Aabenraa kirkegård

Aabenraa købstad, Aabenraa amt

På byens assistenskirkegård ved Forstallé hviler flere danske og tyske faldne fra de to slesvigske krige. Markante er en obelisk over 32 danske faldne i Treårskrigen, der blev afsløret d. 25. juli 1851, og en stele over 42 slesvig-holstenske oprørere og tyske soldater, der faldt i begge krige. Ingen af disse mindesmærker indeholder navne.

Inden for indhegningen af det danske mindesmærke står to gravsten over to danske soldater:

1. Menig ved 11. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, menig overkomplet nr. 29 Niels Peter Bruun, født 2. august 1828 i Aarhus (Domsogn), konfirmeret 1842 sst. (Domsogn), død af tyfus på Aabenraa lazaret 17. januar 1851, begravet på Aabenraa kirkegård 19. januar. Søn af bagermester Jesper Bruun og Kirstine Marie Nielsdatter.

Handelsbetjent hos købmand Niels Møller i Aarhus i 1850.

Hovedrullen for Aarhus amt 1848, 63. lægd, nr. 507.

Cohen 1850/62: Niels Peter Bruun (Aarhus amt).

2. Menig ved 2. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 503 Nis Peter Gregersen, født 3. januar 1842 i Varde, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Broager lazaret 25. april, begravet på Aabenraa kirkegård 28. april. Søn af avlsmand Nicolaj Peter Gregersen og Christine Marie Jepsen.

Familien flyttede til Aabenraa i 1850'erne, hvor faderen var arbejdsmand. – Lærling hos rebslagermester Claus Caspar Garben i Aabenraa i 1860.

Aabenraa amts 80. lægd, nr. 429.

Cohen 1864/93: Niels Peter Gregersen Valde [sic!]

I et særskilt gravsted bag det danske monument hviler en dansk kaptajn, der faldt ved Bov i 1848. Gravstedet var tidligere omgivet af et smedejernsgitter, men i dag er kun lågen tilbage. Gravstenen med marmorkorset blev afsløret d. 25. juli 1851.

3. Kaptajn ved 3. Jægerkorps Johan Frederik Hegermann-Lindencrone, født 5. juni 1802 i København (Garnisons), såret i slaget ved Bov 9. april 1848, død i Aabenraa samme dag, begravet på Aabenraa kirkegård 19. april. Søn af kaptajn, senere generalløjtnant Johan Henrik Hegermann-Lindencrone og Mette Louise Christiane Lindencrone. Ugift.
Landkadet 1813, sekondløjtnant à la suite ved Jyske Jægerkorps 1818, premierløjtnant 1828, karakteriseret kaptajn 1833, stabskaptajn 1839, kaptajn af 1. kl. 1842. Kaptajnen boede hos sine forældre i Nyborg i 1845. - Kammerjunker 1818. - Ridder af Dannebrog 1848.
Familien blev adlet med navnet Hegermann-Lindencrone i 1818. Ved kaptajnens begravelse blev ridderkorset lagt på kisten efter kongens udtrykkelige ønske. Det er angiveligt den eneste gang, en dansk ridderorden er blevet tildelt posthumt, og det er heller ikke i overensstemmelse med statutterne fra 1808. Tildelingen af ridderkorset skal sandsynligvis ses som et udtryk for, at Hegermann-Lindencrone var den første danske officer, der faldt i Treårskrigen, og det faktum, at han tilhørte adelen, har sikkert også haft betydning. Den afdødes familie fik lov til at beholde ridderkorset som minde.
Cohen 1848/93: Johan Frederik von Hegermann-Lindenkrone.

Varnæs kirkegård

Lundtoft herred, Aabenraa amt

I kirkegårdens sydlige ende er anbragt et smedejernsmonument over en dansk soldat, der faldt i krigen 1864.

På kirkegården er der to mindestene over faldne danske og preussiske soldater, der døde på byens lazaret i 1864. Tæt ved Lindes gravsted drejer det sig om en mindesten over 13 danske soldater, og i kirkegårdens østlige ende er der en mindesten over 10 danske og tre preussiske soldater, der specifikt "faldt i kampen om Dybbøl". Varnæs kirkebog registrerer 22 danske faldne soldater og syv fjendtlige soldater fra forskellige dele af Tyskland. Selv om liget af en brandenburgsk soldat blev ført hjem, stemmer antallet ikke med mindestenenes samlede antal faldne.

Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 498 Rasmus Linde, født 29. januar 1830 i Skanderborg, såret i kampene ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Varnæs lazaret 4. maj, begravet på Varnæs kirkegård 7. maj. Søn af skomagermester Hans Frederik Ludvig Linde og Anne Margrethe Rasmusdatter.

Skomagermester i Skanderborg, gift med Mette Cathrine Nielsdatter. Han var muligvis medlem af byens politikorps.

Cohen 1864/123: Rasmus Linde Skanderborg.

Rise kirkegård

Rise herred, Aabenraa amt

På kirkegården er en stor sandstensplade lagt på en dansk husars grav fra 1848. Husaren faldt i en forpostfægtning i Hoptrup mod de Tannske friskarer. Hoptrup ligger 17 km nord for Aabenraa på landevejen til Haderslev. Det er ikke oplyst, hvor husaren døde, men han blev begravet i Rise et par km vest for Aabenraa.

Garder ved Gardehusardivisionen, 2. kompagni, nr. 27 Niels Jensen, født 6. marts 1825 i Kallø, Tårs sogn, Maribo amt, konfirmeret 1839 i Tårs kirke, såret ved Hoptrup 7. juni 1848, død samme dag, begravet på Rise kirkegård 8. juni. Søn af indsidder og daglejer Jens Rasmussen og Marie Frandsdatter.
Flyttede til Vigsnæs sogn i 1842.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 63. lægd, nr. 105.
Cohen 1848/99: Niels Jensen Calløe (Maribo amt).

Rinkenæs gamle kirkegård

Lundtoft herred, Aabenraa amt

 På kirkegården ved den gamle kirke og tæt ved landevejen er underjæger Sejer Steffensen mindet. Mindestenen ved landevejen står tæt ved indkørslen til Mindegård (Sejrsvej 112).

Sejer var den første danske soldat, der faldt i Treårskrigen, og hans fornavn gav anledning til dette vers, der er gengivet på mindestenen i Rinkenæs og på mindetavlen i Ølsted kirke:

Første Skud fra Krigerskare / voldte Byen Skræk og Fare / men med Tak og Pris og Hæder broderlig vi mindes Eder / som for os i første Møde / Seier vandt hvor Seier døde.

Underjæger ved 1. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 83 Sejer Steffensen, født 29. juli 1824 i Bottrup, Ølsted sogn, Vejle amt, konfirmeret 1838 sst., faldet i en rekogniscering ved Rinkenæs 6. april 1848, begravet på Rinkenæs gamle kirkegård 7. april. Søn af gårdmand Steffen Sejersen og Anne Nielsdatter.

Tjenestekarl i Ølsted i 1845.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 112. lægd, nr. 50.

Cohen 1848/92: Sejer Steffensen Botterup (Vejle amt).

På Rinkenæs' gamle kirkegård finder man også et fællesmonument over 66 danske og preussiske soldater, der faldt i 1864-krigen. Monumentet bringer ingen navne.

Bov kirkegård

Lundtoft herred, Aabenraa amt

På kirkegården er bevaret en gravsten og en mindesten over to faldne fra Treårskrigen. Mindestenen over kaptajn Hegermann-Lindencrone stod oprindelig i kirken, men blev senere flyttet ud på kirkegården.

1. Kaptajn ved 3. Jægerkorps Johan Frederik Hegermann-Lindencrone, født 5. juni 1802 i København (Garnisons), såret i slaget ved Bov 9. april 1848, død i Aabenraa samme dag, begravet på Aabenraa kirkegård 19. april. Søn af kaptajn, senere generalløjtnant Johan Henrik Hegermann-Lindencrone og Mette Louise Christiane Lindencrone. Ugift.
Landkadet 1813, sekondløjtnant à la suite ved Jyske Jægerkorps 1818, premierløjtnant 1828, karakteriseret kaptajn 1833, stabskaptajn 1839, kaptajn af 1. kl. 1842. Kaptajnen boede hos sine forældre i Nyborg i 1845. - Kammerjunker 1818. - Ridder af Dannebrog 1848.
Familien blev adlet med navnet Hegermann-Lindencrone i 1818. Ved kaptajnens begravelse blev ridderkorset lagt på kisten efter kongens udtrykkelige ønske. Det er angiveligt den eneste gang, en dansk ridderorden er blevet tildelt posthumt, og det er heller ikke i overensstemmelse med statutterne fra 1808. Tildelingen af ridderkorset skal sandsynligvis ses som et udtryk for, at Hegermann-Lindencrone var den første danske officer, der faldt i Treårskrigen, og det faktum, at han tilhørte adelen, har sikkert også haft betydning. Den afdødes familie fik lov til at beholde ridderkorset som minde.
Cohen 1848/93: Johan Frederik von Hegermann-Lindenkrone.

2. Menig ved 10. lette Bataljon, 4. kompagni, nr. 124 Knud Jensen Bonde, født 23. november 1818 i Kastvrå, Sommersted sogn, Haderslev amt, dræbt ved Nyhus (ty. Niehuus) 24. april 1848, begravet på Bov kirkegård 16. maj. Søn af gårdmand Jens Knudsen Bonde og Bodil Pedersdatter.
Den 26 år gamle musketer Knud Bonde ved 10. Bataljon var indlagt på Garnisonshospitalet i København i 1845. Under den danske hærs tilbagetog fra slaget ved Schleswig by blev Knud Bonde dræbt ved et vådeskud på Asmus Thaysens mark ved Nyhus natten mellem den 24. og 25. april 1848. De slesvig-holstenske oprørssoldater begravede ham på marken, men få uger senere gav amtmanden i Flensburg tilladelse til at liget måtte tages op og begraves på Bov kirkegård. Nyhus ligger ellers i nabosognet Harreslev (ty. Harrislee), men afstanden til kirkegården i Bov var kortere.

Hovedrullen for Haderslev amt 1847, 17. lægd, nr. 45.
Cohen 1848/89: Knud Christian [sic!] Bonde (Slesvig).

Bedsted kirkegård

Sønder Rangstrup herred, Aabenraa amt

Under den danske hærs march gennem Bedsted sogn indtraf en vådeskudsulykke tæt ved Arndrup vandmølle, hvorved den frivillige menig J. Th. Lundbye omkom. Han blev begravet på sognets kirkegård, hvor oprindeligt et stenkors med inskriptionen "Dyremaler Lundbye" stod, men i maj 1853 blev erstattet af den nuværende gravsten, skænket af danske kunstnere. I samme gravsted hviler også Lundbyes moder. Da moderen var 70 år, havde hun endnu ikke besøgt sin søns grav, men tog i januar 1863 den lange tur fra København til Bedsted. Kort efter ankomsten til Aabenraa døde hun imidlertid pludseligt.

 

Frivillig menig ved 3. Linieinfanteribataljon, 2. kompagni nr. 137 Johan Thomas Lundbye, født 1. september 1818 i Kalundborg, dræbt ved vådeskud i Bedsted 26. april 1848, begravet på Bedsted kirkegård samme dag. Søn af oberst Joachim Theodor Lundbye (1778-1841) og Cathrine Bonnevie (1782-1863).

Lundbye var en anerkendt kunstmaler, der allerede havde udstillet i flere år og rejst i Tyskland, Schweiz og Italien. Ved krigsudbruddet meldte Lundbye sig som frivillig, men omkom ved en tragisk vådeskudsulykke efter blot otte dages krigstjeneste.
Cohen 1848/85: Johan Thomas Lundbye (Holbæk amt).

Tæt ved Haderslevvej, hvor Lundbye blev vådeskudt, rejste danske kunstnere et stort sandstensmonument i 1924. Det er prydet af et marmorrelief af kunstneren selv, og øverst findes et dyrerelief udført af kunstneren Utzon-Frank. Monumentet står i et lille anlæg tæt på hjørnet af Haderslevvej og Lundbyesvej.

Et monument over den unge kunstner findes også ved Garnisons kirke i København, og på hans fødehjem i Skibbrogade 8 i Kalundborg blev der opsat en mindetavle i 1948.

Adsbøl kirkegård

Lundtoft herred, Aabenraa amt

På kirkegården er der sat en stor gravsten over jægeren Mads Hansen Søhuse, der faldt ved Adsbøl i 1849 og blev gravlagt i slotsparken, og 16 andre danske soldater, der døde på lazarettet på Gråsten Slot fra oktober 1850 til januar 1851. Deres navne findes ikke på monumentet, men er opregnet i Gråsten kirkebog.

På kirkegården blev også fjendens soldater begravet i begge slesvigske krige. I 1849 døde således 13 soldater på Gråsten slot, hvoraf dog den første - en bayersk infanterist ved navn Jacob Rothhammer - blev gravlagt i slotsparken. Over seks af soldaterne - tre fra hertugdømmet Braunschweig og tre fra det lille fyrstendømme Waldeck - findes et fællesmonument. I 1864 døde et ukendt antal fjendtlige soldater også på Gråsten slot, men deres navne er ikke indført i kirkebogen. Et fællesmonument er rejst over elleve af dem, og et støbejernskors opregner yderligere to navne.

Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 185 Mads Hansen, født 15. september 1821 i Søhuse, Ål sogn, Ribe amt, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Adsbøl 3. april 1849, begravet af fjenden i Gråsten slotshave, men liget blev senere taget op og begravet på Adsbøl kirkegård. Søn af gårdmand Hans Jeppesen og Anne Cathrine Sørensdatter.

Tjenestekarl i Vejers, Oksby sogn i 1845.

Hovedrullen for Ribe amt 1847, 51. lægd, nr. 18.

Cohen 1849/137: Mads Hansen Soehuse.

Blandt de øvrige 16 danske soldater, der døde på Gråsten lazaret og blev begravet på Adsbøl kirkegård, var Mads' storebror Søren Hansen Søhuse (f. 28. marts 1818, d. 6. november 1850).

Hjordkær kirke

Rise herred, Aabenraa amt

På skibets nordvæg er opsat en trætavle som minde over et sognebarn, der faldt ved Isted i 1850.

Menig ved 10. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 103 Andreas Christian Dinesen, født 30. maj 1824 i Vrågård, Burkal sogn, Tønder amt, faldet i slaget ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Bonde Dinesen og Anne Christiansdatter.
Familien flyttede senere til Toldsted kro i Hjordkær sogn, blev de beværtede de rejsende på Hærvejen. Den ældste søn overtog kroen, mens Andreas kom i skomagerlære i Sønderborg.
Cohen 1850/59: Anders Christian Dinesen (Slesvig).

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.