26. februar 2018

Horne kirkegård

Sallinge herred, Svendborg amt


På kirkegården blev d. 10. september 1865 afsløret et stort mindesmærke over 19 danske soldater, der døde af sår og sygdom på lazarettet på Hvedholm lazaret umiddelbart øst for kirkebyen. Billedhugger Senker i Odense skabte mindesmærket.

1. Menig ved 22. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 231 Jens Christian Christensen, født 2. oktober 1830 i Testrup, Testrup sogn, Viborg amt, død af lungebetændelse på Hvedholm lazaret 22. februar 1864, begravet på Horne kirkegård 27. februar. Søn af ugift tjenestepige Kirsten Jensdatter.
Plejebarn hos husmand Christian Nielsen på Testrup mark. Flyttede til Lem sogn ved Randers i 1848.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt 1861, 386. lægd, nr. J 196. 
Cohen 1864/168: Jens Christian Christensen Randers.

2. Menig ved 13. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 188 Henning Volquartz, født ca. 1835 i Katharinenheerd kirchspiel, Landschaft Eiderstedt, død af skarlagensfeber på Hvedholm lazaret 12. marts 1864, begravet på Horne kirkegård 17. marts. Søn af daglejer Sax Volquartz og Catharina Dircks.
Familien boede i Garding 1845.
Cohen 1864/137: Henrik Volqvarts Gardingen.

3. Menig ved 4. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 168 Jens Larsen, født 18. april 1840 i Vinderup, Sandby sogn, Præstø amt, konfirmeret 1854 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 20. marts 1864, begravet på Horne kirkegård 26. marts. Søn af indsidder og væver Lars Pedersen og Kirsten Nielsdatter.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 48. lægd, nr. 50.
Cohen 1864/103: Jens Larsen Vinderup.

4. Menig ved 18. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 303 Lars Pedersen, født 25. august 1836 i Løgtved, Viskinge sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1851 sst., såret 22. februar 1864, død på Hvedholm lazaret 8. april 1864, begravet på Horne kirkegård 14. april. Søn af gårdmand Peder Olesen og Mette Marie Pedersdatter.
Husmand i Bregninge, Bregninge sogn, Holbæk amt. Gift 1861 med Karen Pedersdatter.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt, 362. lægd, nr. 39.
Cohen 1864/150: Lars Petersen Breininge. Ifølge regimentets tabsliste: Løitved.

5. Oppasser ved 2. Divisions Stab, nr. 337 Peder Pedersen, født 5. oktober 1841 i Ejby, Rye sogn, Københavns amt, konfirmeret 1856 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 10. april 1864, begravet på Horne kirkegård 14. april. Søn af gårdmand Peder Christiansen og Else Marie Nielsdatter.
Peder blev udskrevet til tjeneste som hestepasser eller køresvend pga. overlagte tæer.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 32. lægd, nr. 128.
Cohen 1864/175: Peter Petersen Eiby.

6. Menig ved 18. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 498 Christian Mathiasen, født ca. 1833 i Nordhackstedt, Südtondern amt, død af tyfus på vejen til Hvedholm lazaret 20. april 1864, begravet på Horne kirkegård 25. april.
Tjenestekarl i Nordhackstedt kro i 1860. - Efter regimentets stambog var Christian (ikke Peter Christian) af Flensburg amts 20. lægd, nr. 13, hvilket svarer til Nordhackstedt sogn.
Cohen 1864/150: Peter Christian Mathiesen. 

7. Menig ved 17. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 163 Niels Larsen, født 22. november 1833 i Bukkerup, Soderup sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1848 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 27. april 1864, begravet på Horne kirkegård 30. april. Søn af husmand Lars Larsen og Kirsten Nielsdatter.
Tjenestekarl i Stestrup, Kirke Eskilstrup sogn, Holbæk amt 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt, 20. lægd, nr. 95.
Cohen 1864/145: Niels Larsen Sukkerup [sic!]

8. Garder ved Livgarden til Fods, 1. kompagni, nr. 94 David Johannes Schwartz, født 9. oktober 1837 i Holtehuse, Freerslev sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 sst., død af rygmarvslidelse på Hvedholm lazaret 28. april 1864, begravet på Horne kirkegård 3. maj. Søn af husmand og tømrer Hans Daniel Schwartz og Martha Sophie Larsdatter.
Husmand i Freerslev i 1860. Gift ca. 1857 med Maren Sophie Hansdatter.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 32. lægd, nr. 25.
Cohen 1864/86: Johannes Schvarts Frersløv.

9. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 329 Anders Andersen, født 4. april 1838 i Egerup, Boeslunde sogn, Sorø amt, konfirmeret 1852 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 21. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 26. maj. Søn af afdøde gårdmand Anders Andreasen og Dorthe Pedersdatter.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 83. lægd, nr. 149.
Cohen 1864/153: Anders Andersen Egerup.

10. Menig ved 15. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 129 Caspar Friedrich Marwig, født ca. 1833 i Osterhever kirchspiel, Landschaft Eiderstedt, død af strubebetændelse på Hvedholm lazaret 21. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 26. maj. Søn af gårdmand Andreas Friedrich Marwig og Ingeborg Catharina Wallichs.
Familien boede på en gård i Poppenbüll sogn nord for Garding.
Cohen 1864/139: Caspar Marvig Eidersted.

11. Garder ved Livgarden til Fods, 4. kompagni, nr. 34 Niels Poulsen, født 5. januar 1837 i Kelstrup, Vig sogn, Holbæk sogn, konfirmeret 1851 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 29. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 2. juni. Søn af gårdmand Poul Andersen og Sidsel Nielsdatter.
Boede hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt 1863, 8. lægd, nr. 65.
Cohen 1864/87: Niels Poulsen Kjeldstrup.

12. Menig ved 7. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 270 Morten Jensen, født 1. april 1838 i Sundby, Stadager sogn, Maribo amt, konfirmeret 1852 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 29. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 2. juni. Søn af husmand Jens Mortensen og Johanne Olesdatter.
Tjenestekarl på Vennerslund, Stadager sogn 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt, 193. lægd, nr. 18.
Cohen 1864/118: Morten Jensen Sundby.

13. Menig ved 15. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 128 Andreas Hansen, født i Festenholt, Landschaft Eiderstedt, død af lungebetændelse på Hvedholm lazaret 31. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 4. juni.
Cohen kalder ham Festenholt, regimentets officielle tabsliste Eiderstedt, og Horne kirkebog oplyser, at han stammede fra Eiderstedt Thelenborg amt. Festenholt og Thelenborg har jeg forgæves lokaliseret i det eiderstedtske landskab.
Cohen 1864/139: Andreas Hansen Festenholt.

14. Ambulancebærer nr. 399 på dampskibet Nordstjernen Rasmus Nielsen, født 8. marts 1841 i Torp, Underup sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1856 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 31. maj 1864, begravet på Horne kirkegård 4. juni. Søn af gårdmand Niels Peter Rasmussen og Juliane Marie Christensdatter.
Boede hjemme hos stedfaderen og moderen på Torp mark i 1860.
Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 67. lægd, nr. 69.
Cohen 1864/177: Rasmus Nielsen.

15. Menig ved 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 115 Poul Hansen, født 4. april 1840 i Østrup, Kirkerup sogn, Københavns amt, konfirmeret 1854 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 2. juni 1864, begravet på Horne kirkegård 6. juni. Søn af husmand Hans Poulsen og Birthe Pedersdatter.
Tjenestekarl i Østrup 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 45. lægd, nr. 70.
Cohen 1864/93: Poul Hansen Østrup.

16. Menig ved 15. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 211 Jørgen Andersen Meinertsen, født 27. august 1833 i Sørbymagle, Sørbymagle sogn, konfirmeret 1848 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 3. juni 1864, begravet på Horne kirkegård 6. juni. Søn af husmand Anders Meinertsen og Anne Jørgensdatter.
Indsidder og daglejer i Sørbymagle 1860. Gift med Anne Marie Nielsen.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 44. lægd, nr. 111.
Cohen 1864/140: Jeppe Andersen Sorbymagle [sic!]

17. Konstabel af 1. Artilleriregiment, 1. batteri (Bruus), nr. 64 Ole Jensen, født 26. juli 1837 i Mønge, Valby sogn, Frederiksborg amt, konfirmeret 1852 sst., død af brystsyge på Hvedholm lazaret 17. juni 1864, begravet på Horne kirkegård 21. juni. Søn af smed Jens Andersen og Ane Olesdatter.
Tjenestekarl hos brændevinsbrænder Niels Rasmussen, Helsingør. Flyttede til Mårum sogn i 1863.
Tilgangsrullen for Frederiksborg amt (1. udskrivningsdistrikt) 1863, 36. lægd, nr. N/9.
Cohen 1864/78: Ole Jensen Mønge.

18. Menig ved 11. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 567 Christen Pedersen, født 25. december 1838 i Øster Jølby, Øster Jølby sogn, Thisted amt, konfirmeret 1853 sst., død af brystsyge på Hvedholm lazaret 30. juni 1864, begravet på Horne kirkegård 4. juli. Søn af smedesvend Peder Christensen og Sidsel Larsdatter.
Christens forældre blev gift umiddelbart før hans 1-års fødselsdag og flyttede derefter til Tøving, Galtrup sogn, mens Christen blev sat i pleje hos sin morfar, gårdmand Lars Christensen Balle i Øster Jølby. Senere blev Christen tjenestekarl i Galtrup sogn, men flyttede tilbage til Øster Jølby, hvor han opholdt sig i 1860.
Hovedrullen for Thisted amt 1856, 67. lægd, nr. 18.
Cohen 1864/133: Christen Petersen Galdrup [sic!]

19. Menig ved 3. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 266 Peder Jensen, født 8. december 1839 på Stenrand mark, Avnsø sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1854 sst., død af tyfus på Hvedholm lazaret 31. juli 1864, begravet på Horne kirkegård 4. august. Søn af indsidder og daglejer Jens Pedersen Guldholm og Anne Jacobsdatter.
Peder kom i skomagerlære i Kalundborg, men vendte senere tilbage til forældrene i Svebølle, Avnsø sogn, hvor han udøvede sin håndtering indtil indkaldelsen.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 363. lægd, nr. N/10.
Cohen 1864/100: Peter Jensen Steenrandemark.



22. februar 2018

Hesselager kirke

Gudme herred, Svendborg amt

Proprietær Simon Dons på Hesselagergård bekostede mindetavlen over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 210 Hans Hansen, født 22. marts 1822 i Vormark, Hesselager sogn, konfirmeret 1836 i Hesselager kirke, faldet ved Dybbøl 5. juni 1848. Søn af tjenestekarl Hans Hansen og Margrethe Jacobsdatter.
Forældrene var ikke gift, men moderen giftede sig i 1828 med gårdmand Rasmus Rasmussen, Vormark. Hans var tjenestekarl på Hesselager mark i 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1850, 61. lægd, nr. 32.
Cohen 1848/94: Hans Hansen Woermark (Svendborg amt)

2. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 116 Reinholdt Nielsen, født 10. marts 1823 i Hesselager, Hesselager sogn, konfirmeret 1838 i Hesselager kirke, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder og daglejer Niels Andersen og Kirsten Reinholdtsdatter.
Tjenestekarl i Galdbjerg, Gudme sogn 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1850, 61. lægd, nr. 40.
Cohen 1850/69: Reinholdt Nielsen Hesselager (Svendborg amt)

3. Menig ved 5. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 252 Jens Rasmussen, født 14. april 1827 i Hesselager, Hesselager sogn, konfirmeret 1841 i Hesselager kirke, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Rasmus Hansen og Maren Jensdatter.
Boede hos forældrene i Hesselager i 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 61. lægd, nr. 94.
Cohen 1850/78: Jens Rasmussen Hesselager (Svendborg amt)

4. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 40 Peder Hansen, født 23. november 1821 i Hesselager, Hesselager sogn, konfirmeret 1836 i Hesselager kirke, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder Hans Dinesen Dyhr og Anne Iversdatter.
Peders familie flyttede som fattige ind i Hesselager Hospital, hvor begge forældre døde i 1831. Tre år senere boede Peder endnu i hospitalet, men kom efter konfirmationen ud at tjene. Tjenestekarl i Vormark 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1850, 61. lægd, nr. 163.
Cohen 1850/92: Peter Hansen Hesselager (Svendborg amt)

Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

Egense kirke

Sunds herred, Svendborg amt

Våbenbrødrene bekostede mindetavlen over fem sognebeboere, der faldt i Treårskrigen og 1864. Tavlen blev afsløret d. 22. april 1867.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 161 Jørgen Hansen, født 19. februar 1823 i Egense, Egense sogn, konfirmeret 1837 i Egense kirke, faldet ved Schleswig 23. april 1848. Søn af gårdmand Hans Hansen og Anne Marie Jørgensdatter.
Hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 28. lægd, nr. 46.
Cohen 1848/94: Jørgen Hansen Egense (Svendborg amt).

2. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 46 Rasmus Hansen, født 7. juni 1821 i Egense, Egense sogn, konfirmeret 1836 i Egense kirke, faldet ved Dybbøl 5. juni 1848. Søn af indsidder og daglejer Hans Mortensen og Johanne Marie Knudsdatter.
Tjenestekarl i Skovsbo, Egense sogn i 1840.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 28. lægd, nr. 40.
Cohen 1848/94: Rasmus Hansen Egense (Svendborg amt).

3. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 112 Hans Madsen Jørgensen, født 25. november 1816 i Snorløkke, Søby sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1831 i Egense kirke, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af smed Jørgen Madsen og Ingeborg Knudsdatter.
Hans’ forældre stammede fra Sydfyn, men flyttede til Ærø omkring 1815. Faderen døde, og moderen og børnene rejste til Skovsbo, Egense sogn i 1829. Hans var tjenestekarl i Vester Skerninge sogn i 1845, men flyttede senere til Ollerup sogn.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 27. lægd, nr. 209. Cohen kalder ham Søboløkker, en lokalitet i Jordløse sogn, en snes kilometer nordvest for Egense. I lægdsrullen kaldes han Søbylykke og fødesognet Søby nævnes undtagelsesvist også. Men fødestedet hed altså Snorløkke.
Cohen 1850/93: Hans Madsen Jørgensen Søboløkker (Svendborg amt).

4. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 123 Hans Madsen, født 20. januar 1821 i Egense, Egense sogn, konfirmeret 1835 i Egense kirke, faldet ved Mysunde 12. september 1850. Søn af indsidder og daglejer Mads Andersen og Karen Hansdatter.
Tjenestekarl i Egense 1850. Ved Højesterets dom 30. maj 1844 blev Hans idømt 1 års forbedringshusstraf for tyveri. Straffen afsonede han i Odense tugthus, og efter løsladelsen i sommeren 1845 aftjente han resten af sin militærtjeneste ved 3. Jægerkorps.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 28. lægd, nr. 38.
Cohen 1850/63: Hans Madsen Egense (Svendborg amt).

5. Menig ved 17. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 211 Morten Rasmussen, født 11. april 1831 på Ollerup Skovmark, Ollerup sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1845 i Ollerup kirke, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand og bødker Rasmus Hansen og Johanne Rasmusdatter.
Morten flyttede til Rantzausminde, Egense sogn i 1858 og ernærede sig som fisker. Han var gift med Kirsten Pedersdatter.
Tilgangsrullen for Svendborg amt 1858, 28. lægd, nr. H 197.
Cohen 1864/147: Morten Rasmussen Allerup Skovmark.

Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

18. februar 2018

Hyllested kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

I kirken hænger en oval kobber- eller bronzetavle over en sognebeboer, der faldt i krigen 1864.

Menig ved et infanteriregiment Niels Nielsen, født 21. september 1831 i Hyllested, Hyllested sogn, konfirmeret 1846 i Hyllested kirke, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand og sognefoged Niels Nilesen og Severine Hansdatter.
Gårdmand i Hyllested. Gift 1859 med Mette Cathrine Christensdatter, der i 1867 giftede sig med mejeriforpagteren på Møllerup, Johan Heinrich Carl Precht. Mette og Niels fik to sønner sammen. Ifølge lægdsrullen aftjente Niels sin værnepligt ved 8. Bataljon i 1856 og seks år senere blev han overført til forstærkningen. Han skal være faldet i krigen, og Randers amt gav i januar 1865 enken tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt, 342. lægd, nr. 28.
Ses ikke hos Cohen.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Assens, Gamle kirkegård

Assens købstad, Odense amt

Fællesmonumentet for de faldne i Treårskrigen (1851)

På byens gamle kirkegård ved Ny Adelgade blev der i Treårskrigen og i krigen 1864 begravet hhv. 74 og 50 danske krigere. To fællesmonumenter blev afsløret d. 6. juli 1851 og d. 29. juli 1866, men bærer ingen navne. Tæt ved fællesmonumenterne er der i dag bevaret seks gravminder - det sjette over tre svenske frivillige er behandlet i en særskilt blog. Monumentet fra 1851 er udført af billedhugger Klewing i Flensborg, og monumentet fra 1866 af billedhugger Andersen i Odense.

To såkaldte grottesten med indlagte marmortavler. Kaptajn Kühles grottesten, anbragt på en lille gravhøj, forsvandt med tiden, men blev omkring 1950 erstattet af en granitsten:

1. Kaptajn ved 3. Reservebataljon Wilhelm Savdak van der Aa Kühle, født 20. april 1820 i Assens, faldet ved Mysunde 12. september 1850, begravet på Assens kirkegård 21. september. Søn af postmester, kaptajn Søren Anthon van der Aa Kühle og Wilhelmine Sophie Schmidt.

Læs mere om ham på Faldne danske officerer 1848-50 og 1864.

2. Konstabel ved Artilleriet, Espingolbatteriet Christian Michael Buchwald, født 8. januar 1832 i København (Frue), død i Assens 10. juli 1851, begravet på Assens kirkegård 14. juli. Søn af assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, senere byfoged i Assens Andreas Peter Frederik Buchwald og Ida Sophie Jensine Rottbøll.
I en alder af blot 16 år meldte Buchwald sig som frivillig i det første krigsår 1848 og blev placeret ved løjtnant Fallesens espingolbatteri. Han blev fremhævet for sit tapre forhold i kampene ved Dybbøl den 5. juni og modtog Dannebrogmændenes hæderstegn den 13. september. Få uger før våbenhvilens ophør i foråret 1849, blev Buchwald afskediget, men i oktober samme år blev han optaget på Landkadetakademiet i København. Han kom ikke på feltfod igen og i efteråret 1850 blev han ramt af en brystsygdom og rejste hjem til forældrene i Assens. I ni måneder kæmpede han med sygdommen, men overvandt den ikke og døde i sommeren 1851, kun 19 år gammel. Han var en af de yngste, der har kæmpet i de slesvigske krige, og sandsynligvis også en af de yngste modtagere af Sølvkorset.
Ses ikke hos Cohen.

To såkaldte skriftruller af hvidmalet støbejern med ophøjet skrift: 

3. Frivillig underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 2 Laurentius Løwenhardt Birch, født 13. november 1813 på Brønsholmsdal værk, Hørsholm sogn, Frederiksborg amt, død af tyfus på Assens lazaret 3. september 1849, begravet på Assens kirkegård 8. september. Søn af overskærer Hans Niels Birch og Anne Sophie Nielsdatter.
Familien Birch flyttede til København i 1817 og Laurentius blev senere udlært som maler. I 1840 boede han i Valby udenfor København, men flyttede fire år senere til Aarhus, hvor han tog borgerskab som malermester og bosatte sig på Store Torv. Han var gift med Elise Marie, der i 1860 levede af håndarbejde i Aarhus.
Cohen 1849/122: Laurentius Løvenhard Birch.

4/a. Svensk frivillig menig ved Kaptajn Aarøes korps Carl Andersson, faldet under landgangen på den slesvigske kyst natten mellem 17. og 18. april 1864, begravet på Assens kirkegård 20. april.
Cohen 1864/171: Anderson.

4/b. Menig ved Aarøes korps (tidl. 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 131) Ole Olesen, født 24. december 1835 i Tolstrup, Sædder sogn, Præstø amt, faldet under landgangen på den slesvigske kyst natten mellem 17. og 18. april 1864, begravet på Assens kirkegård 20. april. Søn af tjenestekarl Ole Pedersen, Tessebølle, og enkekonen Bodil Olesdatter, Tolstrup.
Oles forældre blev aldrig gift. I 1858 flyttede han til Køge.
Tilgangsrullen for Københavns amt 1858, 78. lægd, nr. H 606.
Cohen 1864/171: Ole Olsen Kjøge.



Et støbejernskors:

5. Frivillig menig ved 2. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 610 Axel Oliver Iversen, født 14. marts 1844 i København (Helligånds), konfirmeret 1858 i Helligåndskirken, indebrændte i Ørsbjerg, Kerte sogn 12. maj 1864, begravet på Assens kirkegård 17. maj. Søn af arbejdsmand Christen Iversen og Marie Sørensen.
Snedkersvend i København. Mens han var lærling boede han hos forældrene i Christen Bernikovstræde i 1860. Ifølge Middelfart Avis’ referat 17. maj 1864 udbrød der brand i Anders Poulsens gård i Ørsbjerg, og en frivillig soldat, der sov til middag i gården, mistede livet i branden.
Tilgangsrullen for Staden København 1858, H, nr. 1266.
Cohen 1864/93: Axel Oliver Iversen Kjøbenhavn.

Fællesmonumentet for de faldne i krigen 1864 (1866)

Assens, Gamle kirkegård

Assens købstad, Odense amt



Kong Oscar I af Sverige-Norge sendte i juni 1848 et kontingent soldater fra Västgötadals Regemente til Fyn for at hjælpe danskerne i kampen mod de slesvig-holsenske oprørere. Fire menige og en korporal fra regimentet samt en brigadelæge fra Skaraborgs Regemente døde imidlertid under opholdet i Danmark, og tre af de menige blev begravet på Assens kirkegård. Et støbejernskors med en hvilende løve blev sat på deres grav, men det var i dårlig stand, da forsvarsbrødrene fra Assens i 1939 rettede henvendelse til Hallands Regemente (der siden 1901 havde været navnet på det tidligere Västgötadals Regemente) og foreslog at der blev opstillet et mere varigt minde over de svenske frivillige. Det svenske regiment støttede tanken, og den nuværende halvanden meter høje bautasten blev afsløret d. 4. december 1942.
De to andre - menig Johannes Qvist og korporal Gustav Adolf Höjer, blev begravet på hhv. Gamtofte og Roerslev kirkegård. Den 65-årige brigadelæge, dr.med. & mag.chir. Nils Fredrik Freese døde i Middelfart og blev begravet der. Ingen af deres gravsteder er bevaret.

1. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 7. kompagni, nr. 733 Erik Johan Jonasson Wallin, født ca. 1817, død på Assens lazaret 16. august 1848, begravet på Assens kirkegård 20. august.
I 1844 opholdt han sig i Västegården, Ånimskogs socken, Älvsborgs län.
Cohen 1848/108: E. Wallin.

2. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 7. kompagni, nr. 629 Olof Olofsson Hurtig, født ca. 1815, død på Assens lazaret 21. august 1848, begravet på Assens kirkegård 25. august.
I 1844 opholdt han sig i Morsviken, Vårviks socken, Älvsborgs län.
Cohen 1848/108: O. Hurtig.

3. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 3. kompagni, nr. 791 Sven Johansson Berg, født ca. 1816, død på Assens lazaret 28. august 1848, begravet på Assens kirkegård 31. august.
I 1844 opholdt han sig i Gulleberg Olof Nilsgården, Rackeby socken, Skaraborgs län.
Cohen 1848/108: Berg.

Middelfart, Vestre kirkegård

Middelfart købstad, Odense amt


På assistenskirkegården ved Østergade blev det sidste hvilested for 74 danske krigere, der faldt i Treårskrigen. Våbenbrødrene rejste en stor obelisk, men på det tidspunkt var kirkegården på det nærmeste ophørt som begravelsesplads, og med tiden blev kirkegården udlagt som rekreativt område. De fem gravstene fra Treårskrigen blev overført til Vestre kirkegård i 1933, og sytten år senere blev også obelisken flyttet til samme kirkegård. Kirkegården eller parkanlægget ved Østergade blev herefter nedlagt og gav få år senere plads til byens nye rådhus.

På Middelfarts anden assistenskirkegård fra 1853, Vestre kirkegård ved Kongebrovejen, blev femten danske krigere begravet i 1864 og et par år senere blev der rejst et 180 cm høj sandstensmonument over de faldne. Dette monument og de otte gravstene er i dag samlet på ét gravsted, mens obelisken er anbragt centralt, hvor kirkegårdens to hovedakser krydser hinanden.

De to fællesmonumenter, der begge blev afsløret d. 5. juni 1867, bærer ingen navne på de faldne soldater, og en niende gravsten fra 1865 har intet med krigen at gøre.

Granitsten, bekostet af Ingeniørkorpsets officerer i 1861:

1. Premierløjtnant ved Ingeniørdetachementet Christian Ludvig Holm, født 12. august 1827 i København (Frue), hårdt såret ved udfaldet fra Fredericia 30. juni 1849, død på Billeshave lazaret 2. juli, begravet på Middelfart kirkegård 5. juli. Søn af administrator ved Kreditkassen for Husejere i København, kancelliråd Carl Jacob Holm og Johanne Henriette Kierulff.
Fra Efterslægtsselskabets Skole kom Holm til den militære højskole i 1844. Skolens ældste elever rykkede i felten i 1848, og Holm blev 30.3.1848 udnævnt til sekondløjtnant (med anciennitet fra 1846) og til premierløjtnant 6.6.1848.
Cohen 1849/99: Christian Ludvig v. Holm.

Marmortavle:

2. Kaptajn ved 6. Linjeinfanteribataljon Johan Christoffer Schwartz, født 10. april 1812 i Næstved (Skt. Mortens), såret ved Fredericia 6. juli 1849, amputeret, død på Billeshave lazaret 13. juli, begravet på Middelfart kirkegård 17. juli. Søn af musiker Johan Frederik Ehrentz Schwartz og Karen Justine Næser.
Faderen underviste i sang og musik ved Herlufsholm lærde skole, og sønnen blev student herfra i 1830. Han fortsatte med teologiske studier på universitetet og var en tid huslærer i Herfølge præstegård, men sprang så til den militære højskole, som han afsluttede i 1839 med rang af sekondløjtnant. Premierløjtnant 1844. I det første krigsår 1848 blev han i København og trænede soldater, men året efter blev han sendt i felten som kaptajn og kompagnikommandør ved 6. Linjeinfanteribataljon.
Gift 1848 med Elise Christiane Paludan (1823-1862), datter af postmester, justitsråd Holger Frederik Paludan, Korsør. Enken giftede sig i 1852 med prokurator Peter Frederik Jacobsen, Korsør. Elise fik ingen børn med kaptajn Schwartz.
Cohen 1849/109: Johan Christopher v. Schartz.


Sandstensmonument: 

3. Svensk frivillig premierløjtnant ved 1. Forstærkningsjægerkorps Carl Olof friherre Cederström, født 28. september 1824 på Jällagård (Vaksala församling, Uppsala län), såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Billeshave lazaret 7. august, begravet på Middelfart kirkegård 10. august. Søn af landshøvding Jacob baron Cederström og Anna Margaretha friherreinde Cederwald.
Underløjtnant ved Svea lifgarde 1846, løjtnant 1849. Frivillig premierløjtnant i dansk krigstjeneste 1.4.1849.
Cohen 1849/137: Carl Olaf v. Cederstrøm (svensk).

Støbejernskors: 

4. Premierløjtnant ved Ingeniørdetachementet Christian Julius Høyer, født 14. maj 1820 i København (Garnisons), dødelig såret ved Kolding 23. april 1849, død på Middelfart lazaret 24. april, begravet på Middelfart kirkegård 26. april. Søn af tegnelærer ved kadetakademiet, senere kontrollør ved det militære bageri på Kastellet, krigsassessor Jens Christian Frederik Høyer og Emilie Dorothea Nielsen.
Fra Efterslægtsselskabets Skole kom Høyer til den militære højskole i 1838. Sekondløjtnant 1842, premierløjtnant 1848. Hans to år yngre bror, premierløjtnant Frederik Harald Balduin Høyer, faldt ved Schleswig by i 1848 og blev begravet på Haddeby kirkegård.
Cohen 1849/99: Julius v. Høyer.

5. Sapør ved Feltingeniørdetachementet, 5. deling, nr. 43 Stephan Jensen, født 6. januar 1828 i Volderslev, Stenløse sogn, Odense amt, konfirmeret 1842 sst., død af tyfus på Hindsgavl lazaret 8. november 1850, begravet på Middelfart kirkegård 12. november. Søn af gårdmand Jens Nielsen og Anne Stephansdatter.
Tjenestekarl i Volderslev 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 22. lægd, nr. 26.
Cohen 1850/43: Stephan Jensen Wullerslev (Odense amt).

6. Musikdirektør ved 3. Infanteribrigade Wilhelm Junge, født 9. januar 1831 i Overndorf, Kellinghusen Kirchspiel, Rendsburg amt, død af tyfoid feber på Middelfart lazaret 2. marts 1864, begravet på Middelfart kirkegård 7. marts. Søn af kådner og skrædder Frantz Junge og Anna Buttenschön.
Cohen 1864/171: Vilhelm Junge Kiel.

7. Overspillemand ved 3. Infanteribrigade Johan Heinrich Kreutzfeldt, født 12. januar 1827 i Gothendorf, Süsel Kirchspiel, Eutin amt, død af nervefeber på Middelfart lazaret 29. marts 1864, begravet på Middelfart kirkegård 2. april.
Cohen 1864/171: Johan Heinrich Kreutzfeldt Gothendorf.

8. Menig ved 22. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 66 Niels Mortensen, født 17. december 1833 i Allerup, Sneum sogn, Ribe amt, død af tyfus på Middelfart lazaret 15. juni 1864, begravet på Middelfart kirkegård 18. juni. Søn af gårdmand Morten Nielsen og Kirsten Hansdatter.
Indsidder i svigerforældrenes gård i Kærsing, Bryndum sogn. Gift 1859 med Anne Jensen, der i 1865 giftede sig med Jens Lambertsen.
Tilgangsrullen for Ribe amt 1859, 35. lægd, nr. J/150.
Cohen 1864/166: Niels Mortensen Allerup.


Ringe kirke

Gudme herred, Svendborg amt

En mindetavle i kirken er sat over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 147 Mads Peter Larsen, født 29. juli 1825 i Volstrup, Ringe sogn, såret ved Altenhof syd for Eckernförde 21. april 1848, indbragt død til Sønderborg lazaret 22. april, begravet på Sønderborg Skt. Marie kirkegård 25. april. Søn af gårdmand Lars Jørgensen og Anne Margrethe Nørregaard.
Boede hjemme hos forældrene i Volstrup i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 56. lægd, nr. 100.
Cohen 1848/86: Mads Peter Larsen Voldstrup (Svendborg amt).

2. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 119 Poul Nielsen, født 24. december 1822 i Boltinge, Ringe sogn, konfirmeret 1837 sst., såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 6. september, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 12. september. Søn af gårdmand Niels Andersen og Karen Poulsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Boltinge i 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 56. lægd, nr. 78.
Cohen 1850/70: Poul Nielsen Boltinge (Svendborg amt).

3. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 109 Poul Andersen, født 22. marts 1827 i Sødinge, Ringe sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Anders Larsen Smed og Karen Poulsdatter.
Tjenestekarl i Lørup, Ryslinge sogn 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 56. lægd, nr. 117.
Cohen 1850/53: Poul Andersen Sødinge (Svendborg amt).

4. Underjæger ved 3. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 114 Jørgen Johansen, født 24. marts 1821 i Sødinge, Ringe sogn, konfirmeret 1835 sst., savnet ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand og tømmermand Johan Christoffer Henriksen og Maren Jørgensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Sødinge i 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 56. lægd, nr. 176.
Cohen 1850/82: Jørgen Johansen Sødinge.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.

Nyborg kirkegård

Nyborg købstad, Svendborg amt

På byens gamle kirkegård findes to gravstene over unge løjtnanter, der faldt i krigen 1864. Winsløvs gravsten blev bekostet af kompagniets underofficerer og menige, mens Jensens gravsten blev bekostet af hans venner.

Et større mindesmærke på kirkegården blev afsløret på grundlovsdag i 1874. Dette indeholder ikke navne.

1. Premierløjtnant ved 4. Infanteriregiment Frantz Ludvig Winsløv, født 4. august 1831 i København (Garnison), faldet ved Dybbøl 17. marts 1864, begravet på Nyborg kirkegård 26. marts. Søn af kancellist i Generalstabens Bureau, krigsråd Peter Johan Christian Winsløv og Elisabeth Sophie Jacobsen.
Kadet 1844, sekondløjtnant 1849, premierløjtnant 1858. Deltog i felttoget i 1850. Landinspektøreksamen 1858. I 1864 drog han atter i felten, nu som kommandør for 4. Infanteriregiments 8. kompagni, men faldt i forpostfægtningen ved Dybbøl den 17. marts.
Gift 1858 med Sophie Henriette Schalburg (1834-1905), datter af gæstgiver og vinhandler, kammerråd Johan Frederik Schalburg, Nyborg. Foruden enken efterlod Winsløv to børn.
Cohen 1864/103: Frantz Ludvig Vinsløv.

2. Sekondløjtnant ved 5. Infanteriregiment Tevis August Jensen, født 4. september 1837 i Nyborg, faldet ved Dybbøl 6. april 1864, begravet på Nyborg kirkegård 14. april. Søn af købmand Peter Jensen og Caroline Egholm.
Efter realskoleeksamen blev han ansat ved strømtoldkontoret i Slipshavn, og kom senere til postkontoret i Nyborg, hvor han avancerede til fuldmægtig. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen på Kronborg i 1861 og blev udnævnt til sekondløjtnant af reserven. Året efter blev han ansat ved 5. Bataljon. Han faldt under kompagniets forsøg på at tilbageerobre skyttegravene mellem Skanse III og VI på Dybbøl.
Cohen 1864/108: Tevis August Jensen.

Fotos: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

Dalum kirkegård

Odense herred, Odense amt

På østmuren af kirkens søndre korsarm er indsat en marmortavle over oberst Faaborg, der faldt i krigen 1864. Omkring marmortavlen findes andre indmurede tavler og gravstene over medlemmer af familien Faaborg.

Oberst og kommandør ved 4. Infanteriregiment Theodor Christian Faaborg, født 25. juni 1814 i Odense (Sankt Knud), konfirmeret 1830 i Dalum kirke, såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 1. juli, begravet på Dalum kirkegård 9. juli. Søn af ordineret kateket ved Sankt Knuds kirke og lærer ved Odense borgerskole Dankvart Faaborg og Dorothea Louise Sivertsen.
Faderen overtog præsteembedet i Dalum-Sanderum pastorat i 1820 og blev senere provst. – Student (Odense) 1832, filosofikum 1833. Gennemgik den militære højskole 1834-38. Sekondløjtnant 1838, premierløjtnant 1841, kaptajn 1845, major 1853, oberstløjtnant 1858, karakteriseret oberst 1863. Han deltog i Treårskrigen og fungerede som souschef for 2. Armédivision i slaget ved Isted. Efter krigen gjorde han tjeneste ved Generalstaben og var i årene 1856-58 stabschef hos arveprins Ferdinand. Chef for 4. Linjeinfanteribataljon 1858 og kommandør for 4. Infanteriregiment 1863. Den 9. marts 1864 overtog han kommandoen for 4. Infanteribrigade og deltog i fægtningen ved Dybbøl otte dage senere. Under kampene på Als den 29. juni kastede han sig med stor energi ind i kampen mod fjenden. Han blev ramt i låret, men fortsatte til hest med at føre kommandoen, indtil han til sidst blev fik et skud gennem brystet og som såret faldt i fangenskab. – Ridder af Dannebrog 1849, D.M. 1858.
Gift 1847 med Johanne Ida Mathilde Kristensen (1808-1895), enke efter toldkontrollør Frederik von Scholten (1797-1845), Vedbæk.
Cohen 1864/86: Theodor Christian Faaborg.

Foto: Bjørn Østergaard, Historiecenter Dybbøl Banke.

16. februar 2018

Åstrup kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

En mindetavle er opsat i kirken over en sognebeboer, der faldt i 1864. Mindetavlen blev afsløret d. 1. juli 1866.

1. Menig ved 5. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 327 Peder Nielsen, født 4. februar 1839 i Åstrup, Åstrup sogn, såret ved Dybbøl 17. marts 1864, død på Augustenborg lazaret 8. april, begravet på Augustenborg kirkegård 14. april. Søn af husfæster Niels Sørensen og Karen Andersdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 9. lægd, nr. 48.
Cohen 1864/111: Peter Nielsen Aastrup.

15. februar 2018

Vester Åby kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

I kirken blev en mindetavle opsat over to sognebeboere, der faldt i 1864. Tavlen, der var bekostet af afdødes kammerater, blev afsløret d. 29. juni 1866.

1. 1. Underkorporal ved 5. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 38 Hans Pedersen Buch, født 12. september 1835 i Hundstrup, Hundstrup sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1850 i Vester Åby, såret ved Dybbøl 3. april 1864, død på Augustenborg lazaret 6. april, begravet på Augustenborg kirkegård 10. april. Søn af snedkersvend Peder Johansen Buch og tjenestepige Anne Marie Hansdatter, begge af Hundstrup.
Forældrene blev gift kort efter Hans' fødsel og flyttede til et husmandssted i Vester Åby sogn.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Svendborg amt) 1863, 32. lægd, nr. N/4.
Cohen 1864/111: Hans Petersen Buch Hundstrup.

2. Menig ved 17. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 144 Jens Rasmussen, født 17. april 1833 i Vester Åby, Vester Åby sogn, konfirmeret 1847 i Vester Åby kirke, såret i forpostfægtningen ved Sundeved 18. februar 1864, død på Augustenborg lazaret 19. februar, begravet på Augustenborg kirkegård 22. februar. Søn af husmand Rasmus Jensen og Marie Madsdatter.
Daglejer i Vester Åby. Gift ca. 1858 med Anne Margrethe Larsen, med hvem han havde en datter i 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 14. lægd, nr. 101.
Cohen 1864/145: Jens Rasmussen Vesteraaby.

Svendborg, Vor Frue kirke

Svendborg købstad, Svendborg amt

To blikskjolde, der oprindelig var monteret på alterlysene, men siden blev ophængt på østvæggen ved siden af alteret, bar navnene på to byboere, der begge faldt i Treårskrigen. I dag er skjoldene deponeret i Svendborg Museum. Det første skjold er omtalt i Nationalmuseets kirkeværk under beskrivelsen af Vor Frue kirke, mens det andet skjold er omtalt under beskrivelsen af Tved kirke. Det sidste forekommer besynderligt, da Frands Peter Hansen ikke havde nogen tilknytning til Tved sogn.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 273 Ludvig Nicolaj Sørensen, født 4. december 1821 i København (Fødselsstiftelsen), konfirmeret 1836 i Almindelig Hospitals kirke, København, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af ugift Anne Dorthea Sørensen.
I 1834 var han "skorpe" i Opfostringshuset i København. I 1840 var han skomagerlærling i Roskilde, og fem år senere skomagersvend i Svendborg.
Cohen 1849/123: Ludvig Nicolai Sørensen.

2. Underkorporal ved 3. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 16 Frands Peter Hansen, født 9. december 1824 på Margrethesminde, Ulbølle sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1839 i Vor Frue kirke, Svendborg, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 7. august, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 10. august. Søn af tilsynsførende Hans Hansen Ravn og Anne Marie Pedersdatter.
Familien flyttede ind til Svendborg i 1826, hvor faderen ernærede sig som daglejer. Efter konfirmationen kom Frands i smedelære i Troense, og ved folketællingen var han smedesvend i samme landsby. I 1846 flyttede han tilbage til Svendborg.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 90. lægd, nr. 282.
Cohen 1850/86: Frands Peter Hansen Margrethesminde (Svendborg amt).

Sønder Broby kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

I kirken hænger to mindetavler, formet som våbenskjolde, med navnene på i alt syv sognebeboere, der faldt i Treårskrigen og 1864. Mindetavlerne blev afsløret d. 9. juli 1865.

Mindetavle for Treårskrigen:


1. Jæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 24 Hans Rasmussen, født 18. august 1822 i Brobyværk, Sønder Broby sogn, savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand og væver Rasmus Andersen Beske og Dorthe Jespersdatter.
Tjenestekarl i Sønder Broby præstegård 1845.
Tilgangsrullen for Svendborg amt 1848, 12. lægd, nr. Z 186.
Cohen 1850/69: Hans Rasmussen Brobyværk (Svendborg amt).

2. Menig ved 3. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 90 Hans Rasmussen, født 19. august 1824 i Sønder Broby, Sønder Broby sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand og væver Rasmus Henriksen og Maren Albertsdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 5. lægd, nr. 339.
Indsidder og væver i Sønder Broby 1850.
Cohen 1850/86: Hans Rasmussen Sønderbraabye (Svendborg amt).

3. Menig ved 5. Forstærkningsbataljon, 4. kompagni, nr. 220 Christen Madsen, født 25. maj 1819 på Sønder Broby mark, Sønder Broby sogn, savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder og skrædder Mads Hansen og Kirsten Pedersdatter.
Indsidder og væver i Sønder Broby 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 5. lægd, nr. 237.
Cohen 1850/90: Christen Madsen Sønderbraabymark (Svendborg amt).

4. Jæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 16 Peder Sørensen, født 20. oktober 1821 i Ølsted, Sønder Broby sogn, såret ved Mysunde 12. september 1850, død på Schleswig lazaret 20. september, begravet på Michaelis kirkegård 21. september. Søn af indsidder Søren Jørgensen og Maren Jørgensdatter.
Underjæger i Nyborg 1845, tjenestekarl i Allested, Allested sogn 1850.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 12. lægd, nr. 163.
Cohen 1850/70: Peter Sørensen Ølsted (Svendborg amt).

Mindetavle for Krigen 1864:


5. Menig ved 5. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 178 Laurits Rasmussen Bonde, født 13. december 1835 i Sønder Broby, Sønder Broby sogn, konfirmeret 1850 i Sønder Broby kirke, såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Glücksburg lazaret 21. juli, begravet på Glücksburg kirkegård 23. juli. Søn af skolelærer og kirkesanger Peder Bonde og Johanne Jørgensdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 5. lægd, nr. 123.
Skrædder hos moderen, der sad som enke i degneboligen i Sønder Broby i 1860.
Cohen 1864/111: Lauritz Rasmussen Bonde Sønderbroby.

6. Menig ved 16. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 309 Lars Mortensen, født 25. januar 1836 på Frøbjerg mark, Orte sogn, Odense amt, død af tyfus på Bogense lazaret 11. juli 1864, begravet på Bogense kirkegård 13. juli. Søn af husmand Morten Hansen og Karen Larsdatter.
Møllersvend i Sønder Broby mølle 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 5. lægd, nr. 136.
Cohen 1864/141: Lars Mortensen Brobyværk.
Ifølge regimentets tabsliste var hans soldaternavn Frøbjerg.

7. Trænkusk ved 5. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 186 Andreas Andersen, født 25. august 1839 i Vejle, Vejle sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1854 i Vejle kirke, død af sygdom på Augustenborg lazaret 24. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 27. april. Søn af husmand Anders Christensen og Peder Pedersdatter.
Skrædder hos forældrene på Vejle mark 1860, men flyttede samme år til Sønder Broby sogn.
Tilgangsrullen for Svendborg amt 1860, 5. lægd, nr. K 314.
Cohen 1864/172: Anders Andersen Veile.

Fotos: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

14. februar 2018

Ore kirke

Skovby herred, Odense amt

I kirken blev der i 1867 opsat en mindetavle over en sognebeboer, der faldt i krigen 1864. Tavlen var bekostet af generalløjtnant Peter Frederik Steinmann, der blev såret ved Sankelmark.

Dragon ved 6. Dragonregiment, 2. eskadron, nr. 74 Peder Olesen, født 26. oktober 1839 i Ore, Ore sogn, konfirmeret 1854 i Ore kirke, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864, begravet på Flensburg kirkegård 12. februar. Søn af husmand og træskomand Ole Jespersen og Birthe Kirstine Hansdatter.
Tjenestekarl i Kærby, Asperup sogn 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt 1863, 216. lægd, nr. 220.
Cohen 1864/85: Peter Olsen Ore.

12. februar 2018

Brahetrolleborg kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

En mindetavle med navnene på fire sognebeboere, der faldt i krigen 1864, blev afsløret d. 6. juli 1879. Mindetavlen er placeret på skibets nordvæg nærmest indgangsdøren.

1. Dragon ved 6. Dragonregiment, 1. eskadron, nr. 59 Jørgen Hansen, født 22. juli 1837 i Silkehus, Brahetrolleborg sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1852 sst., død af tyfus på Schleswig lazaret 10. februar 1864, begravet på Schleswig garnisonskirkegård 13. februar. Søn af husmand Hans Jeppesen og Maren Jørgensdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 10. lægd, nr. 176.
Cohen 1864/85: Søren [sic!] Hansen Silkehuus.

2. Menig ved 17. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 248 Morten Rasmussen Gulfeldt, født 31. marts 1831 i Hillerslev, Hillerslev sogn, Svendborg amt, faldet ved Dybbøl 12. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af indsidder og daglejer Rasmus Mortensen og Karen Jacobsdatter.
Indsidder i Nyløkke, Brahetrolleborg sogn i 1860. Gift med Anne Hansen, med hvem han fik en søn i 1863.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt, 5. lægd, nr. M 124.
Cohen 1864/144: Morten Rasmussen Guldfeldt Hillerslev.

3. Menig ved 5. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 303 Peter Otto Sørensen, født 27. februar 1839 i Grønderup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1853 sst., faldet på Als 29. juni 1864. Søn af arvefæster Søren Pedersen og Gyde Christoffersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 10. lægd, nr. 196.
Cohen 1864/112: Peter Otto Sørensen Grønnerup.

4. Menig ved 17. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 25 Rasmus Nielsen, født 4. september 1833 i Nyløkke, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1848 sst., død i Mellemhaven, Brahetrolleborg 1. oktober 1864, begravet på Brahetrolleborg kirkegård 7. oktober. Søn af husmand Niels Nielsen og Johanne Elisabeth Rasmusdatter.
Niels aftjente sin værnepligt ved 3. Jægerkorps i 1853 og ti år senere blev han indkaldt til militærtjeneste ved 17. Infanteriregiment. Ifølge regimentets officielle tabsliste blev Niels alvorligt såret i benet, da fjenden ramte blokhuset i Skanse I på Dybbøl Banke, og den 1. august blev han erklæret uskikket til al fremtidig krigstjeneste. To måneder senere døde han som invalid i hjemsognet, kun 31 år gammel. Indsidder Hans Christiansen i Mellemhaven anmeldte dødsfaldet til herredsfogeden, og det blev i den forbindelse oplyst, at Niels modtog fattigunderstøttelse.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 10. lægd, nr. 88. 
Ses ikke hos Cohen.

Brahetrolleborg kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

En mindetavle med navnene på fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen, blev afsløret d. 6. juli 1879. Mindetavlen er placeret på skibets sydvæg nærmest indgangsdøren.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 185 Hans Knudsen, født 20. januar 1821 i Fleninge, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1835 sst., død af hidsig feber på Horsens lazaret 2. september 1848, begravet på Horsens kirkegård 4. september. Søn af gårdmand Knud Hansen og Anne Marie Pedersdatter.
Boede hos forældrene i Fleninge 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 36.
Cohen 1848/95: Hans Knudsen Fleminge (Svendborg amt).

2. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 92 Ditlev Knudsen, født 4. juni 1824 i Nybygdgårde, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1839 sst., død af hidsig feber på Horsens lazaret 4. september 1848, begravet på Horsens kirkegård 6. september. Søn af tjenestekarl Knud Christensen, Grøftebjerg, og tjenestepige Caroline Andreasdatter, Nybygdgårde.
Forældrene var ikke gift, men moderen giftede sig i 1827 med indsidder Niels Nielsen, Nyløkke.
Tjenestekarl i Øster Hæsinge i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 115.
Cohen 1848/94: Ditlev Knudsen Nybygdgaarde (Svendborg amt).

3. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 230 Lars Pedersen, født 31. august 1824 i Fleninge, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1839 sst., død af tyfus på Svendborg lazaret 3. december 1848, begravet på Svendborg kirkegård 7. december (Frue sogn). Søn af gårdmand Peder Larsen og Anne Marie Knudsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 117.
Cohen 1848/87: Lars Petersen Flenninge (Svendborg amt).

4. Menig ved 3. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 99 Hans Pedersen, født 22. september 1825 i Lindebjerggård, Diernæs sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1840 sst., død på Augustenborg lazaret 22. februar 1849, begravet på Augustenborg kirkegård 24. februar. Søn af gårdmand Peder Madsen og Marie Christensdatter.
Tjenestekarl i Fleninge 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 324.
Ses ikke Cohen, da han døde under våbenhvilen.

5. Menig ved 3. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 67 Niels Johansen, født 29. september 1820 i Horne, Horne sogn, Svendborg amt, faldet ved Ullerup 6. april 1849. Søn af husmand Johan Peter Hansen og Anne Jørgensdatter.
Familien flyttede til Gærup, Brahetrolleborg sogn. – Tjenestekarl på Lyø 1845. Benådet med Dannebrogmændenes Hæderstegn 13. september 1848.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 506.
Cohen 1849/125: Niels Hansen [sic!] Horne.

6. Menig ved 10. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 230 Hans Nielsen, født 9. september 1826 i Hågerup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1841 sst., død af svækkelse på Faaborg lazaret 23. april 1849, begravet på Faaborg kirkegård 26. april. Søn af husmand og træskomand Niels Jensen og Dorthe Henriksdatter.
Tjenestekarl på Brahetrolleborg 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 140.
Cohen 1849/116: Hans Nielsen Haagerup.

7. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 90 Peder Hansen, født 28. oktober 1824 i Gærup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1839 sst., såret ved Kolding 23. april 1849, død på Assens lazaret 11. maj, begravet på Assens kirkegård 18. maj. Søn af indsidder og daglejer Hans Pedersen og Anne Kirstine Rasmusdatter.
Tjenestekarl hos læge Krohn i Brahetrolleborg 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 501.
Cohen 1849/108: Peter Hansen Gjærup.

8. Jæger ved 3. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 99 Christian Larsen, født 29. september 1822 i Hågerup, Brahetrolleborg sogn, død af lungebetændelse på Augustenborg lazaret 1. maj 1849, begravet på Augustenborg kirkegård 6. maj. Søn af væver Lars Jørgensen og Anne Jørgensdatter.
Væversvend i Højesris, Lunde sogn 1845. 
Tillægsrullen for Svendborg amt 1849, 10. lægd, nr. Y/729.
Cohen 1849/123: Christian Larsen Haagerup.

9. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 147 Lars Christiansen, født 29. januar 1826 i Hågerup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1840 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Christian Larsen og Sophie Magdalene Møller.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 131.
Cohen 1849/107: Lars Christiansen Haagerup.

10. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 154 Hans Peter Hansen, født 16. marts 1822 i Gærup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1836 sst., såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fjellebro lazaret 16. august, begravet på Odense kirkegård 21. august. Søn af væver Hans Rasmussen og Karen Hansdatter.
Tjenestekarl på Brahetrolleborg 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd. nr. 92.
Cohen 1849/137: Hans Peter Hansen Gjærup.

11. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 41 Hans Christian Andersen, født 29. september 1819 i Hågerup, Brahetrolleborg sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Anders Henriksen Ravn og Anne Marie Jensdatter.
Tjenestekarl i Hågerup 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 69.
Cohen 1850/93: Hans Chr. Andersen Haagerup (Svendborg amt).

12. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 184 Niels Christoffersen, født 19. april 1821 i Fleninge, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1835 sst., savnet ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder og daglejer Christoffer Andersen og Maren Rasmusdatter.
Tjenestekarl i Vester Åby, Vester Åby sogn i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 14. lægd, nr. 43.
Cohen 1850/92: Niels Christophersen Fleninge (Svendborg amt).

13. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 99 Hans Henrik Pedersen, født 9. oktober 1820 i Spanget, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1835 sst., såret ved Isted 25. juli 1850, død på Københavns lazaret 2. august, begravet på Garnisons kirkegård 4. august. Søn af indsidder og maler Peder Jørgensen og Kirsten Henriksdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 10. lægd, nr. 47.
Cohen 1850/53: Hans Henrik Petersen Spanget (Svendborg amt).

14. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 118 Johan Frederik Hansen, født 3. marts 1822 i Hågerup, Brahetrolleborg sogn, konfirmeret 1836 sst., død af tyfus på Schleswig lazaret 24. januar 1851, begravet på Friedrichsberg kirkegård 26. januar. Søn af husmand Hans Jørgensen og Dorthea Hansdatter.
Tjenestekarl på Brahetrolleborg Ladegård 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1850, 10. lægd, nr. 53.
Cohen 1850/93: Johan Frederik Hansen Haagerup (Svendborg amt).

11. februar 2018

Nørre Lyndelse kirke

Åsum herred, Odense amt

I kirkens tårnrum hænger en mindetavle med navnene på ni sognebeboere, der faldt i de to slesvigske krige. Niels Pedersen (nr. 7) døde i Middelfart, hvorefter hans lig blev ført til Nørre Lyndelse kirkegård.

1. Underjæger ved 3. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 167 Hans Christian Sørensen, født 8. maj 1825 i Sortelung, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1839 i Nørre Lyndelse kirke, død af tyfus på Bogense lazaret 2. september 1848, begravet på Bogense kirkegård 7. september. Søn af husmand Søren Nielsen og Karen Madsdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 166.
Cohen 1848/97: Hans Christian Sørensen Sortloug (Odense amt).

2. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 100 Niels Christian Sørensen, født 8. august 1822 i Dømmestrup, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1837 i Nørre Lyndelse kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Søren Nielsen og Christiane Pedersdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 47.
Cohen 1849/107: Niels Christen Sørensen Dømmestrup.

3. Trænkusk og sygevogter Jens Peter Knudsen, født 28. januar 1822 i Lørup, Ryslinge sogn, Svendborg amt, død af tæring på Horsens lazaret 13. august 1849, begravet på Horsens kirkegård 15. august. Søn af indsidder Knud Jensen og Karen Poulsdatter.
Familien flyttede til et bolssted i Freltofte, Nørre Lyndelse sogn senest 1834.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 12. lægd, nr. 235.
Cohen 1849/142: J. Petersen Knudsen Lørup.

4. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 50 Rasmus Pedersen, født 18. oktober 1824 i Freltofte, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1839 i Nørre Lyndelse kirke, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 3. december, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 7. december. Søn af gårdmand Peder Andersen og Kirsten Rasmusdatter.
Boede hos forældrene i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 55.
Cohen 1850/70: Rasmus Petersen Freltofte (Odense amt).

5. Menig ved 16. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 75 Iver Christian Christensen, født 25. september 1834 i Dømmestrup, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1849 i Nørre Lyndelse kirke, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Christen Hansen og Anne Iversdatter.
Tjenestekarl i Dømmestrup 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 105.
Cohen 1864/143: Iver Christian Christensen Dømmestrup.

6. Menig ved 5. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 121 Rasmus Hansen, født 18. november 1840 på Dømmestrup mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1855 i Nørre Lyndelse kirke, død af sygdom på Augustenborg lazaret 30. maj 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 5. juni. Søn af bolsmand Hans Larsen og Johanne Hansdatter.
Hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 124.
Cohen 1864/114: Rasmus Hansen Dømmestrup.

7. Menig ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 292 Niels Pedersen, født 3. august 1841 på Nørre Lyndelse mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1856 i Nørre Lyndelse kirke, død af mavebetændelse på Middelfart lazaret 18. juni 1864, begravet på Nørre Lyndelse kirkegård 25. juni. Søn af bolsmand Peder Jensen og Karen Hansdatter.
Hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 149.
Cohen 1864/143: Niels Petersen Nørrelyndelse.

8. Menig ved 5. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 465 Niels Jensen, født 2. november 1839 i Tvedehuset på Dømmestrup mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1854 i Nørre Lyndelse kirke, faldet på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Jens Jørgensen og Anne Nielsdatter.
Tjenestekarl i Fangel 1860, men flyttede to år senere tilbage til fødesognet.
Tilgangsrullen for Odense amt 1862, 20. lægd, nr. M 19.
Cohen 1864/108: Niels Jensen Tvedehuset.

9. Korporal ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 2 Mads Hansen, født 20. maj 1833 i Nørre Lyndelse, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1847 i Nørre Lyndelse kirke, såret ved Dybbøl 12. april 1864, amputeret, død på Ålholm lazaret 26. juni, begravet på Nysted kirkegård 30. juni. Søn af tjenestekarl Hans Pedersen og Johanne Madsdatter.
Mads' forældre var ikke gift, og Mads blev sat i pleje hos gårdmand Niels Madsen, Nørre Lyndelse. Mads flyttede i 1858 til Vor Frue landsogn øst for Odense, hvor landsbyen Biskorup ligger. Cohen kalder ham Biskorup, men Mads' korrekte soldaternavn var Lyndelse, som også fremgår af regimentets officielle tabsliste.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt 1863, 147. lægd, nr. 138. 
Cohen 1864/142: Mads Hansen Biskorup.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

4. februar 2018

Kværndrup kirke

Sunds herred, Svendborg amt

I kirken hænger en mindetavle over to sognebørn, der faldt i krigen i 1864.

1. Menig ved 5. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 348 Lars Henriksen, født 25. april 1840 i Kværndrup, Kværndrup sogn, konfirmeret 1855 i Kværndrup kirke, såret ved Dybbøl 2. april 1864, død på Sønderborg lazaret samme dag, begravet på Sønderborg kirkegård 6. april. Søn af husmand Henrik Larsen og Cathrine Magdalene Spohl.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 29. lægd, nr. 161.
Cohen 1864/113: Lars Henriksen Trunderup.

2. Menig ved 6. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 565 Rasmus Jørgensen, født 3. februar 1839 på Trunderup mark, Kværndrup sogn, faldet ved Dybbøl 14. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af gårdmand Jørgen Hansen og Anne Marie Rasmusdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 29. lægd, nr. 130.
Cohen 1864/115: Rasmus Jørgensen Franderupmark [sic!]

Kværndrup kirke

Sunds herred, Svendborg amt

I kirken hænger en mindetavle over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen. Tavlen, der var bekostet af "Fædrelandsvenner i Qverndrup Sogn" blev afsløret på Isted-dagen den 25. juli 1852.

1. Frivillig menig ved 12. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 11 Frederik Hentze, født 3. august 1817 i Horsens, konfirmeret 1833 i Vor Frelsers kirke, Horsens, såret ved Schleswig by 23. april 1848, taget til fange, død på Schleswig lazaret 25. april, begravet på Friedrichsberg kirkegård 26. april. Søn af skræddermester Peder Winther Hentze og Bodil Marie Kraul.
Da Frederik var otte år gammel, havde han mistet begge sine forældre, og blev sat i pleje hos overlærer Berthel Storm ved Horsens lærde skole. Frederik blev student i 1838 og rejste til København, hvor han tog andeneksamen det følgende år (cand.phil.) og påbegyndte det teologiske studium. Senest 1845 var han huslærer hos Egeskovs godsforvalter Anders Vognsen, der boede på Fallegård i Kværndrup sogn. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig frivillig, men blev alvorligt såret i kampene ved Schleswig by i april samme år.
Cohen 1848/90: Frederik Hentze.

2. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 82 Jens Christian Rasmussen, født 17. maj 1825 i Trunderup, Kværndrup sogn, faldet ved Kolding 23. april 1848. Søn af husmand Rasmus Jensen og Anne Cathrine Rasmusdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 67.
Cohen 1849/107: J.C. Rasmussen Trunderup.

3. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 99 Anders Jørgensen, født 31. januar 1821 i Krarup, Krarup sogn, Svendborg amt, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 8. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 11. juli. Søn af gårdmand Jørgen Andersen og Anne Jørgensdatter.
Væversvend i Kværndrup i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 210.
Cohen 1849/123: Anders Jørgensen Krarup.

4. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 173 Peder Pedersen, født 14. februar 1819 i Ellerup Grøftehave, Gudbjerg sogn, Svendborg amt, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Peder hansen og Maren Hansdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 101.
Cohen 1850/93: Peter Petersen Ellerup (Svendborg amt).

2. februar 2018

Hundstrup kirke

Sallinge herred, Svendborg amt

I kirken hænger en mindetavle med navnene på fire sognebeboere, der faldt i 1864. Niels Hansen er som den eneste begravet på Hundstrup kirkegård, idet hans dødsfald indtraf på lazarettet i Svendborg.

1. Menig ved 19. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 326 Lars Madsen, født 18. september 1839 på Hundtofte mark, Stenstrup sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1854 i Stenstrup kirke, såret ved Fredericia 25. marts 1864, død på Odense lazaret 17. maj, begravet på Odense kirkegård 21. maj. Søn af tjenestekarl Mads Hansen og Karen Christensdatter.
Forældrene blev gift kort efter Lars' fødsel og overtog et husmandssted på Hundtofte mark. Lars boede endnu hos forældrene i 1860, men flyttede senest i 1863 til Hundstrup sogn.
Tilgangsrullen for 3. udskrivningsdistrikt 1863, 30. lægd, nr. N 5.
Cohen 1864/155: Lars Madsen Hundtoftemark.

2. Menig ved 5. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 261 Rasmus Jørgen Pedersen, født 12. marts 1836 i Hundstrup, Hundstrup sogn, konfirmeret 1850 i Hundstrup kirke, faldet i kampene på Als 29. juni 1864. Søn af gårdmand Peder Frederiksen og Mette Marie Hansdatter.
Tjenestekarl i Skt. Jørgens præstegård ved Svendborg i 1860.
Tilgangsrullen for Svendborg amt 1859, 90. lægd, nr. J 1117.
Cohen 1864/111: Rasmus Jørgen Petersen Hundstrup.

3. Menig ved 5. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. ??? Lars Johan Pedersen, født 10. august 1836 i Gundestrup, Hundstrup sogn, konfirmeret 1851 i Hundstrup kirke, død på Flensborg lazaret 18. januar 1864. Søn af gårdmand Peder Nielsen og Johanne Berthelsdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 24. lægd, nr. 43.
Ses ikke hos Cohen, da han døde få uger før det egentlige krigsudbrud.

4. Menig ved 16. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 146 Niels Hansen, født 19. februar 1834 i Vejstrup, Vejstrup sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1848 i Ollerup kirke, død i Borgerskolens lazaret, Svendborg 8. april 1864, begravet på Hundstrup kirkegård 14. april. Søn af tjenestekarl hans Nielsen og Karen Jensdatter.
Forældrene blev gift kort efter Niels' fødsel og overtog en gård på Ollerup Bromark i Ollerup sogn. Niels flyttede til Hundstrup i 1859.
Tilgangsrullen for Svendborg amt 1859, 24. lægd, nr. J 165.
Cohen 1864/143: Niels Hansen Veistrup.

Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.