Viser opslag med etiketten Randers amt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Randers amt. Vis alle opslag

13. juli 2023

Helgenæs kirke

Mols herred, Randers amt

I kirken er opsat en mindetavle over et sognebarn, der faldt i 1864. 

Menig ved 9. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 273 Rasmus Andersen, født 2. marts 1840 i Vistoft, Vistoft sogn, Randers amt, konfirmeret 1854 i Helgenæs, såret i kampene ved Dybbøl 18. april 1864, død på Augustenborg lazaret 28. april, begravet på Augustenborg kirkegård 1. maj. Søn af husmand og smed Anders Rasmussen Schuster og Marie Kirstine Hansdatter.
Han flyttede som barn med forældrene til Stødov, Helgenæs sogn. Her ernærede han sig som skrædersvend i 1860.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 331. lægd, nr. L 41.
Cohen 1864/124: Rasmus Andersen Vistoft.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.


22. januar 2023

Laurbjerg kirke

Galten herred, Randers amt

I kirkens våbenhus hænger en oval mindetavle af træ, bekostet af kirkens ejer, til minde om et sognebarn, der faldt i 1864.

Konstabel ved Artilleriet, 4. Fæstningskompagni Jens Christian Rasmussen, født 12. februar 1841 i Laurbjerg, Laurbjerg sogn, konfirmeret 1855 sst., savnet 18. april 1864 efter kampene på Dybbøl. Søn af husmand Rasmus Jensen og Anne Margrethe Hansdatter.
Hovedrullen for Randers amt 1856, 113. lægd, nr. 35.
Ses ikke hos Cohen.

12. april 2018

Ørsted kirke

Rougsø herred, Randers amt

På skibets nordvæg er opsat en marmortavle over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 173 Jens Christensen, født 23. september 1824 i Ørsted, Ørsted sogn, konfirmeret 1839 sst., såret ved Dybbøl 5. juni 1848, død på Augustenborg lazaret 17. juni, begravet på Augustenborg kirkegård 21. juni. Søn af tjenestekarl Christen Jensen og tjenestepige Mette Kirstine Sørensdatter, begge af Ørsted.
Forældrene var var ikke gift; moderen forblev ugift og levede i fattige kår i Ørsted sogn. – Tjenestekarl i Ørsted i 1845.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 73. lægd, nr. 52.
Cohen 1848/88: Jens Christensen Ørsted (Randers amt).

2. Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 163 Thomas Christiansen, født 1. august 1821 i Rodholm, Lime sogn, Randers amt, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af avlskarl Christian Thomassen, Mygind præstegård og Kirsten Jensdatter, Rodholm.
Forældrene var ikke gift; moderen giftede sig i 1823 med Christen Andersen og flyttede til et bolsted i Ørsted sogn.
Tjenestekarl i Vor præstegård 1840.
Hovedrullen for Randers amt 1851, 73. lægd, nr. 34.
Cohen 1849/126: Thomas Christensen Ørsted (Randers amt).

3. Menig ved 10. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 56 Espen Poulsen, født 15. marts 1827 i Bode, Ørsted sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Poul Espensen og Anne Marie Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Bode i 1850.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 73. lægd, nr. 66.
Cohen 1850/59: Espen Poulsen Bode (Randers amt).

4. Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 162 Jens Nielsen, født 7. juni 1821 i Ørsted, Ørsted sogn, konfirmeret 1838 sst., faldet ved Friedrichstadt 29. september 1850. Søn af avlskarl Niels Jensen Knudsen, Randers ladegård, og tjenestepige Ingeborg Sørensdatter, Ørsted.
Forældrene var ikke gift; moderen forblev ugift og levede i beskedne kår i Ørsted sogn. – Indsidder og daglejer i Lystrup, Vivild sogn i 1850.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 73. lægd, nr. 39
Cohen 1850/76: Jens Nielsen Ørsted (Randers amt).

8. april 2018

Randers, Sankt Mortens kirke

Randers købstad, Randers amt

Mindetavlen over faldne randrusianere i Treårskrigen og 1864-krigen blev afsløret den 3. august 1870 i den dengang nyistandsatte Sankt Mortens kirke. Mindetavlen blev skænket af De danske Våbenbrødres afdeling i Randers.

1. Hornblæser ved 1. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 29 Martin Christensen Christrup, født 13. januar 1833 i Randers, konfirmeret 1847 i Sankt Mortens kirke, såret ved Schleswig by 23. april 1848, taget til fange, død på Schleswig lazaret 25. april, begravet på Michaelis kirkegård 26. april. Søn af trompeter Christen Christensen Christrup og Anne Marie Andersdatter.
Martin var kun 15 år gammel, da han faldt, og dermed en af de slesvigske kriges yngste ofre.
Cohen 1848/92: Martin Christensen Christrup (Randers amt).

2. Frivillig fourer ved 7. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, overkomplet nr. 5 Erik Carl Cosmus Junius Ramus, født 30. juni 1828 i København (Vor Frue), konfirmeret 1844 i Sankt Mortens kirke, såret ved Vejle 8. maj 1849, død på Horsens lazaret 10. maj, begravet på Randers kirkegård 16. maj. Søn af kgl. fuldmægtig ved Statsgældsdirektionen Cosmus Johannes Ramus og Ernestine Marie Elisabeth Lange.
Familien Ramus flyttede til Randers i 1832, hvor faderen var toldkontrollør og sluttede sin karriere som toldinspektør. Sønnen Erik boede hos forældrene og frekventerede byens lærde skole i 1845.
Cohen 1849/112: Erik Carl Cosmos Janius Ramus (Randers amt).

3. Sekondløjtnant ved 8. Linjeinfanteribataljon Carl Ferdinand Lorentzen, født 9. december 1824 i Randers, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 6. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af regimentsdyrlæge Hans Mølgaard Lorentzen og Margrethe Achen.
Student 1844 (Randers). Læste jura, da han ved krigsudbruddet i 1848 meldte sig som frivillig menig ved 4. Reservebataljon. Han blev snart fourer og gennemgik kommandoskolen i vinteren 1848/49. Sekondløjtnant ved 8. Bataljon 10. marts 1849.
Cohen 1849/113: Carl Ferdinand v. Lorentzen.

4. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 132 Christen Jensen, født 26. januar 1825 i Væth, Ørum sogn, Galten herred, Randers amt, konfirmeret 1839 i Ørum kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1848, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Jens Christensen og Mette Jensdatter.
Mindetavlen kalder ham C.J. West, men efternavnet West forekommer ikke i Randers i 1840'erne. Det er mest sandsynligt, at der sket en forveksling med stednavnet Væth. Christens forbindelse til Randers er dog ikke helt klart. At dømme efter Ørum kirkebogs afgangsliste forlod Christen ikke sit fødesogn.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 112. lægd, nr. 38.
Cohen 1849/113: Christen Jensen Væth.

5. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 4. kompagni, overkomplet nr. 18 Jens Peter Anthon Rogenstrup, født 6. november 1826 i Randers, konfirmeret 1840 i Sankt Mortens kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af købmand Peder Jensen Rogenstrup og Anne Christensdatter.
Handelsbetjent (kommis) i Randers i 1845.
Cohen 1849/120: Jens Peter Anton Rogenstrup.

6. Garder ved Livgarden til fods, 3. kompagni, nr. 96 Niels Christensen, født 4. september 1827 i Tånum, Tånum sogn, Viborg amt, konfirmeret 1842 i Hornbæk kirke (ved Randers), savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand Chisten Nielsen Molboe og Maren Rasmusdatter.
Familien flyttede til Neder Hornbæk, Hornbæk sogn. Sønnen Niels flyttede ind til Randers i 1847.
Hovedrullen for Viborg amt 1848, 98. lægd, nr. 46.
Cohen 1850/46: Niels Christensen Taanum (Viborg amt).

7. Menig ved 9. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 437 Just Berg, født 12. juli 1839 i Randers (Mosaisk trossamfund), faldet under retræten fra Dannevirke 6. februar 1864, begravet på Sankt Mariæ kirkegård, Flensburg 12. februar. Søn af købmand Moritz Berg og Amalie Lehmann.
Just tilhørte det jødiske samfund i Randers. Faderen stammede fra den østpreussiske by Lissa, der nu hedder Leszno og ligger i Polen. Just var tobaksspinderkarl hos tobaksfabrikant H.C. Hansen i Haderslev i 1860.
Cohen 1864/124: Just Berg Randers.

8. Midlertidig korporal ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 338 Carl Frederik Lobeck, født 7. oktober 1839 i Randers, konfirmeret 1854 i Sankt Mortens kirke, faldet ved Dybbøl 4. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 7. april. Søn af glarmester Carl Frederik Lobeck og Andriette Elisabeth Lemme.
Farversvend hos farver P.W. Stampe i Aarhus i 1860.
Cohen 1864/94: Carl Frederik Lohbek Randers.

9. Menig P. Jensen, faldet ved Dybbøl 13. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

10. Underkorporal ved 20. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 307 Søren Christian Sørensen, født 15. juni 1833 i Randers, konfirmeret 1847 i Sankt Mortens kirke, savnet efter kampene på Dybbøl 18. april 1864. Søn af hattemagermester Christen Sørensen og Inger Sørensdatter.
Feldberedersvend i Randers i 1860.
Hovedrullen for Randers amt 1856, 130. lægd, nr. 158.
Cohen 1864/151: Søren Christian Sørensen Randers.

11. Menig J. Jensen, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

12. Menig J.C. Jensen, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Har foreløbig ikke kunnet identificeres sikkert.

13. Menig ved 18. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 332 Nicolaj Berg, født 14. november 1839 i Randers, konfirmeret 1854 i Sankt Mortens kirke, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af slagtermester Jesper Berg og Maren Spliid.
Snedkersvend i Randers i 1860.
Cohen 1864/148: Nicolai Berg Randers.

14. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 619 Carl Christian Jørgensen, født 14. september 1842 i Randers, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af snedkermester Rasmus Jørgensen og Margrethe Sophie Lundsgaard.
Carl voksede op hos sin morbroder, kromand Johannes Lundsgaaard i Hampensø, Nørre Snede sogn. I 1860 var han handelslærling hos købmand Jens Gylding, Horsens.

Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, Historiecenter Dybbøl Banke.

Estruplund kirke

Rougsø herred, Randers amt

I kirken er opsat en marmortavle over et sognebarn, der faldt i 1864-krigen. 

Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 390 Rasmus Christiansen, født 18. juni 1840 i Tørslev, Estruplund sogn, konfirmeret 1855 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Augustenborg lazaret 22. maj, begravet på Augustenborg kirkegård 26. maj. Søn af gårdmand Christian Rasmussen og Mette Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Tørslev 1860.
Hovedrullen for Randers amt 1856, 72. lægd, nr. 59.
Cohen 1864/128: Rasmus Christiansen Tørslev.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

18. februar 2018

Hyllested kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

I kirken hænger en oval kobber- eller bronzetavle over en sognebeboer, der faldt i krigen 1864.

Menig ved et infanteriregiment Niels Nielsen, født 21. september 1831 i Hyllested, Hyllested sogn, konfirmeret 1846 i Hyllested kirke, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand og sognefoged Niels Nilesen og Severine Hansdatter.
Gårdmand i Hyllested. Gift 1859 med Mette Cathrine Christensdatter, der i 1867 giftede sig med mejeriforpagteren på Møllerup, Johan Heinrich Carl Precht. Mette og Niels fik to sønner sammen. Ifølge lægdsrullen aftjente Niels sin værnepligt ved 8. Bataljon i 1856 og seks år senere blev han overført til forstærkningen. Han skal være faldet i krigen, og Randers amt gav i januar 1865 enken tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt, 342. lægd, nr. 28.
Ses ikke hos Cohen.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

31. januar 2018

Nimtofte kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

I kirken er opsat en mindetavle over to sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 3. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 240 Hans Jensen, født 23. oktober 1826 i Ramten mølle, Nimtofte sogn, konfirmeret 1841 sst., såret i kampene ved Isted 25. juli 1850, død på Københavns garnisonshospital 24. august, begravet på Garnisons kirkegård 27. august. Søn af husmand Jens Olesen og Madsine Hansdatter.
Hans' forældre blev aldrig gift. Faderen rejste til et husmandssted i Koed sogn i 1827, og moderen, der var beslægtet med mølleren i Ramten, flyttede til et hus i Nimtofte by og forblev ugift. - Tjenestekarl i Ramten mølle 1845.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 35. lægd, nr. 10.
Cohen 1850/87: Hans Jensen Ramtemølle (Randers amt).

2. Menig ved 13. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 33 Hans Nicolaj Hansen, født 14. januar 1824 i Nimtofte, Nimtofte sogn, konfirmeret 1838 i Nimtofte kirke, død af tyfus i Schleswig 8. oktober 1850, begravet på Friedrichsberg kirkegård 9. oktober. Søn af husmand Hans Hansen Kløve og Kirsten Nielsdatter.
Træskomand i Sønderskov, Nimtofte sogn. Gift ca. 1845 med Marianne Christensdatter, med hvem han fik to børn.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 35. lægd, nr. 10.
Cohen 1850/66: Hans Nicolai Hansen Nimtofte (Randers amt).

Foto: Torben Thorsen, Histoiecenter Dybbøl Banke.

Lyngby kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

I kirken hænger en marmortavle som minde om to sognebeboere, der faldt i Treårskrigen.


1. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 1. kompagni, nr. 159 Jens Pedersen, født 5. april 1818 i Lille Bøjstrup, Marie Magdalene sogn, Randers amt, konfirmeret 1832 i Lyngby, såret i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, død på Københavns garnisonshospital 24. maj, begravet på Garnisons kirkegård 29. maj. Søn af husmand Peder Jensen Eeg og Marie Kirstine Pedersdatter.
Familien flyttede til Trustrup, Lyngby sogn, da Jens var barn. - Husmand i Trustrup. – Gift 1846 med Karen Pedersdatter, med hvem han fik to børn.
Hovedrullen for Randers amt 1845, 23. lægd, nr. 142.
Cohen 1849/131: Jens Petersen Boystrup (Randers amt).

2. Menig ved 2. Forstærkningsbataljon, 4. kompagni, nr. 115 Peder Jensen, født 30. december 1821 i Fladstrup, Lyngby sogn, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af bolsmand Jens Pedersen Rind og Bodil Sørensdatter.
Tjenestekarl i Fladstrup i 1850.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 23. lægd, nr. 201.
Cohen 1850/85: Peter Jensen Flastrup (Randers amt).

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

2. oktober 2017

Rosmus kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

På skibets nordvæg er opsat en lille mindetavle over to sognebørn, der faldt i krigen i 1864.

1. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 83 Hans Nielsen, født 24. marts 1835 i Rosmus, Rosmus sogn, konfirmeret 1849 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Niels Hansen Bisp og Anne Kirstine Andersdatter.
Tjenestekarl hjemme hos forældrene Rosmus i 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 344. lægd, nr. 46.
Cohen 1864/123: Hans Nielsen Rosmus.

2. Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 162 Thomas Christoffersen, født 7. august 1837 i Homå, Homå sogn, Randers amt, konfirmeret 1852 i Rosmus, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 23. maj, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 30. maj. Søn af fæstehusmand Christoffer Mortensen og Marie Cathrine Jensdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Balle, Rosmus sogn i 1843. – Tjenestekarl i Balle i 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 344. lægd, nr. 93.
Cohen 1864/123: Thomas Christoffersen Homaae.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.

19. september 2014

Ebeltoft kirkegård

Ebeltoft købstad, Randers amt

På kirkegården er rejst en gravsten over en militær regnskabsfører, der døde i byen i sommeren 1849.

Regnskabsfører ved 12. lette Infanteribataljon Carl Jacob Truels Bilsted, født 6. august 1806 i København (Frue), konfirmeret 1823 sst. (Garnisons), død af apopleksi 1. juni 1849 i Ebeltoft, begravet 5. juni på Ebeltoft kirkegård. Søn af højesteretsprokurator, senere kammeradvokat, etatsråd Hans Bilsted og Anna Dorothea Munthe af Morgenstjerne.
Student. – Premierløjtnant i Livjægerkorpset. Regimentskvartermester ved Fynske Infanteriregiment i Fredericia 1835. Ved hærreformen i 1842 ændredes hans titel til regnskabsfører og regimentets navn til 12. lette Infanteribataljon.
Gift 1835 med Anna Marie Feilberg (1812-1893)
Cohen 1849/118: Carl Jacob Bilsted.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Ebeltoft kirkegård

Ebeltoft købstad, Randers amt

På kirkegården afslørede våbenbrødrene d. 25. juli 1875 en gravsten over fem danske soldater, der døde på byens lazaret i sommeren 1849.

1. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 61 Mikkel Poulsen, født 14. juni 1822 i Spentrup, Spentrup sogn, Randers amt, konfirmeret 1838 i Gassum, død af tyfus på Ebeltoft lazaret 10. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 12. juli. Søn af husmand Poul Laursen Sinding og Sidsel Mikkelsdatter.
Tjenestekarl i Støvring sogn 1845.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 76. lægd, nr. 51.
Cohen 1849/119: Mikkel Poulsen Spendrup.

2. Trænkusk ved Artilleriet, 6. Batteri Jens Clausen, født 15. august 1824 i Lille Sædinge, Sædinge sogn, Maribo amt, konfirmeret 1839 sst., død af brystbetændelse på Ebeltoft lazaret 11. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 13. juli. Søn af husmand Claus Nielsen og Sidsel Jensdatter.
Tjenestekarl på Sædingegård 1840.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 40. lægd, nr. 129.
Cohen 1849/101: Jens Clausen Lille-Sædinge.

3. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 94 Steffen Frandsen, født 14. april 1824 i Hundkær, Vinding sogn, Ringkøbing amt, død af tyfus på Ebeltoft lazaret 12. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 15. juli. Søn af gårdmand Frands Steffensen og Maren Christensdatter.
Smedelærling i Holstebro 1845.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1854, 95. lægd, nr. 38.
Cohen 1849/120: Steffen Frantzen Hundkjær.

4. Konstabel ved Artilleriet, 1. Espingolbatteri Peder Olesen, født 13. november 1817 i Abildøre, Egebjerg sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1831, død af hjernebetændelse på Ebeltoft lazaret 26. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 28. juli. Søn af indsidder og daglejer Ole Andersen og Marie Gundersdatter.
Tjenestekarl hos skovfogeden i Kongsøre, Egebjerg sogn 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1849, 41. lægd, nr. 17.
Cohen 1849/101: Peter Olesen Abeldore.

5. Trænkusk ved 12. Infanteribataljon, 1. kompagni Peder Jensen, født 29. juli 1822 på Store Grønhede, Volstrup sogn, Hjørring amt, konfirmeret 1837 sst., død af tyfus på Ebeltoft lazaret 18. august, begravet på Ebeltoft kirkegård 20. august. Søn af husmand Jens Christensen Uggerholt og Margrethe Pedersdatter.
Tjenstekarl i Hørmested sogn 1845.
Hovedrullen for Hjørring amt 1847, 37. lægd, nr. 469
Cohen 1849/140: P. Jensen store Grønhede.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.

18. september 2014

Tøstrup kirkegård

Nørre Djurs herred, Randers amt

På kirkegården er sat en mindesten over to mænd fra sognet, der satte livet til i krigen i 1864.

1. Menig (?) Frantz Leegaard Svantemann, født 25. februar 1830 i Grenaa, konfirmeret 1844 sst., faldet i forpostfægtningen ved Dybbøl 22. februar 1864. Søn af bager Christian Svantemann og Anne Kirstine Christensen.
Indsidder og daglejer i Sivested, Tøstrup sogn i 1860. Gift 1859 med Marie Jensen.
Ses ikke hos Cohen.

2. Menig (?) Peder Pedersen, født 27. august 1830 i Dystrup, Ørum sogn, Randers amt, konfirmeret 1845 sst., faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Peder Nielsen Bastland og Anne Margrethe Pedersdatter.
Indsidder og daglejer i Tøstrup, Tøstrup sogn i 1860. Gift 1862 med Inger Marie Christensen.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 363. lægd, nr. 44.
Ses ikke hos Cohen.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

15. september 2014

Hobro, Søndre kirkegård

Hobro købstad, Randers amt

På byens Søndre kirkegård blev der d. 3. juli 1865 afsløret et monument over seks danske soldater fra affæren ved Lundby, der sårede blev taget til fange af fjenden og bragt til lazarettet i Hobro. De seks navne er indgraveret på gravmonumentets sider. En syvende soldat, Rasmus Pedersen Buddinge, blev også begravet i Hobro, men hans lig blev senere flyttet til Gladsaxe, hvor hans navn endnu findes på en mindetavle i kirken.

På kirkegården er også rejst en mindesten over fem preussiske soldater.

1. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 635 Julius Adam Bernhard Kuhlmann, født 17. juli 1835 i København (Petri), konfirmeret 1850 sst. (Petri), såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 4. juli, begravet på Hobro Søndre kirkegård 5. juli. Søn af murermester, arkitekt Jacob Peter Kuhlmann og Bodil Marie Nielsen.
Tilgangsrullen for Københavns amt 1859, 71. lægd, nr. J/242.
Cohen 1864/89: Julius Adam Bernhardt Kuhlmann Kjøbenhavn.

2. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 364 Rasmus Madsen, født 18. februar 1838 i Kværndrup, Svendborg amt, konfirmeret 1852 i Gudbjerg, såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 12. juli, begravet på Hobro Søndre kirkegård 14. juli. Søn af husmand Anders Madsen og Johanne Marie Rasmusdatter.
Tjenestekarl i Ellerup, Gudbjerg sogn 1856. Snedkerforbundter i København i 1858. – Mindestenen i Lundby angiver fejlagtigt hans navn til R. Hansen.
Staden Københavns rulle 1858, nr. H/967.
Cohen 1864/89: Rasmus Madsen Overdrup.

3. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 630 Niels Larsen, født 30. maj 1834 i Jyllinge, Jyllinge sogn, Roskilde amt, såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 21. juli, begravet på Hobro Søndre kirkegård 22. juli. Søn af husmand og tømmermand Lars Nielsen og Anne Nielsdatter.
Familien flyttede senest 1840 til Skibby sogn på Hornsherred. Cohen kalder ham fejlagtigt Søby, sikkert på grund af en fejllæsning af Skibby (eller Skiby som var den gængse stavemåde dengang).
Tilgangsrullen for Københavns amt 1857, 30. lægd, nr. G/149.
Cohen 1864/89: Niels Larsen Søby (!)

4. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 38 Christian Wilhelm Laurits Ryberg, født 20. december 1834 i København (Holmens), konfirmeret 1849 sst. (Holmens), såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 2. august, begravet på Hobro Søndre kirkegård 4. august. Søn af tømmermand Christian Frederik Ryberg og Anne Cathrine Espensen.
Brolægger i Borgergade i København i 1860.
Cohen 1864/89: Lauritz Vilhelm Ryberg Kjøbenhavn.

5. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 131 Niels Pedersen, født 6. november 1834 i Oppesundby, Oppesundby sogn, Frederiksborg amt, konfirmeret 1849 sst., såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 17. august, begravet på Hobro Søndre kirkegård 20. august. Søn af afbygger og hjulmand Peder Jensen og Dorthe Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Oppesundby i 1860.
Hovedrullen for Frederiksborg amt 1858, 11. lægd, nr. 25.
Cohen 1864/89: Niels Petersen Oppesundby.

6. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 637 Niels Nielsen, født 3. december 1834 i Ørsted, Ørsted sogn, Roskilde amt, konfirmeret 1849 sst., såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Hobro lazaret 18. oktober, begravet på Hobro Søndre kirkegård 22. oktober. Søn af husmand og skomager Jens Nielsen og Juliane Frederikke Holmgreen.
Skomagersvend hos sin far i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 58. lægd, nr. 36.
Cohen 1864/89: Niels Nielsen Ørsted.

Fotos: Bjørn Østergaard, Historiecenter Dybbøl Banke.

8. september 2014

Randers, Østre kirkegård

Randers købstad, Randers amt

På byens ældste kirkegård, Østre kirkegård fra 1811, hviler to danske soldater, der blev såret i træfningen ved Lundby i 1864 og af fjenden ført til Randers, hvor begge døde kort efter. Randers Amts Avis skildrede begravelsen af Mangels. Fra kirken blev kisten båret af seks våbenfæller, alle sårede fra Lundby-affæren. Derpå fulgte byens præster, de preussiske officerer (byen var besat), kommunalbestyrelsens medlemmer, byens embedsmænd og utallige borgere. Begravelsesfølget blev ledsaget af det preussiske musikkorps, der spillede sørgemarcher. Kisten var smykket med Dannebrog og kranse. Efter jordpåkastelsen blev der affyret tre æressalver.
Gravstedet ligger tæt ved Østervangsvej. Gravstenen blev afsløret d. 3. juli 1865. Der bliver lagt en buket på graven hvert år den 3. juli, dagen for slaget ved Lundby.

1. Menig ved 1. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 415 Frederik Henrik Mangels, født i Gettorf, Dänischerwohld amt, såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Randers lazaret 12. juli, begravet på Randers kirkegård 13. juli.
Han efterlod hustru og børn.
Cohen 1864/88: Frederik Hansen Mangels Gettorf

2. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 558 Johannes Larsen, født 19. april 1837 i Valby, Hvidovre sogn, Københavns amt, såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død på Randers lazaret 23. juli, begravet på Randers kirkegård 23. juli. Søn af husmand Lars Pedersen og Maren Johannesdatter.
Hans navn findes også på mindetavlen i Hvidovre kirke.
Cohen 1864/89: Johannes Larsen Valdby

Foto: Kirkegårdskontoret i Randers.