Viser opslag med etiketten Sorø amt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sorø amt. Vis alle opslag

20. maj 2016

Vallensved kirke

Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt

I kirken blev i 1964 opsat en marmortavle med navnene på to sognebørn, der faldt i krigen 100 år tidligere. Der haves ingen oplysninger om, hvor gammel tavlen er, men på et tidspunkt er man blevet klar over, at Hans Hansen var en af de to soldater, der faldt ved Bøffelkobbel og som blev begravet i Katrine og Jørgen Finks have, hvorefter en ny inskription er tilføjet på tavlen. Det var denne "grav i haven", som Holger Drachmann besøgte i 1877, hvorefter han skrev det berømte digt "De vog dem, vi grov dem". I digtets fjerde linje lyder det "Alle vore Blomster skal smykke deres Grave", der også er brugt på tavlen i Vallensved kirke.

1. Menig ved 18. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 441 Hans Hansen, født 31. december 1840 i Kyse, Vallensved sogn, konfirmeret 1855 sst., faldet ved Bøffelkobbel 22. februar 1864, begravet i Jørgen Finks have 24. februar. Søn af gårdmand Hans Jensen og Karen Sophie Nicolajsdatter.
Tjenestekarl hos pastor Buchholtz i Vallensved præstegård i 1860, men flyttede få år senere ind til Næstved. 
Tilgangsrullen for Præstø amt 1863, 91. lægd, nr. N/16.
Cohen 1864/149: Hans Hansen Kyse.

2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 382 Lars Jensen, født 15. juli 1840 i Kyse, Vallensved sogn, konfirmeret 1855 sst., savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af gårdmand Jens Christensen og Karen Larsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Kyse i 1860, men flyttede to år senere til Ønslev sogn på Falster. 
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1862, 196. lægd, nr. M/9.
Ses ikke hos Cohen.

Foto: Finn Halling Larsen.

Vemmelev kirke

Slagelse herred, Sorø amt

I kirken er opsat en tavle over sognets faldne i Treårskrigen og 1864.

1. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 32 Rasmus Hansen, født 1. marts 1826 i Nordenbro, Magleby sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1840 i Vemmelev, savnet efter kampene ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand og smed Hans Jørgen Hansen og Marthe Gotfredsdatter.
Familien flyttede til en gård på Vemmelev mark i 1836.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 57. lægd, nr. 319.
Cohen 1849/120: Rasmus Hansen Nordenbroe.

2. Trænkusk ved 4. Dragonregiment, 1. eskadron, nr. 241 Niels Jensen, født 2. august 1823 i Hyllerup, Slagelse Skt. Peders landsogn, Sorø amt, død på Augustenborg lazaret 27. april 1849, begravet på Augustenborg kirkegård 1. maj. Søn af husmand Jens Olesen og Marie Nielsdatter.
Tjenestekarl i Skørpinge, Skørpinge sogn i 1845, men flyttede tre år senere til Forlev mark, Vemmelev sogn.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1848, 57. lægd, nr. Z/399.
Cohen 1849/140: Hyllerup.

3. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni, nr. 312 Rasmus Mathiasen, født 10. februar 1826 på Hulby mark, Tårnborg sogn, Sorø amt, konfirmeret 1840 i Hemmeshøj, død af tyfus i Schleswig 15. september 1850, begravet på Friedrichsberg kirkegård 17. september. Søn af husmand Mathias Andreasen og Johanne Pedersdatter.
Familien flyttede til Stude, Hemmeshøj sogn senest 1834. – Indsidder og daglejer i Forlev, Vemmelev sogn i 1850. Gift med Anne Sophie Sørensdatter, med hvem han fik en datter.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 57. lægd, nr. 238.
Cohen 1850/90: Rasmus Mathiesen Ulbymark.

4. Overkonstabel ved Artilleriet, 5. Batteri Jørgen Nielsen, født 29. oktober 1825 i Hemmeshøj, Hemmeshøj sogn, død 12. februar 1851 på Husum lazaret. Søn af husmand og skrædder Niels Olesen og Dorthe Christensdatter.
Tjenestekarl i Vemmelev, Vemmelev sogn 1845. 
Hovedrullen for Sorø amt 1850, 57. lægd, nr. 109b.
Ses ikke hos Cohen.

5. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 2. kompagni, nr. 186 Peder Pedersen, født 3. maj 1824 i Forlev, Vemmelev sogn, død af tyfus på Horsens lazaret 6. november 1848, begravet på Horsens kirkegård 8. november. Søn af husmand Peder Larsen og Kirsten Pedersdatter.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 57. lægd, nr. 155.
Cohen 1848/96: Peter Petersen Fauerlev (Sorø amt).

6. Menig ved 3. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni, nr. 284 Hans Rasmussen, født 3. januar 1827 i Vemmelev, Vemmelev sogn, død i Schleswig 14. marts 1851, begravet på Michaelis kirkegård 16. marts. Søn af gårdbestyrer, senere husmand Rasmus Hansen og Kirsten Sørensdatter.
Tjenestekarl i Vemmelev i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 57. lægd, nr. 243.
Ses ikke hos Cohen. 

7. Menig ved 3. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 172 Niels Nielsen, født 18. december 1835 på Forlev mark, Vemmelev sogn, faldet i kampene på Als 29. juni 1864, begravet på Sønderborg Skt. Mariæ kirkegård 14. juli. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Sidsel Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene på Forlev mark i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1862, 315. lægd, nr. M/10.
Cohen 1864/102: Niels Nielsen Farløvmark.

8. Menig ved 8. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 231 August Martin Christensen, født 28. august 1831 på Ormeslev mark, Vemmelev sogn, konfirmeret 1846 i Slagelse (Mikkels), såret ved Dybbøl 17. marts, taget til fange, død på Broager lazaret 24. marts, begravet på Broager kirkegård 26. marts. Søn af tjenestekarl Christen Nielsen og tjenestepige Johanne Margrethe Abrahamsdatter, begge af Ormeslev.
Forældrene var ikke gift og August Martin blev sat i pleje hos husmand Niels Pedersen i Vemmelev, men kom som 3-årig til forældrene i Slagelse, der var blevet gift. – Smedesvend i Halskov ved Korsør i 1860. Gift 1855 med Pauline Caroline Marie Krüger, med hvem han fik to sønner og en datter.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 88. lægd, nr. 33.
Cohen 1864/120: Morten Christensen Ormitzlevmark.

9. Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 512 Lars Pedersen, født 30. juni 1837 i Brandstrup, Tersløse sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 i Vemmelev, såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Københavns lazaret 26. april, begravet på Vemmelev kirkegård 2. maj. Søn af gårdmand Peder Nielsen og Anne Birgitte Larsdatter.
Familien flyttede til en gård på Vemmelev mark i 1839; her boede Lars endnu i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 57. lægd, nr. 87.
Cohen 1864/123: Lars Petersen Brandstrup.

Foto: Finn Halling Larsen

9. marts 2014

Sigersted kirke

Ringsted herred, Sorø amt

I Sigersted kirke er der på skibets nordvæg opsat en mindetavle over fire mænd fra kirkebyen, der faldt i krigen i 1864. Mindetavlen blev opsat senest i april 1865.

1. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 203 Søren Hansen, født 9. juni 1834 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1848 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Broager lazaret 24. april, begravet på Broager kirkegård 27. april. Søn af husmand Hans Jensen og Sidse Sørensdatter.
Tjenestekarl hos grosserer L.C. Larsen i Ringsted i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1862, 66. lægd, nr. M/14.
Cohen 1864/91: Søren Hansen Sigersted.

2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 242 Ole Jørgensen, født 3. januar 1836 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1850 sst., faldet ved Mysunde 22. februar 1864, begravet på Flensborg Skt. Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af husmand Jørgen Jensen og Maren Nielsdatter.
Menig i Sølvgadens kaserne i København i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 26. lægd, nr. 36.
Cohen 1864/148: Ole Jørgensen Sigersted.

3. Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 521 Anders Hansen, født 25. august 1837 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1852 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Jensen og Kirsten Olesdatter.
Hjemme hos forældrene i Sigersted i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 66. lægd, nr. 58.
Cohen 1864/122: Anders Hansen Sigersted.

4. Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 252 Niels Olesen, født 3. april 1838 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1852 sst., såret ved Dybbøl 17. april 1864, død på Augustenborg lazaret 27. april, begravet på Augustenborg kirkegård 1. maj. Søn af husmand Ole Hansen og Dorthe Hansdatter.
Tjenestekarl i Sigersted i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 26. lægd, nr. 55.
Cohen 1864/151: Niels Olsen Sigersted.

Foto: Finn Halling Larsen.

18. januar 2014

Korsør kirkegård

Korsør købstad, Sorø amt

På kirkegården findes gravstedet for en kaptajn, som omkom i krigen 1864.

Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Hans Julius Valdemar Hansen, født 8. marts 1829 i Korsør, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 30. april, begravet på Korsør kirkegård 5. maj. Søn af læge Carl Frederik Hansen og Hansine Elisabeth Siersted.
Kadet 1843, sekondløjtnant 1848, premierløjtnant, kaptajn. Chef for regimentets 5. kompagni. Gift med Julie Sylow, med hvem han fik en søn.
Cohen 1864/122: Hans Julius Valdemar Hansen

Kaptajn Hansen blev såret under regimentets fremrykning ad landevejen fra Sønderborg til Dybbøl Mølle. Fremrykkende preussiske tropper førte ham som fange til Stenderup lazaret, hvor han døde tolv dage senere.

Foto: Finn Halling Larsen

27. september 2012

Jystrup kirke

Ringsted herred, Sorø amt

I kirken satte våbenbrødrene i Ringsted d. 19. juli 1885 en smuk marmortavle over otte soldater fra Jystrup og Valsølille sogne, der faldt i begge slesvigske krige.

1. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 154 Hans Nielsen, født 2. oktober 1825 i Høed, Valsølille sogn, Sorø amt, konfirmeret 1840 sst., faldet ved Schleswig 23. april 1848. Søn af gårdmand og sognefoged Niels Hansen og Maren Jørgensdatter.
Boede hjemme hos faderen i Høed i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 13. lægd, nr. 281.
Cohen 1848/85: Hans Nielsen Høed (Sorø amt).

2. Trænkusk ved Artilleriets Espingolbatteri, nr. 69 Peder Olesen, født 12. juni 1822 i Jystrup, Jystrup sogn, konfirmeret 1837 sst., såret ved Dybbøl 5. juni 1848, død på Augustenborg lazaret 12. juli, begravet på Augustenborg kirkegård 17. juli. Søn af husmand og postbud Ole Truelsen og Maren Nielsdatter.
Tjenestekarl hos vinhandler Heins i København i 1845.
Staden Københavns rulle 1851, nr. 1633.
Cohen 1848/81: Peter Olsen Jydstrup (Sorø amt).

3. Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 68 Hans Rasmussen, født 28. februar 1826 i Haraldsted, Haraldsted sogn, Sorø amt, konfirmeret 1840 i Jystrup, såret ved Fredericia 6. juli 1849, amputeret og død på Billeshave lazaret 25. juli, begravet på Vejlby kirkegård 27. juli. Søn af indsidder og daglejer Rasmus Pedersen og Birthe Hansdatter.
Boede hos forældrene i en arbejderbolig ved Skjoldenæsholm, Valsølille sogn efter 1829. – Tjenestekarl i Smidstrup, Soderup sogn i 1845. – Mindetavlen opfører han fejlagtigt som hørende til 3. Jægerbataljon.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 9. lægd, nr. 297.
Cohen 1849/104: Hans Rasmussen Harrested [sic!]

4. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 4. kompagni, nr. 58 Christen Nielsen, født 21. november 1820 i Kirke Hvalsø, Kirke Hvalsø sogn, Roskilde amt, konfirmeret 1835 i Valsølille, død af tyfus på Gottorp lazaret 14. november 1850, begravet på Friedrichsberg kirkegård 16. november. Søn af gårdmand Niels Olesen og Anne Kirstine Nielsdatter.
Flyttede senest 1834 med forældrene til en gård i Svalmstrup, Valsølille sogn, hvor han endnu boede i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 22. lægd, nr. 207.
Cohen 1850/73: Christen Nielsen Kirkehvalsø (Sorø amt).

5. Menig ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 256 Jens Rasmussen, født 13. april 1819 i Ny Jystrup, Jystrup sogn, konfirmeret 1833 sst., savnet efter kampene ved Friedrichstadt 4. oktober 1850. Søn af husmand Rasmus Pedersen og Anne Marie Jørgensdatter.
Indsidder og væver i Ny Jystrup i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1850, 29. lægd, nr. 8.
Cohen 1850/76: Jens Rasmussen Nye Jydestrup (Sorø amt).

6. Menig ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 225 Hans Rasmussen, født 3. august 1819 i Højbjerggård, Valsølille sogn, Sorø amt, konfirmeret 1834 sst., faldet ved Friedrichstadt 4. oktober 1850, begravet på Koldenbüttel kirkegård 7. oktober. Søn af gårdmand Rasmus Jensen og Karen Nielsdatter.
Boede hjemme hos forældrene på Højbjerggård i 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 22. lægd, nr. 219.
Cohen 1850/76: Hans Rasmussen Højbjerggaard (Sorø amt).

7. Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 173 Niels Olesen, født 13. marts 1835 i Klaringen, Valsølille sogn, Sorø, konfirmeret 1849 sst., savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Ole Hansen og Anne Christensdatter.
Tjenestekarl i Høed i 1850.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 71. lægd, nr. K/153.
Cohen 1864/107: Niels Olsen Klaringen.

8. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 107 Johan Peter Jensen, født 2. december 1838 i Olden, Valsølille sogn, konfirmeret 1853 sst., såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 2. juli, begravet på Sottrup kirkegård 4. juli. Søn af husmand og hjulmand Jens Olesen og Johanne Nisdatter.
Tjenestekarl på Ny Oldgård i 1860.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1857, 22. lægd, nr. G/101.
Cohen 1864/153: Johan Peter Jensen Oldhuset.

Foto: Finn Halling Larsen

9. august 2012

Vemmelev kirkegård

Slagelse herred, Sorø amt

På kirkegården - tæt ved våbenhuset - findes et gravsten over en falden fra 1864.

Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 512 Lars Pedersen, født 30. juni 1837 i Brandstrup, Tersløse sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 i Vemmelev, såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Københavns lazaret 26. april, begravet på Vemmelev kirkegård 2. maj. Søn af gårdmand Peder Nielsen og Anne Birgitte Larsdatter.
Familien flyttede til en gård på Vemmelev mark i 1839; her boede Lars endnu i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 57. lægd, nr. 87.
Cohen 1864/123: Lars Petersen Brandstrup.

Foto: Finn Halling Larsen

1. maj 2012

Terslev kirke

Ringsted herred, Sorø amt

I Terslev kirke er opsat en mindetavle i marmor over fem sognebørn, der omkom i de slesvigske krige.

1. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 115 Jørgen Nielsen, født 29. november 1824 i Kværrede, Terslev sogn, konfirmeret 1838 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Bente Ingvorsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Kværrede i 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 25. lægd, nr. 82.
Cohen 1849/120: Jørgen Nielsen Qværrede.

2. Underkorporal ved 2. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 35 Jens Jacobsen, født 18. december 1822 i Tjæreby, Terslev sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, sandsynligvis begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af indsidder og daglejer Jacob Christoffersen og Margrethe Christensdatter.
Plejebarn hos arbejdsmand Anders Sørensen i Tjæreby. – Tjenestekarl i Terslev 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 25. lægd, nr. 44.
Cohen 1850/73: Jens Jacobsen Tjæreby (Sorø amt).

3. Menig ved 2. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 72 Ole Jespersen, født 8. oktober 1820 i Tollerød, Terslev sogn, konfirmeet 1835 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850, sandsynligvis begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af indsidder og daglejer Jesper Mouritzen og Karen Olesdatter.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 25. lægd, nr. 49.
Cohen 1850/73: Ole Jespersen Pollerød (Sorø amt).

4. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 274 Frederik Hansen, født 19. september 1827 i Terslev, Terslev sogn, død af tyfus på Flensburg lazaret 10. november 1850, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 17. november. Søn af gårdmand og sognefoged Hans Hansen (D.M.) og Anne Marie Jacobsdatter.
Boede hjemme hos moderen i Terslev i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 25. lægd, nr. 96.
Cohen 1850/52: Frederik Hansen Tersløv (Sorø amt).

5. Menig ved 4. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 465 Peder Iversen, født 21. april 1841 i Kværrede, Terslev sogn, konfirmeret 1855 sst., død af sygdom på Augustenborg lazaret 30. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 4. maj. Søn af gårdmand Iver Andersen og Johanne Nielsdatter.
Tjenestekarl i Høsten Torp 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 26. lægd, nr. 166.
Cohen 1864/104: Peter Iversen Overrede.

Foto: Finn Halling Larsen.

7. december 2010

Sorø, Akademihaven

Sorø købstad, Sorø amt

I Sorø Akademis have, ikke langt fra Molbechs hus, afsløredes 15. september 1901 en stor bautasten med navnene på tolv soranere, der var faldet i de to slesvigske krige. Initiativet skyldtes Soransk Samfund og billedhugger Ludvig Brandstrup (selv soraner) stod for den praktiske udførelse. På stenens forside er følgende indskrift:
DU, DER PAA VEIEN / FRA YNGLING TIL MAND / HER SKAL MINDES / DE FALDNE SOLDATER / SORANERE VAR DE / OG KAMMERATER / SOM GIK I DØDEN / FOR DERES LAND.
Navnene på de faldne står på bagsiden.

1. Frivillig menig ved 10. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, overkomplet nr. 8 Johan Nicolaj Voigt, født 13. marts 1828 i Sorø, såret ved Nybøl 28. maj 1848, død på Faaborg lazaret 24. juni, begravet på Faaborg kirkegård 28. juni. Søn af landinspektør Nicolaj Ulrich Christian Voigt og Cecilie Kirstine Heide.
Forlod Sorø Akademi 1845. Meldte sig som frivillig soldat ved krigsudbruddet i 1848.

2. Sekondløjtnant ved 1. Reservejægerkorps Harald Schau, født 29. marts 1829 i Odense (Sankt Hans), død af tyfus på Schleswig lazaret 13. januar 1851, begravet på Schleswig Michaelis kirkegård 18. januar. Søn af ritmester Hans Schau og Dorothea Cathrine Bojesen.
Student fra Sorø Akademi 1848. Sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve, forsat til linjen 1850.

3. Premierløjtnant ved 11. Infanteriregiment Johan Frederik Lund, født 19. maj 1824 i Munkebjergby præstegård, Munkebjergby sogn, faldet ved Bustrup 3. februar 1864, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af sognepæst John Christian Lund og Erasmine Henriette Struckmann.
Student fra Sorø Akademi 1844. Filosofikum 1846. Amatørbotaniker. Gennemgik hærens kommandoskole. Sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve 1848, forsat til linjen 1850, premierløjtnant1854. Adjudant ved 2. Brigade 1862-63. Ridder af Dannebrog 1862. Gift med Ida Wilhelmine Augusta Zahle. Efterlod hende og tre børn.

4. Sekondløjtnant ved 3. Infanteriregiment Carl Ludvig Barner, født 2. december 1839 på Kalundborg ladegård, Kalundborg sogn, såret i forpostfægtningen ved Ragebøl 16. marts 1864, død på Augustenborg lazaret 26. marts, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 1. april. Søn af proprietær Christian Barner og Methaline Charlotte Florentine Ludovine Bruns.
Realeksamen fra Sorø Akademi 1857. Studerede derpå landvæsen. Gennemgik reserveofficersaspirantskolen. Sekondløjtnant 1861. Bror til nedennævnte A.V. Barner.

5. Sekondløjtnant ved 3. Infanteriregiment Johan Georg Frederik Schlegel, født 12. november 1843 i Klampenborg, Lyngby sogn, såret såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Sandbjerg lazaret 2. juli, begravet på Sottrup kirkegård 4. juli. Søn af skovfoged Ulrich Anthon Adolph Schlegel og Andrea von Westen.
Realeksamen fra Sorø Akademi 1859. Gennemgik reserveofficersaspirantskolen. Sekondløjtnant 1862. Toldfuldmægtig i Køge 1863. Genindkaldt til krigstjeneste 1864.
Schlegel er også mindet i Sorø og Køge kirker.

6. Menig ved 1. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 475 Laurits Muus Bruun, født 11. december 1836 i Årøsund, Øsby sogn, faldet ved Over Selk 3. februar 1864. Søn af postmester, kgl. agent Hans Christian Hansen Bruun og Emilie Nicoline Scherning.
Forlod Sorø Akademi 1851. Student fra Haderslev 1856. Cand.jur. 1863.

7. Sekondløjtnant ved 2. Infanteriregiment Andreas Frederik Walter Toxwerdt, født 23. august 1841 i Rendsburg, faldet ved Dybbøl 18.4.1864, begravet på Store Heddinge kirkegård 27.4. Søn af overauditør, senere byfoged i Store Heddinge Nicolaj Peter Diderich T. og Marie Elisabeth Wilhelmine Harbou.
Student fra Sorø Akademi 1861. Cand.phil. 1862. Gennemgik reserveofficersaspirantskolen 1863. Sekondløjtnant 1863. Han er også mindet på Store Heddinge kirkegård og på Dybbøl banke.

8. Kommandersergent ved 9. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 1 Carl Martin Christian Hassenfeldt, født 27. december 1838 i Adelgade 287, København (Trinitatis), død af tyfus på Københavns Sølvgade kasernes lazaret 7. april 1864, begravet på Københavns Assistens kirkegård 12. april. Søn af hørkræmmersvend Johan Christian Emil Hassenfeldt og Mathilde Henriette Adolphine Riis.
Realeksamen fra Sorø Akademi 1855. Stud.polyt. Lod sig hverve 1857, begyndte som spillemand, blev underofficersaspirant, korporal 1858, kompagnilæreri gymnastik og bajonetfægtning 1858, kompagnilærer i svømning 1860, sergent 1862, korpsskriver 1863, kommandersergent 1864.

9. Officersaspirant ved 2. Infanteriregiment August Valdemar Barner, født 24. september 1841 på Kalundborg ladegård, Kalundborg sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 27. april. Søn af proprietær Christian Barner og Methaline Charlotte Florentine Ludovine Bruns.
Realeksamen fra Sorø Akademi 1860. Studerede derpå landvæsen og blev optaget på Landbohøjskolen. Officersaspirant 1863. Bror til ovennævnte C.L. Barner. Ugift.

10. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 528 Søren Rasmussen, født 14. september 1837 på Dævidsrød mark, Ottestrup sogn, Sorø amt, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af murermester Rasmus Hansen og Maren Sørensdatter.
Tjenestekarl hos proprietær Søren Smith i Sorø i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 327. lægd, nr. 35.
Cohen 1864/123: Søren Rasmussen Dividerød.

11. Sekondløjtnant ved 1. Infanteriregiment Johan Constant Emanuel Dirckinck friherre af Holmfeld, født 31. juli 1836 i Schwarzenbek, Lauenburg, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864, begravet i kromand Clausens have ved Oversø 8. februar. Søn af amtmand, dr.jur. Peter Heinrich Maria Walpurgis Dirckinck friherre af Holmfeld og Anna Susanna Kinckel.
Forlod Sorø Akademi 1852, student fra Roskilde 1855. Cand.phil. 1856. Stud.jur. Gennemgik reserveofficersaspirantskolen 1862. Sekondløjtnant 1862.

12. Underkorporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 419 Carl Herman Emil van Deurs, født 15. maj 1840 på Bøstrup, Drøsselbjerg sogn, faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, begravet på Drøsselbjerg kirkegård 5. april. Søn af proprietær Emil van Deurs og Aline Sophie Agier.
Forlod Sorø Akademi 1858. Avlsforvalter på Bøstrup. Underkorporal.

6. december 2010

Korsør, Rådhushaven

Korsør købstad, Sorø amt

I mindeparken bag det tidligere rådhus opsatte De danske Forsvarsbrødre den 18. november 1902 et stort mindesmærke i granit over ni faldne soldater fra Korsør og omegn. Stenen er omgivet af to 24 punds granatkanoner og stenpæle med jernkæder. Afsløringen af mindestenen markerede Forsvarsbrødrenes 25-års jubilæum. 

Geografisk omfatter monumentet Korsør og nabosognene Tårnborg, Hemmeshøj, Vemmelev og Boeslunde.

1. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 83 Søren Hansen, født 16. september 1821 i Frølunde, Tårnborg sogn, Sorø amt, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand og hjulmand Hans Sørensen og Gunild Hansdatter.
Tjenestekarl i Frølunde 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 82. lægd, nr. 199.
Cohen 1849/105: Søren Hansen Frølunde.

2. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 78 Dines Pedersen, født 6. januar 1824 på Hemmeshøj mark, Hemmeshøj sogn, Sorø amt, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Peder Hansen og Anne Marie Nielsdatter.
Tjenestekarl på Stude mark, Hemmeshøj sogn i 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 58. lægd, nr. 150.
Cohen 1849/105: Dines Petersen Hemmeshøimark.

3. Menig ved 1. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 447 Anton Wilhelm Sørensen, født 28. december 1843 i Korsør, konfirmeret 1858 sst., såret ved Sankelmark 6. februar 1864, død på Schleswig lazaret 13. februar, begravet på Schleswig kirkegård 18. februar. Søn af møllersvend Ernst Frederik Sørensen og Karen Margrethe Sørensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Korsør i 1850, men var dog fraværende til søs. Halvbefaren matros.
Sørullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1861, 317. lægd, nr. K/234.
Cohen 1864/90: Anton Vilhelm Meincke Sørensen Korsør.

4. Menig ved 8. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 231 August Martin Christensen, født 28. august 1831 på Ormeslev mark, Vemmelev sogn, Sorø amt, konfirmeret 1846 i Slagelse (Mikkels), såret ved Dybbøl 17. marts 1864, død på Broager lazaret 24. marts, begravet på Broager kirkegård 26. marts. Søn af arbejdsmand Christen Nielsen og Johanne Margrethe Abrahamsdatter.
Forældrene blev gift i 1833 i Slagelse, hvor moderen stammede fra og hvor den unge familie slog sig ned. – Grovsmed i Halskov ved Korsør. – Gift 1855 med Caroline Marie Pouline Krüger, med hvem han fik tre børn i årene 1857-61.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 88. lægd, nr. 366.
Cohen 1864/120: Morten [sic!] Christensen Ormitzlevmark.

5. Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Hans Julius Valdemar Hansen, født 8. marts 1829 i Korsør, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 30. april, begravet på Korsør kirkegård 5. maj. Søn af læge Carl Frederik Hansen og Hansine Elisabeth Siersted.
Kadet 1843, sekondløjtnant 1848, premierløjtnant, kaptajn. Chef for regimentets 5. kompagni. Gift med Julie Sylow, efterlod hende og en søn.

6. Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 340 Carl Wilhelm Johansen, født 27. november 1839 i Korsør, konfirmeret 1854 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af snedkermester Johan Christian Johansen og Marie Elisabeth Ranthe.
Bagersvend i Strandmøllen i Korsør i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1862, 317. lægd, nr. M/13.
Cohen 1864/95: Carl Vilhelm Johansen Korsøer.

7. Menig ved 3. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 480 Carl Peter Christian Nielsen, født 12. oktober 1840 i Korsør, konfirmeret 1855 i Gierslev, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af hjulmagersvend Christen Nielsen og Caroline Jensdatter.
Flyttede som barn med forældrene til Gierslev sogn.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 345. lægd, nr. N/8.
Cohen 1864/100: Carl Peter Christian Nielsen Korsør.

8. Menig ved 4. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 36 Jens Hansen, født 1. maj 1839 i Gryderup, Boeslunde sogn, Sorø amt, konfirmeret 1850 sst., savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af indsidder og væver Hans Jensen og Kirsten Andreasdatter.
Tjenestekarl hos gæstgiver Christensen i Korsør i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 58. lægd, nr. 60.
Cohen 1864/104: Jens Hansen Gryderup.

9. Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 621 Rasmus Sørensen, født 23. august 1841 i Erdrup, Hemmeshøj sogn, Sorø amt, konfirmeret 1856 sst., savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Søren Andersen og Anne Rasmusdatter.
Tjenestekarl i Vemmelev mølle, Vemmelev sogn i 1860.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1858, 58. lægd, nr. K/173.
Cohen 1864/107: Rasmus Sørensen Erdrup.

Foto: Finn Halling Larsen

Slagelse, Sankt Mikkels kirkegård

Slagelse købstad, Sorø amt

På kirkegården er rejst en stor gravsten over en officer, der faldt i 1864.

Kaptajn ved Artilleriet, 10. Batteri Jens Christian Johansen, født 30. juni 1829 i København, såret ved Dybbøl 11. april 1864, død på Augustenborg lazaret 17. april, begravet på Slagelse Sankt Mikkels assistenskirkegård 26. april. Søn af landinspektør Poul Winther Johansen og Karen Augusta Wulff.
Realeksamen. Studerede ved den militære højskole 1848-53. Sekondløjtnant 1850, premierløjtnant 1854, kaptajn 1862.

Foto: Finn Halling Larsen

Magleby kirke

Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt

På skibets sydvæg blev der nytårsdag 1852 opsat en marmortavle med navnene på fire sognebørn, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 55 Hans Nielsen, født 3. september 1825 i Magleby, Magleby sogn, konfirmeret 1840 sst., såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Bogense lazaret 22. juli, begravet på Bogense kirkegård 24. juli. Søn af gårdmand Niels Jensen og Bodil Hansdatter.
Tjenestekarl i Vedskølle, Magleby sogn i 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 67. lægd, nr. 248.
Cohen 1849/105: Hans Nielsen Maglebye.

2. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 264 Rudolph August Friedrich Gramkow, født 30. april 1824 i Wedendorf, Mecklenburg-Schwerin, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af forpagter Daniel Friedrich Gramkow og Marie Erhardine Dorothea Henriksen.
Flyttede med forældrene til Bygholm, Hatting sogn i 1830. – Var hos sin ældre bror, mejeriforpagter Paasche Joachim Christopher Gramkow, på Borreby, Magleby sogn, da han faldt.
Cohen 1849/120: Rudolph August Frederik Gramkov.

3. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 161 Niels Christensen, født 8. oktober 1821 i Skovsø, Slagelse Sankt Mikkels landsogn, konfirmeret 1837 i Ottestrup, savnet efter kampene ved Fredericia 6. juli 1849, sandsynligvis begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Christen Hansen og Anne Kirstine Nielsdatter.
Forældrene blev gift to måneder efter Niels’ fødsel og flyttede til et husmandssted i Nyvang, Magleby sogn. – Tjenestekarl i Magleby 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 68. lægd, nr. 224.
Cohen 1849/121: Niels Christensen Skovsøe.

4. Menig ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 230 Jens Pedersen, født 14. marts 1821 på Ravnemark, Magleby sogn, konfirmeret 1835 sst., såret ved Friedrichstadt 4. oktober 1850, død på Husum lazaret 9. oktober, begravet på Husum kirkegård 13. oktober. Søn af husmand Peder Nielsen og Anne Elisabeth Johannesdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1850, hvor han ernærede sig som væver.
Hovedrullen for Sorø amt 1850, 87. lægd, nr. 128.
Cohen 1850/77: Hans [sic!] Petersen Ravnmark (Sorø amt).

Foruden navnene er der to inskriptioner: 

I HÆDERSKAMP / FOR KONGE OG FÆDRELAND / FALDT DE BRAVE LANDSOLDATER. 

DE STREDE DEN GODE STRID / FULDENDTE LØBET, NAADE MAALET / OG VANDT SEIERENS KRANDS.

Foto: Finn Halling Larsen

5. december 2010

Lynge kirke

Alsted herred, Sorø amt

I kirkens nordkapel opsattes storebededag 1866 en mindetavle i træ over fem faldne i 1864-krigen.

1. Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 188 Niels Peter Didriksen, født 11. december 1838 i Lynge, Lynge sogn, savnet efter kampene ved Mysunde 2. februar 1864. Søn af parcellist Didrik Nielsen og Gertrud Andersdatter.
Tjenestekarl i Sorø mølle i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 59. lægd, nr. N/55.
Cohen 1864/151: Niels Peter Dideriksen (Lynge).

2. Menig ved 3. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 481 Peder Larsen, født 14. maj 1838 i Haldagermagle, Krummerup sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 i Lynge, faldet ved Dybbøl 17. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 21. april. Søn af indsidder og daglejer Lars Pedersen og Margrethe Jacobsdatter.
Flyttede med forældrene til Stenstrup, Lynge sogn. 
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 54. lægd, nr. N/17.
Cohen 1864/100: Peter Larsen Krummerup.

3. Menig ved 22. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 61 Lars Jonas Nielsen, født 29. marts 1825 i Fulby, Bjernede sogn, Sorø amt, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Hansen og Inger Larsdatter.
Husmand i Lynge i 1860. – Gift med Maren Pedersdatter, med hvem han havde en søn.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1857, 8. lægd, nr. 232.
Husmand og daglejer i Lynge, Lynge sogn 1860. Var gift og havde en søn.
Cohen 1864/165: Lars Jonas Nielsen Fuldby.

4. Konstabel ved Artilleriet, 3. Fæstningskompagni, nr. 19 Christian Frederiksen, født 21. marts 1842 i Topshøj, Lynge sogn, såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Augustenborg lazaret samme dag, begravet på Augustenborg kirkegård 8. juli. Søn af indsidder og daglejer Frederik Jørgensen og Ellen Nielsdatter.
Tjenestekarl på Bjernede hovedgård, Bjernede sogn i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 58. lægd, nr. N/34.
Cohen 1864/81: Christian Frederiksen Topshøi.

5. Menig ved 3. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 152 Henrik Jensen, født 19. januar 1835 i Sønder Overdrevhus, Tystrup sogn, Sorø amt, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Jens Nielsen og Bodil Pedersdatter.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1862, 58. lægd, nr. M/6.
Cohen 1864/101: Henrik Jensen Overdrevhuus.

Efter navnene følger dette vers af adjunkt ved Sorø akademi M. Rosing:
"Græd ei for os, thi vi har været troe / Guds Kys har lukket vore Vunder røde / Men brister under Folket Haabets Bro / og synker Dannebrog for Ørnens Klo / da græde for de Levende de Døde."

Foto: Finn Halling Larsen

Lynge kirke

Alsted herred, Sorø amt

I kirkens nordkapel blev der kort efter 1850 opsat en mindetavle i træ over fire faldne i Treårskrigen.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 57 Jacob Pedersen, født 10. juni 1823 i Skovkrogen, Dreslette sogn, Odense amt, såret ved Adsbøl 3. april 1849, død på Augustenborg lazaret 10. april, begravet på Augustenborg kirkegård 15. april. Søn af tjenestekarl Peder Nielsen, Skovkrogen, og tjenestepige Karen Marie Ernstsdatter, Nellemose, Hårby sogn.
Forældrene var ikke gift, men moderen giftede sig i 1829 med indsidder og daglejer Hans Ludvigsen i Nellemose. – Jacob voksede op som plejesøn hos husmand Søren Nielsen i Skovkrogen. – Tjenestekarl i Sønderby, Sønderby sogn i 1845, men flyttede kort efter til Lynge sogn.
Tilgangsrullen for Odense amt 1847, 91. lægd, nr. Y/504.
Cohen 1849/123: Jacob Petersen Skovkrogen.

2. Underkorporal ved 3. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 28 Niels Jacobsen, født 27. november 1823 i Lynge, Lynge sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af gårdmand Jacob Christiansen og Marie Nielsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Lynge i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 8. lægd, nr. 29.
Cohen 1850/51: Niels Jacobsen Liunge.

3. Underkorporal ved 2. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 22 Niels Olesen, født 31. oktober 1819 i Stenstrup, Lynge sogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Christianshavns lazaret 31. juli, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 4. august. Søn af husmand Ole Jørgensen og Karen Andreasdatter.
Indsidder i Kirkerup, Kirkerup sogn i 1850. – Gift med Kirsten Ditmarsdatter, med hvem han havde en søn.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 45. lægd, nr. 192.
Cohen 1850/73: Niels Olsen Steenstrup (Sorø amt).

4. Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 146 Peder Knudsen, født 9. september 1823 i Hyllerup, Slagelse Sankt Peders landsogn, Sorø amt, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 11. september, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 25. oktober. Søn af avlskarl, senere indsidder og daglejer Knud Christensen og Birthe Christoffersdatter.
Flyttede med forældrene til Bjerringhus, Lynge sogn. – Tjenestekarl i Skuderløse, Teestrup sogn i 1850. – Benådet med Dannebrogmændenes Hæderstegn (Sølvkorset) efter Isted-slaget i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 5 lægd, nr. 142.
Cohen 1850/51: Peter Knudsen Hyllerup (Sorø amt).

Efter navnene følger dette vers af salmedigteren B.S. Ingemann:
"For Danmarks Folk og Konge troe de stred / og de har Krav paa herligt Eftermæle / De gik med Sang i Døden for vor Fred / Gud lønne dem og glæde deres Sjæle / Paa helligt Sted skal deres Navne staae / de ihukommes skal i Folkets Bønner / Gud lader gamle Danmark ei forgaae / mens Danske Mødre føde Heltesønner."

Foto: Finn Halling Larsen

30. november 2010

Vester Broby kirke

Alsted herred, Sorø amt

En mindetavle over sognets faldne i 1864-krigen blev afsløret d. 1. juli 1866.

1. Korporal ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 8 Hans Peter Pedersen, født 14. marts 1836 i København (Frelsers), konfirmeret 1850 i Vester Broby, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af arbejdsmand Søren Pedersen og Karen Christoffersdatter.
Familien flyttede til moderens hjemsogn Vester Broby i 1838, hvor faderen var indsidder og daglejer. – Tømrersvend i Aarhus og København.
Staden Københavns rulle 1858, nr. H/241.
Cohen 1864/94: Hans Peter Petersen Kjøbenhavn.

2. Menig ved 16. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 12 Niels Mathiasen, født 18. april 1833 i Alsted, Alsted sogn, Sorø amt, død af tyfus på Københavns lazaret 9. maj 1864, begravet på Garnisons kirkegård 13. maj. Søn af husmand Mathias Andersen og Anne Jensdatter.
Indsidder og tømmermand i Broby i 1860. Gift med Karen Jensdatter, med hvem han fik tre børn.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1859, 5. lægd, nr. J/118.
Cohen 1864/141: Niels Mathiesen Alsted.

3. Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 585 Jens Larsen, født 29. december 1836 i Broby, Vester Broby sogn, konfirmeret 1851 sst., såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Sandbjerg lazaret 1. juli, begravet på Sottrup kirkegård 3. juli. Søn af gårdmand Lars Jensen og Anne Madsdatter.
Bestyrer af moderens gård i Broby i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 5. lægd, nr. 23.
Cohen 1864/107: Jens Larsen Braaby [sic!]

Efter navnene følger dette vers:
HOS FREDENS GUD DE HAVE GLEMT AL STRIDEN / TIL DANMARKS FRED GAAER VEI I DERES SPOR / FRIHED OG SANDHED OVERLEVER TIDEN / PAA KORSET I VORT GAMLE FLAG VI TROER.

Foto: Finn Halling Larsen

24. oktober 2010

Vigersted kirke

Ringsted herred, Sorø amt

I våbenhuset er opsat en mindetavle over to soldater, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 3. Linieinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 152 Christen Andersen, født 29. august 1825 i Ortved, Vigersted sogn, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Bogense lazaret 8. juli, begravet på Bogense kirkegård 11. juli. Søn af tjenestekarl, senere gårdmand Anders Christensen og Maren Larsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ortved i 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 13. lægd, nr. 56.
Cohen 1849/105: Christian Andersen Ortved.

2. Menig ved 3. Linieinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 127 Jens Thomsen, født 1. oktober 1824 i Ortved, Vigersted sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af gårdmand Thomas Christensen og Kirsten Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ortved i 1850.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 13. lægd, nr. 53.
Cohen 1850/51: Jens Thomassen Ortved (Sorø amt).

Mindetavlen har følgende vers:
"Hvert Aar naar Egen skyder Blad / En kærlig Haand en Krands vil binde / For Jer som offred Livet glad / at Danmark maatte Sejer vinde".

Kværkeby kirke

Ringsted herred, Sorø amt

I kirken opsatte enken en mindetavle over sin mand, der faldt i 1864.

Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 263 Frederik Larsen, født 19. maj 1837 på Stenmarksgård ved Slimminge Ore, Kværkeby sogn, faldet ved Dybbøl 14. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af husmand Lars Christensen og Dorthe Jørgensdatter.
Gift 1858 med Anne Marie Larsen.
Tilgangsrullen for Sorø amt 1860, 14. lægd, nr. K/310.
Cohen 1864/106: Frederik Larsen.

Efter navnet følger dette vers:
"Død i Slaget død hvor Malmen / Med sin Tordenrøst sang Psalmen! / Død med Danmarks Jord til Baare / Død begrædt af Danmarks Taare! / Flyttet med velsignet Minde / Did hvor ingen Taarer rinde - / Hvor I danske Ungersvende / Er en bedre Død end denne".

8. oktober 2010

Ringsted, Sankt Bendts kirke

Ringsted købstad, Sorø amt

På skibets sydvæg blev der d. 15. november 1880 afsløret en mindesten med navnene på syv soldater, der omkom i begge krige.

1. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 80 Engelbrecht Nielsen, født 7. november 1823 i Ringsted, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensborg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af politibetjent Hans Nielsen og Anne Marie Olesdatter.
Skomagersvend i Ringsted i 1845.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1848, 65. lægd, nr. 722.
Cohen 1850/88: Engelbrecht Nielsen (Frederiksborg amt)

2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 415 Johan Andersen, født 11. marts 1835 i Hjelmsølille banker, Tybjerg sogn, Præstø amt, faldet ved Mysunde 2. februar 1864, begravet på Flensborg Sankt Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af husmand og væver Anders Nielsen og Kirstine Pedersdatter.
Bødkersvend i Ringsted i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 86. lægd, nr. 60.
Cohen 1864/151: Johan Andersen Hjelmsølille Banker.

3. Menig ved 3. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 198 Niels Jørgensen, født 29. juni 1835 i Stærrede, Holsteinborg sogn, Sorø amt, faldet ved Dybbøl 17. marts 1864. Søn af husmand Jørgen Mortensen og Anne Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Stærrede i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 73. lægd, nr. 42.
Cohen 1864/99: Niels Jørgensen Sterrede.

4. Menig ved 9. Infanteriregiment Niels Peter Bech, født 9. april 1837 i Ringsted, konfirmeret 1851 sst., faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af bagersvend Johan Christian Bech og Mette Marie Rasmusdatter.
Sadelmagersvend i Fuglebjerg, Fuglebjerg sogn i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 289. lægd, nr. J/114.
Ses ikke hos Cohen.

5. Menig ved 9. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 551 Christen Jensen, født 27. januar 1838 i Havbyrd, Ringsted landsogn, Sorø amt, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Jens Madsen og Karen Marie Christensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Havbyrd i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 75. lægd, nr. 55.
Cohen 1864/127: Christen Jensen Haugsbyr.

6. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompani, nr. 533 Frederik Wilhelm Pradel, født 13. februar 1824 i København (Petri), konfirmeret 1838 sst. (Holmens), såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Københavns lazaret 5. maj, begravet på Garnisons kirkegård 8. maj. Søn af skomagermester Poul Pradel og Magdalene Rose.
Skomagersvend i Ringsted i 1860.
Cohen 1864/124: Frederik Vilhelm Prædel Kjøbenhavn.

7. Menig ved 4. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 511 Søren Jacobsen, født 23. august 1840 i Slangerup, Ringsted landsogn, Sorø amt, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Jacob Hansen og Caroline Jensdatter.
Boede hjemme hos moderen i Slangerup i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Sorø amt) 1863, 75. lægd, nr. 129.
Cohen 1864/103: Søren Jacobsen Slangerup.

Efter navnene følger dette vers:
GRÆD EI FOR OS, THI VI HAR VÆRET TRO / GUDS KYS HAR LUKKET VORE VUNDER RØDE / MEN BRISTER UNDER FOLKET HAABETS BRO / OG SYNKER DANNEBROG FOR ØRNENS KLO / DA GRÆDE FOR DE LEVENDE DE DØDE.

Sorø klosterkirke

Sorø købstad, Sorø amt

I klosterkirkens søndre sideskib blev der d. 6. oktober 1876 afsløret en stentavle med navnene på tre soldater, der omkom i begge krige. Mindetavlen er udført i rød, norsk granit.

1. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 1. kompagni, nr. 200 Hans Sørensen, født 14. februar 1824 i Pedersborg, Pedersborg sogn, Sorø amt, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Søren Hansen og Anne Jensdatter.
Hans voksede op i Sorø, hvor faderen i 1834 var ringer ved kirken og familien bosat i Staldlængen. - Snedkersvend i Slagelse 1845.
Hovedrullen for Sorø amt 1847, 85. lægd, nr. 70.
Cohen 1849/137: Hans Sørensen Pedersborg.

2. Menig Carl Marcus Petersen, født 27. juni 1826 i Sorø, såret ved Isted 25. juli 1850, død i Sorø 21. maj 1853, begravet på Sorø kirkegård. Søn af rebslager Ole Petersen og Dorthea Bache.
Ses ikke hos Cohen. Soldaten blev amputeret og lå længe på lazarettet, inden han blev kasseret og hjemsendt. Han døde i sine forældres hjem to år senere.

3. Sekondløjtnant ved 3. Infanteriregiment Johan Georg Frederik Schlegel, født 12. november 1843 i Klampenborg, Lyngby sogn, såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Sandbjerg lazaret 2. juli, begravet på Sottrup kirkegård 4. juli. Søn af skovfoged Ulrich Anthon Adolph Schlegel og Andrea von Westen.
Flyttede med forældrene til skovridergården i Lynge ved Sorø. Schlegel tog i 1859 præliminæreksamen fra Sorø Akademi og blev straks ansat i toldvæsenet. Tre år senere gennemførte han reserveofficersaspirantskolen på Landkadetakademiet og blev ansat som sekondløjtnant af reserven ved 3. regiment. Herefter tiltrådte han i 1863 en stilling som toldfuldmægtig i Køge, og blev ved slutningen af året indkaldt til krigstjeneste.
Cohen 1864/97: Johan Georg Frederik Schlegel.