1864/147: Viggo Theodor Voldby

Voldby gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant i 1859. I 1860 blev han forsat til 18. Infanteribataljon. I 1864 udmærkede han sig i fægtningen ved Mysunde, men blev dræbt af et granatstykke, mens hans gjorde vagttjeneste i Skanse II.

Voldbys navn findes også på en lille mindesten, der er rejst i Skanse II.

Kilde: Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

København, Garnisons kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. A, rk. 1, nr. 18 findes det Hveberg'ske familiegravsted. Her hviler en dansk oberst, der faldt i krigen i 1864.

Oberst ved 8. Infanteriregiment Magnus Olaus Baadh Hveberg, født 7. november 1806 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 17. marts, begravet på Garnisons Kirkegård 28. marts. Søn af oberstløjtnant Mogens Hveberg (død 1812) og Engelke Cathrine Marie Baadh (død 1825). – Ugift.

Kadet 1821, sekondløjtnant 1825, premierløjtnant 1833, kaptajn 1841, major 1852, oberstløjtnant 1854, oberst 1863. Han afgik fra Landkadetakademiet i 1825 som nr. 1 og modtog han æressablen af kongens hånd. Forstander for Underofficersskolen 1842-45. Chef for 8. Linjeinfanteribataljon og kommandant i Kiel fra 1854 og til sin død.

Cohen 1864/119: Magnus Olaus Baadh Hveberg

I Treårskrigen var han blandt de første officerer, der såredes, nemlig i kampene ved Bov den 9. april 1848. Fjorten dage senere faldt hans et år ældre bror, kaptajn Carl Frederik Ferdinand Hveberg ved Schleswig. I 1849 kæmpede han ved Fredericia og året efter ved Isted, hvor hans hest blev skudt under ham. Efter krigen blev han kommandant i Kiel og vandt almindelig agtelse. I den næste krig deltog han i tilbagetoget fra Dannevirke og reddede tre kanoner. Den 17. marts fik han ordre om at erobre Dybbøl by, og skal have sagt til sin adjudant: ”Hvor vejret dog er smukt, og hvor skønt at finde døden på en dag som denne”. Under kampene i landsbyen steg han af hesten, opmuntrede sine soldater og ramtes kort efter af en fjendtlig kugle. Han var den højest rangerende danske officer, der hidtil var faldet i krigen. – Legatstifter. – R. 1845. D.M. 1848.

Oberst Hvebergs navn findes også på en mindesten i Dybbøl by. Mindestenen er sat på stedet, hvor Hveberg faldt.

Kilde: Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909

København, Assistens kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. F, nr. 953 er rejst en gravsten over en officer, der faldt i 1864.

Sekondløjtnant ved 2. Infanteriregiment Wilhelm Herman Benjamin Dickmeiss, født 31. maj 1841 i København (Frelsers), faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, bisat fra Vor Frue kirke og begravet på Assistens kirkegård 5. april. Søn af klædefabrikant Hubert Cornelius Dickmeiss og Elise Georgine Marie Flor.
Dickmeiss tog realeksamen fra Efterslægtsselskabets Skole i 1857. Herefter blev han uddannet i tekstilfaget og optoges i faderens virksomhed i 1861. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen og udnævntes til sekondløjtnant af reserven i august 1862. To måneder senere blev han ansat ved 2. Infanteriregiment, hvor han stod til sin død.
Om løjtnantens død findes en del beretninger. Dickmeiss blev ramt i brystet og døde kort efter af sit blodtab. Et par af hans menige ville føre ham tilbage i sikkerhed, men løjtnanten sagde til dem: "Skynd jer, folk, jeg dør, men pas godt på og hold stand". Kort efter hørte en tysk soldat Dickmeiss stønne. Den døende løjtnant bad om noget vand, og soldaten tilbød ham straks lidt brændevin. Kort efter udåndede Dickmeiss med ordene "Åh, min stakkels moder". Den tyske soldat, der med stor fare for sit liv, havde forsøgt at hente hjælp til løjtnanten, blev rost af den tyske konge og udnævntes til underofficer.
Cohen 1864/91: Vilhelm Hermann Benjamin Dickmeiss

Gravstenen har følgende, nu næsten ulæselige, indskrift:
VILHELM HERMANN / BENIAMIN DICKMEISS / SECONDLIEUTENANT / AF 2DET INFANTERI-REGIMENT / FØDT D. 31 MAI 1841 / FALDEN VED DYBBØL / D. 28 MARTS 1864 / SIT LØVTE HAR HAN HOLDT.
Den opslåede bog foran gravstenen indeholder navnene på løjtnantens broder, fabrikant Gustav Julius Johan Dickmeiss (1842-98) og hustru Augusta Larsen (1845-1930), der oprindeligt havde været forlovet med løjtnanten.

København, Assistens kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. A, nr. 84 er der på det Ristingske familiegravsted rejst en mindesten over en soldat, der faldt i Treårskrigen.

Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 299 Alexius Risting, født 17. juli 1826 i København (Trinitatis), død af tyfus på Schleswig lazaret 27. oktober 1850, begravet på Michaelis kirkegård 30. oktober. Søn af urtekræmmer Jens Nielsen Risting og Henriette Christine Abe.
Stud.polyt.
Cohen 1850/50: Alexius Risting (København)

Den fulde inskription på gravstenen lyder: MINDE / OM MIN ELSKEDE SØN / POLYTECHNICKER / ALEXIUS RISTING / FØDT D. 17 IULI 1826 / DØD D. 27 OCTOBER 1850 / SOM MENIG I 2 LETTE BETAILLON / DEELTOG HAN MANDIG I DANMARKS / HÆDERLIGE KAMP VED IDSTED / MEN MAATTE SENERE – AK! – KUN ALT / FORTIDLIGT UDAANDE SIT UNGE LIV / PAA SYGELEIET I SLESWIG / AGTET OG AFHOLDT AF / SINE FORESATTE OG KAMMERATER / ELSKET OG SAVNET AF HANS / DYBTSØRGENDE MODER OG SØDSKENDE / FRED VÆRE MED HAM

København, Holmens kirkegård

Københavns kommune

Ved kirkegårdens østmur er der på det Falbeske gravmonument indhugget navnet på en officer, der faldt i krigen 1864.

Sekondløjtnant ved 18. Infanteriregiment Christian Trepka, født 20. juni 1842 i København (Garnisons), såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snoghøj lazaret 9. juli, begravet på Sottrup kirkegård 11. juli, men liget blev kort efter taget op og begravet på Holmens kirkegård 22. august. Søn af kaptajn ved Generalstaben Johan Christian Mathias Trepka og Ida Louise Mathilde Falbe.
Trepka mistede sin mor i 1849 og faderen faldt året efter i slaget ved Isted. Han blev student 1861, tog filosofikum 1862 og studerede derpå kemi. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen januar-marts 1864, afgik derpå som aspirant til tjeneste ved 18. Infanteriregiment, og udnævntes i maj til sekondløjtnant af reserven.
Gravstenen er rejst over sekondløjtnantens morfader, søofficeren og arkæologen Christian Tuxen Falbe (1791-1849). Portrætmedaljonerne øverst forestiller samme Falbe og dennes datter Ida Falbe, der var moder til Christian Trepka.
Cohen 1864/148: Christian Trepka