Viser opslag med etiketten Kværndrup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kværndrup. Vis alle opslag

4. december 2019

Kværndrup kirkegård

Sunds herred, Svendborg amt

På kirkegården står et jernkors over en dansk trænkusk, der døde på Trunderup lazaret i Kværndrup sogn i 1864.

Trænkusk ved Artilleriet, 7. Batteri, nr. 268 Anders Pedersen, født 12. marts 1841 i Skovsborg, Levring sogn, Viborg amt, konfirmeret 1857 i Thorning, død af tyfus på Trunderup lazaret 12. november 1864, begravet på Kværndrup kirkegård 19. november. Søn af gårdmand Peder Jensen og Anne Marie Gregersdatter.
Familien flyttede til et bolsted i Thorning, Thorning sogn i 1850. - Boede endnu hos forældrene i Thorning i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 63. lægd, nr. 216.
Ses ikke hos Cohen.

4. februar 2018

Kværndrup kirke

Sunds herred, Svendborg amt

I kirken hænger en mindetavle over to sognebørn, der faldt i krigen i 1864.

1. Menig ved 5. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 348 Lars Henriksen, født 25. april 1840 i Kværndrup, Kværndrup sogn, konfirmeret 1855 i Kværndrup kirke, såret ved Dybbøl 2. april 1864, død på Sønderborg lazaret samme dag, begravet på Sønderborg kirkegård 6. april. Søn af husmand Henrik Larsen og Cathrine Magdalene Spohl.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 29. lægd, nr. 161.
Cohen 1864/113: Lars Henriksen Trunderup.

2. Menig ved 6. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 565 Rasmus Jørgensen, født 3. februar 1839 på Trunderup mark, Kværndrup sogn, faldet ved Dybbøl 14. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af gårdmand Jørgen Hansen og Anne Marie Rasmusdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 29. lægd, nr. 130.
Cohen 1864/115: Rasmus Jørgensen Franderupmark [sic!]

Kværndrup kirke

Sunds herred, Svendborg amt

I kirken hænger en mindetavle over fire sognebeboere, der faldt i Treårskrigen. Tavlen, der var bekostet af "Fædrelandsvenner i Qverndrup Sogn" blev afsløret på Isted-dagen den 25. juli 1852.

1. Frivillig menig ved 12. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 11 Frederik Hentze, født 3. august 1817 i Horsens, konfirmeret 1833 i Vor Frelsers kirke, Horsens, såret ved Schleswig by 23. april 1848, taget til fange, død på Schleswig lazaret 25. april, begravet på Friedrichsberg kirkegård 26. april. Søn af skræddermester Peder Winther Hentze og Bodil Marie Kraul.
Da Frederik var otte år gammel, havde han mistet begge sine forældre, og blev sat i pleje hos overlærer Berthel Storm ved Horsens lærde skole. Frederik blev student i 1838 og rejste til København, hvor han tog andeneksamen det følgende år (cand.phil.) og påbegyndte det teologiske studium. Senest 1845 var han huslærer hos Egeskovs godsforvalter Anders Vognsen, der boede på Fallegård i Kværndrup sogn. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig frivillig, men blev alvorligt såret i kampene ved Schleswig by i april samme år.
Cohen 1848/90: Frederik Hentze.

2. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 82 Jens Christian Rasmussen, født 17. maj 1825 i Trunderup, Kværndrup sogn, faldet ved Kolding 23. april 1848. Søn af husmand Rasmus Jensen og Anne Cathrine Rasmusdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 67.
Cohen 1849/107: J.C. Rasmussen Trunderup.

3. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 99 Anders Jørgensen, født 31. januar 1821 i Krarup, Krarup sogn, Svendborg amt, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 8. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 11. juli. Søn af gårdmand Jørgen Andersen og Anne Jørgensdatter.
Væversvend i Kværndrup i 1845.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 210.
Cohen 1849/123: Anders Jørgensen Krarup.

4. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 173 Peder Pedersen, født 14. februar 1819 i Ellerup Grøftehave, Gudbjerg sogn, Svendborg amt, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Peder hansen og Maren Hansdatter.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 29. lægd, nr. 101.
Cohen 1850/93: Peter Petersen Ellerup (Svendborg amt).