Smidstrup kirke

Holmans herred, Vejle amt

I kirken hang tidligere tre små mindetavler af træ over tre sognebørn, der faldt ved Fredericia og Isted i 1849-50. Mindetavlerne er i dag deponeret i Smidstrup og Omegns Museum. De er alle gengivet i farver i Nationalmuseets kirkeværk.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 81 Hans Jensen, født 6. juni 1826 i Middelfart, konfirmeret 1841 i Smidstrup kirke, såret i kampene ved Fredericia 6. juli 1849, død på Billeshave lazaret 10. juli, begravet på Vejlby kirkegård 11. juli. Søn af tjenestekarl på Hindsgavl Jens Hansen Riis og Anne Cathrine Jensdatter.
Forældrene giftede sig et halvt år senere og slog sig senest 1834 ned på et husmandssted på Tiufkær hede, Smidstrup sogn. Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 21. lægd, nr. 68b.
Cohen 1849/111: Hans Jensen Middelfart (Vejle amt).

2. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 236 Jens Frandsen Christiansen, født 28. oktober 1817 i Håstrup, Smidstrup sogn, konfirmeret 1832 sst., såret i slaget ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 26. juli, begravet på Flensburg kirkegård 28. juli. Søn af husmand og væver Christian Jensen og Karen Nisdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1850, hvor han var beskæftiget ved væveri.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 22. lægd, nr. 7.
Cohen 1850/88: Jens Christensen Haastrup.

3. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 114 Jens Laursen, født 24. maj 1817 på Ventegodt ved Håstrup, Smidstrup sogn, konfirmeret 1832 sst., faldet i slaget ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Laurs Hansen Møller og Sidsel Frederiksdatter Holtzendorff.
Boede hjemme hos forældrene i 1850. På mindetavlen kaldes han Jens Lauritsen Wintergodt.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 22. lægd, nr. 6.
Cohen 1850/88: Jens Larsen Ventegodt (Vejle amt)

Kolding, Gamle kirkegård

Kolding købstad, Vejle amt

Tæt ved den store krigergrav på Koldings gamle kirkegård er der rejst en gravsten over en soldat, der faldt ved Fredericia i 1864. 

Menig ved 20. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 460 Andreas Andreasen, født 10. maj 1830 i Notmark, Notmark sogn, Sønderborg amt, konfirmeret 1845 sst., såret ved Stoustrup 8. marts 1864, død på Kolding lazaret 13. marts, begravet på Kolding kirkegård 16. marts. Søn af bolsmand Peter Andreasen og Marie Cathrine Christensen.
Avlskarl hos møller Michael Ahlmann i Egen mølle, Egen sogn i 1860. Gift 1860 med Sophie Smidt.
Cohen 1864/159: Andreas Andersen Notmark.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Højen kirke

Jerlev herred, Vejle amt

En trætavle på skibets sydvæg er opsat til minde om et sognebarn:

Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 38 Hans Rasmussen, født 9. december 1826 i Stubberup, Højen sogn, Vejle amt, konfirmeret 1841 i Jerlev, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 5. september, begravet på Trinitatis kirkegård 7. september. Søn af husmand og murermester Rasmus Jørgensen og Gissel Nielsdatter.
Familien flyttede til Mejsling, Jerlev sogn senest 1834.
Hovedrullen for Vejle amt 1846, 36. lægd, nr. 103.
Cohen 1849/110: Hans Rasmussen Stubberup (Vejle amt). 

Fredericia, Michaelis kirkegård

Fredericia købstad, Vejle amt

På Michaelis kirkegård er sat en stor natursten over sekondløjtnant Christensen, der faldt i kampene ved Fredericia i marts 1864.

Sekondløjtnant ved 21. Infanteriregiment Christian Peter Christopher Christensen, født 9. februar 1836 på Grøndal, Frederiksberg sogn, faldet ved Fredericia 19. marts 1864, begravet på Michaelis kirkegård 23. marts. Søn af overretsprokurator Balthazar Mathias Christensen og Oline Græbe.
Student 1854 (Borgerdyd), cand.jur. 1861, gennemgik officersaspirantskolen og udnævntes til sekondløjtnant 1862.
Cohen 1864/162: Christian Peter Christopher Christensen.

Foto: Finn Halling Larsen.

Taulov kirkegård

Elbo herred, Vejle amt

På hundredårsdagen for kampene ved Kolding i 1849 bekostede de lokale forsvarsbrødre en stor grav
sten over syv faldne menige og underjægere, som man formodede blev begravet på Taulov kirkegård. Omstændighederne omkring de mange faldne den 23. april 1849 er uklare. Valpladsen var stor, og de faldne soldater blev i al hast begravet på en række af egnens kirkegårde.

Cohen opgiver at 16 danske soldater blev begravet på Taulov kirkegård den 24. april 1849. Heraf var halvdelen gardehusarer, alle let genkendelige på deres uniformer. De andre otte soldater angiver han som Illerhuse (se nedenfor nr. 7), Sønderaaby, Næsborg og Hvaddum ved 6. Reservebataljon, Skydebjerg (nr. 3) ved 5. Bataljon, Hansen ved 6. Bataljon, og endelig Fladholt og Alsted (nr. 5) ved 5. Reservebataljon. Men Cohen baserer alene dette på de militære rapporters angivelser af, hvor de forskellige bataljoner befandt sig under kampene. Taulov kirkebog nævner ikke begravelserne og dermed heller ikke navnene på soldaterne.

Hvilke kilder Forsvarsbrødrene i Kolding benyttede, da de planlagde mindestenen med kun syv soldaters navne hundrede år senere, er mig ikke bekendt. Søren Nielsen Østerskov blev måske snarere begravet på Ødis kirkegård og Milter Andersen Alsted overlevede slaget i mere end halvtreds år.

1. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 96 Søren Nielsen, født 1. juli 1823 i Østerskov, Tryggelev sogn, Svendborg amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Ødis kirkegård 25. april. Søn af husmand Niels Christensen og Karen Mortensdatter.
Tjenestekarl i Østerskov 1845. Ved sin indkaldelse var han træskomand i Nyborg.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 83. lægd, nr. 39.
Cohen 1849/123: Søren Nielsen Østerskov.

2. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 113 Hans Larsen, født 25. april 1822 i Ladby, Kølstrup sogn, Odense amt, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Taulov kirkegård 24. april. Søn af tjenestekarl Lars Jochumsen og Mette Sørensdatter.
Hans’ forældre var ikke gift. Moderen tjente på den store Kølstrupgård, så faderens forældre tog lille Hans i pleje. I 1831 overtog Hans’ fader den fædrene gård i Ladby, men døde blot et år senere. Hans var tjenestekarl i Ladby, da han drog i krig.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 4. lægd, nr. 172.
Cohen 1849/123: Hans Larsen Saabye [sic!]

3. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 184 Hans Pedersen, født 25. maj 1826 i Skydebjerg, Skydebjerg sogn, Odense amt, konfirmeret 1841 sst., såret i kampene ved Kolding 23. april 1849, døde under transporten til lazarettet samme dag, begravet på Taulov kirkegård 24. april. Søn af husmand Peder Thuesen og Christiane Dorthea Andersdatter.
Smedesvend i Kådekilde, Vissenbjerg sogn i 1845.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 31. lægd, nr. 228. Ifølge lægdsrullen og de officielle tabslister var Hans’ efternavn Pedersen og ikke Rasmussen, som Cohen fejlagtigt angav.
Cohen 1849/108: Hans Rasmussen Skydebjerg [sic!]

4. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 214 Hans Jørgen Carlsen, født 18. april 1826 i Ørsted, Ørsted sogn, Odense amt, konfirmeret 1840 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Taulov kirkegård 24. april. Søn af husmand og skrædder Carl Frederik Hansen og Karen Jørgensdatter.
Skræddersvend hos faderen i Ellekær, Ørsted sogn i 1845.
Hovedrullen for Odense amt 1846, 73. lægd, nr. 38.
Cohen 1849/107: Jørgen Carlsen Ørsted.

5. Menig ved 5. Reservebataljon, 4. kompagni, nr. 256 Milter Andersen, født 17. april 1819 i Alsted, Alsted sogn, Thisted amt, konfirmeret 1834 sst., død 23. oktober 1906 på Mors. Søn af husmand Anders Pedersen Kappelgaard og Maren Miltersdatter.
I kampene ved Kolding blev Milter alvorligt såret og lå længe på lazaretterne i Fredericia og Bogense og siden på Garnisonshospitalet i København. I kampens hede antog bataljonen, at Milter var faldet, men det var ikke tilfældet. Resten af livet havde Milter et stort ar i ansigtet og under huden en kugle, som lægerne ikke turde fjerne. Han var invalideret og modtog pension fra staten. I 1876 søgte han og modtog erindringsmedaljen. – Gift 1852 med Karen Poulsdatter (1825-1914).
Hovedrullen for Thisted amt 1847, 69. lægd, nr. 69.
Cohen 1849/128: Milter Andersen Alsted.

6. Menig ved 6. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 112 Jens Jespersen, født 15. oktober 1821 i Heltborg, Heltborg sogn, Thisted amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Taulov kirkegård 24. april. Søn af gårdmand Jesper Jensen Nørgaard og Johanne Marie Berthelsdatter.
Indsidder og daglejer i Visby. Gift 1847 med Johanne Jensdatter, med hvem han fik sønnen Jesper i 1848.
Hovedrullen for Thisted amt 1847, 54. lægd, nr. 23.
Cohen 1849/129: Jens Jespersen Heltborg.

7. Menig ved 6. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 143 Peder Jensen, født 27. februar 1821 i Illerhuse, Grønbæk sogn, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Taulov kirkegård. Søn af husmand og snedker Jens Jepsen og Maren Andersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Viborg amt 1845, 67. lægd, nr. 37.
Cohen 1849/129: Peter Jensen Illerhuse.

Foto: Keld Adriansen, Taulov.

Ødis kirkegård

Nørre Tyrstrup herred, Vejle amt

Efter kampene ved Kolding den 23. april 1849 blev tre faldne soldater bragt til Ødis kirkegård. Ifølge kirkebogen var to af dem slesvig-holstenske oprørere, mens den tredje var en dansk soldat og angiveligt fra 4. Reservebataljons 1. kompagni. Afsløringen fandt sted d. 24. april 1892.

Deres navne kunne ingen opgive, men "paa et Stykke af den danske Soldats Tøi fandtes Bogstaverne S.Ø.". De initialer passer ikke med navnene på de menige af 4. Reservebataljon, der faldt denne dag, men det drejer sig måske om Søren Østerskov fra 3. Jægerkorps, der faldt samtidig.

Præstens angivelse af 4. Reservebataljons 1. kompagni kan skyldes, at det særligt var soldater fra dette kompagni, der kæmpede omkring Ødis, men det udelukker ikke, at en jæger kan have sluttet sig til kompagniet i kampens hede. Endelig er der selvfølgelig også den mulighed, at en menig fra kompagniet har byttet sig til jægerens skjorte eller på anden måde tilvendt sig den.

Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 96 Søren Nielsen, født 1. juli 1823 i Østerskov, Tryggelev sogn, Svendborg amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Ødis kirkegård 25. april. Søn af husmand Niels Christensen og Karen Mortensdatter.
Tjenestekarl i Østerskov 1845. Ved sin indkaldelse var han træskomand og bosat i Nyborg.
Hovedrullen for Svendborg amt 1847, 83. lægd, nr. 39.
Cohen 1849/123: Søren Nielsen Østerskov.

Højen kro

Jerlev herred, Vejle amt

Omtrent 1 km syd for Ny Højen ved den gamle landevej mellem Vejle og Kolding faldt dragon Niels Kjeldsen i en meget omtalt rytterfægtning i februar 1864. Niels og seks andre dragoner var blevet sendt fra Vejle til Højen for at observere fjendens fremrykning mod nord. Ved kroen i Højen opdagede de tre preussiske eskadroner, og det til kom til kamp, hvor Niels blev dræbt ved et pistolskud, affyret af den kun 19-årige fænrik, Gustav Graf von Lüttichau. Monumentet syd for Ny Højen blev afsløret d. 18. oktober 1891, men Niels hviler på kirkegården i hans fødesogn Give.

Niels' heltemodige kamp mod preusserne kom snart på alles læber, og snart var han ophøjet til nationalhelt. Snart opstod der en ren mytedannelse omkring rytterfægtningen, der henimod slutningen af 1800-tallet blev brugt i den nationale stemning mod vores preussiske naboer. Frants Henningsens berømte maleri af rytterfægtningen fra 1913 pustede atter liv i myten.

Dragon ved 6. Dragonregiment, 4. eskadron, nr. 80 Niels Kjeldsen, født 4. februar 1840 i Ullerup, Give sogn, konfirmeret 1854 sst., faldet i en forpostfægtning ved Højen kro 28. februar 1864, begravet på Give kirkegård 6. marts. Søn af gårdmand Kjeld Thomsen og Anne Johanne Sørensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ullerup i 1860.

Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 92. lægd, nr. 48.
Cohen 1864/85: Niels Kjeldsen Ullerup.

Fredericia, Hybylund

Fredericia købstad, Vejle amt

I et lille anlæg på hjørnet af Fælledvej og Indre Ringvej blev mindestenen over major C.F. Krabbe afsløret d. 6. juli 1938. Majoren ledede en bataljon af Ryes brigade frem mod de slesvig-holstenske oprørere i Trelde-skansen den 6. juli 1849, men blev dødeligt såret lidt nord for Hybylund. Det var majorens sønnesøn, kontorchef C.F. Krabbe, der tog initiativet til monumentet.

Major og bataljonskommandør ved 9. Linjeinfanteribataljon Carl Frederik Krabbe, født 22. oktober 1793 i København (Skt. Petri), såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Billeshave lazaret 11. juli, begravet på Middelfart kirkegård 13. juli. Søn af toldbetjent og visitør Johan Henrik Bernhard Ludvig Krabbe og Anna Marie Marienhoff.
Familien flyttede til Oldesloe i 1794 og fire år senere til Ærøskøbing, hvor faderen blev toldforvalter nogle år senere. Carl Frederik blev frikorporal som 14-årig og blev snart optaget på det militære institut i Rendsburg, men afsluttede sin officersuddannelse i København i 1812. Sekondløjtnant ved 2. jyske Infanteriregiment 1812, premierløjtnant 1824, kaptajn 1837 (med anciennitet fra 1834), stabskaptajn 1839, kompagnichef for den nyoprettede 9. Bataljon 1842, major 1848.
I det første krigsår 1848 kæmpede han ved Bov og Schleswig by, og i det næste felttog deltog han i slaget ved Kolding og træfningen ved Gudsø. Hans bataljon blev sendt til Helgenæs på Djursland, hvorfra de med skib blev sendt til Fredericia. Ved Hybylund blev han såret af en geværkugle i låret og få dage senere udåndede han på lazarettet på Billeshave.
Ridder af Dannebrog 1841. Dannebrogsmand 1848.
Gift 1820 med Bente Kirstine Kruuse (1801-1870), en købmandsdatter fra Aalborg, med hvem han fik fem børn.
Cohen 1849/114: Carl Frederik v. Krabbe.

Fredericia, Ryes Høj

Fredericia købstad, Vejle amt

General Rye kæmpede tappert ved Bov og Schleswig i foråret 1848 og fik snart kommandoen over en hel brigade, med hvilken han kæmpede på Sundeved i juni samme år. Snart var hans navn på alle danskeres læber. I foråret 1849 drog han atter i felten og kæmpede ved Kolding og fik få uger senere ordre om at gå mod Fredericia, som de slesvig-holstenske oprørere havde belejret. Under det store slag den 6. juli lå Rye og hans brigade nord for byen, tæt ved Lillebælt, og planlagde et angreb mod Trelde-skansen. Under dette angreb faldt generalen for fjendens kugler. Han blev to dage senere begravet i den nye store krigergrav på Trinitatis kirkegård, men enken fik tilladelse til at overføre liget til Garnisons kirkegård i København, hvor et smukt monument blev rejst på hans grav.

Den 6. juli 1850 tog fattiggårdens opsynsmand Lars Munch (1795-1876) initiativ til at få rejst en flagstang på marken, hvor Olaf Rye var faldet et år tidligere. Flagmarkeringen gentoges de følgende år, men da stedet lå et godt stykke fra alfarvej, besluttede man at opkaste en høj ganske tæt ved Nordre Kobbelvej, der blev afsløret i 1858. Øverst på højen blev der anbragt en jættestue med generalens navn og dato. Højen blev istandsat i 1894. På ældre fotografier kan man se, at der ved indgangen til Ryes Høj var anbragt en meget flot og kunstfærdigt træport, men både den og flagstangen er forlængst borte. 

I 1886 foretog en landinspektør en opmåling af området og på stedet, hvor Rye var faldet så mange år tidligere blev der sat en beskeden granitpæl, hvori er indhugget et kors over Olaf Ryes navn.

I dag er begge mindesværker omsluttet af et moderne villakvarter. Ryes Høj er dog nem at finde, og herfra kan man ad en smal sti gå de 200 meter hen til granitpælen fra 1886.

Den 20. august 1873 afsløredes Andreas Paulsens buste af Olaf Rye på Ryes Plads, der ligger centralt i Fredericia.

Generalmajor Olaf Rye, født 16. november 1791 på gården Bø, Bø præstegjeld, Telemark fylke, Norge, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Garnisons kirkegård. Søn af kaptajn, senere oberstløjtnant Mathias Andreas Rye og Elisabeth Johanne Lind. – Gift 1. gang 1823 med Frederikke Sophie Caroline Vilhelmine Krabbe (1801-24). Gift 2. gang 1832 med Jacobine Dorothea Amalia Krabbe (1808-33). Gift 3. gang 1842 med Elisa Henriette Schultz (1817-82).

Kadet 1804, sekondløjtnant 1808, premierløjtnant 1809. Premierløjtnant i den danske hær 1816, kaptajn 1832, major 1840, oberstløjtnant 1842, karakteriseret generalmajor 1848. – R. 1840. D.M. 1848.
Cohen 1849/97: Olaf Rye

Olaf Ryes mindesmærke på Ryes Plads i Fredericia

Fredericia, Hyby fælled

Fredericia købstad, Vejle amt

Udfaldet fra Fredericia den 30. juni 1849 kostede 1. Reservejægerkorps 6 dræbte og 14 sårede. Næsten alle jægere blev bragt tilbage bag voldene, men måtte efterlade en af de dræbte, som de slesvig-holstenske oprørssoldater begravede på Hyby fælled. På 25-årsdagen i 1874 satte De danske Våbenbrødre en stor mindesten på soldatens grav. 

Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni, nr. 152 Peder Andersen, født 19. oktober 1816 i Jenstrup, Vallensved sogn, Sorø amt, konfirmeret 1833 i Herlufsholm kirke, faldet under udfaldet fra Fredericia 30. juni 1849, begravet på Hyby fælled. Søn af husmand Anders Jensen og Anne Margrethe Jensdatter.

Familien flyttede til Holsted, Herlufsholm sogn i 1819. Peder var tjenestekarl hos præsten i Lille Næstved præstegård, Herlufsholm sogn i 1845. 

Hovedrullen for Sorø amt 1850, 76. lægd, nr. 117.

Cohen 1864/130: Peter Andersen Jonstrup [sic!] (Sorø amt).

Adgangen til Hyby fælled og gravstedet sker lettest fra Heerupsvej. Efter bommen tager man anden vej på højre hånd og snart vil man opdage gravstedet.

Uldum kirkegård

Nørvang herred, Vejle amt

På kirkegården står en obelisk som gravsten for en dansk officer, der faldt i krigen i 1864. Mindesmærket blev afsløret d. 15. november 1865.

Premierløjtnant ved 20. Infanteriregiment Rasmus Rasmussen, født 20. marts 1820 i Mellemhaven, Brahetrolleborg sogn, Sallinge herred, Svendborg amt, konfirmeret 1834 i Åle kirke (Vrads herred, Skanderborg amt), såret i kampene på Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 10. maj, begravet på Uldum kirkegård 17. maj. Søn af husmand og smed Rasmus Christiansen og Anne Marie Nielsdatter.
Da Rasmus var otte år gammel (1828), flyttede familien til Midtjylland, først til Nørre Snede sogn, hvorefter de i hurtig rækkefølge flyttede videre til Føvling og til Åle sogn. I sidstnævnte sogn var faderen smed og den nu 14-årige Rasmus tjente som hyrde på Brejnholm mølle. I 1836 flyttede Rasmus til Lundum, hvor han kom i lære på møllen. Færdigudlært drog han ind til Horsens, hvor han lærte at lave træsko.
Rasmus aftjente sin værnepligt i 1841 og hjemsendtes året efter som underkorporal. Da Treårskrigen brød i 1848 blev han sat som kommandersergent ved 4. Reservebataljon og ved årets slutning blev han udnævnt til sekondløjtnant af reserven. Han deltog i alle tre felttog og ved fjendens angreb på Friedrichstadt i efteråret 1850 kæmpede han bravt og til oberst Helgesens store tilfredshed. Efter krigen slog han sig ned på Ørum mark i Sindbjerg sogn og få år senere i Hesselballe i Uldum sogn, hvor han købte en gård. I 1852 blev han karakteriseret premierløjtnant og to år senere kom udnævnelsen som virkelig premierløjtnant af reserven.
Ved krigsudbruddet i 1864 forlod han sin hustru Marianne Mathiesen og tre sønner og drog atter i krig som kompagnichef for 20. Infanteriregiments 7. kompagni. I slaget ved Dybbøl blev han ramt af en kugle i hoften og faldt til jorden. Fjenden tog ham med til lazarettet i Flensburg, hvor han døde få uger senere. Hans kiste blev bragt tilbage til Uldum og begravelsestoget den 17. maj blev en stor national manifestation. Våbenbrødre fra Vejle bar kisten til Uldum, hvor sognefogder og sogneforstandere bar den den sidste vej til graven.

På gravstedet blev der rejst en stor obelisk med følgende inskription, der stammer fra et digt af Frederik Paludan-Müller: "Ynglinge i Plade / Drenge klædt i Staal / Mænd med faste Hjerter / Det er Danmarks Maal".
Cohen 1864/156: Rasmus Rasmussen.

Hornstrup kirkegård

Nørvang herred, Vejle amt

På kirkegården står en gravsten over Christen Peder Nielsen, der faldt i kampene foran Fredericia i 1864 og hvis lig senere blev bragt til Hornstrup. På samme gravsten mindes tillige en anden soldat fra Hornstrup, der hviler i Flensburg.

1. Menig ved 20. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 271 Christen Peder Nielsen, født 9. april 1839 i Bredballe, Hornstrup sogn, konfirmeret 1853 sst., faldet i forpostfægtningen ved Havreballegård (Højrup sogn) 8. marts 1864, begravet på Fredericia Michaelis kirkegård 10. marts, genbegravet på Hornstrup kirkegård. Søn af gårdmand Niels Christensen og Kirsten Pedersdatter.

Boede hjemme hos forældrene i 1860. 

Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 97. lægd, nr. 85.

Cohen 1864/159: Christen Petersen Nielsen Bredballe.

2. Menig ved 20. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 192 Poul Poulsen, født 8. marts 1837 på Hornstrup mark, Hornstrup sogn, konfirmeret 1851 sst., såret i kampene ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 27. april, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 29. april. Søn af husmand Poul Madsen og Anne Pedersdatter.

Tjenestekarl i Assendrup, Engum sogn i 1860.

Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 97. lægd, nr. 67.

Cohen 1864/162: Poul Poulsen Hornstrupmark.

Harte kirkegård

Brusk herred, Vejle amt

Mindestenen på kirkegården blev afsløret den 24. april 1874. Tre af de faldne fra kampene i Kolding den 23. april 1849 fandt deres sidste hvilested i Harte, men det gælder næppe Peter Christian Pedersen fra Øster Brønderslev, hvis navn er indhugget på mindestenene i både Harte og Bramdrup.

Harte kirkebog noterer "trende danske Soldater, faldne i Slaget den 23. April og fundne paa Eistrup Mark", men ikke navnene. A.D. Cohen skriver i sin bog "Krigen 1849 og de Faldnes Minde", at den tredje soldat, der blev begravet i Harte, var underkorporal Jorderup.

1. Menig ved 4. Reservebataljon, 4. kompagni, nr. 137 Søren Laursen, født 7. maj 1820 i Lystrup, Vivild sogn, Randers amt, konfirmeret 1836 sst., faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Laurs Christensen og Anne Marie Sørensdatter.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 65. lægd, nr. 160.

Cohen 1849/126: Søren Larsen Lystrup (Randers amt).

2. Underkorporal ved 4. Reservebataljon, 4. kompagni, nr. 28 Niels Jensen, født 11. januar 1820 i Jordrup, Jordrup sogn, Ribe amt, konfirmeret 1834 i Lindeballe, faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af gårdmand og sognefoged Jens Andersen Ravn og Maren Jeppesdatter.
Niels' far døde i 1822 og moderen to år senere. Stedfaderen Peder Sørensen giftede sig igen og flyttede til en gård i Lindeballe, hvor Niels voksede op.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 53. lægd, nr. 23.
Cohen 1849/126: Niels Jensen Jorderup (Vejle amt).

3. Menig ved 12. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 46 Hans Thomsen, født 30. november 1822 i Gammelgab, Broager sogn, Sønderborg amt, konfirmeret 1838 sst., faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af bolsmand Hans Thomsen og Maren Gregersen.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Sønderborg amt, 8. lægd, nr. 4.
Cohen 1849/118: Hans Thomsen Gammelgab.

Eltang sogn, Gudsø

Brusk herred

Efter tabet af Kolding den 23. april 1849 forstærkede danskerne deres position ved landsbyen Gudsø 6 km nordøst for Kolding og forsøgte dermed at afskære fjenden fra at nå frem til Snoghøj og videre til Fredericia. En fjendtlig styrke blev kastet tilbage den 3. maj, men kostede os to faldne og fjorten sårede soldater. Fire dage senere kom det til endnu voldsommere kampe ved Gudsø, som fjenden iøvrigt stak i brand. Efter fire timers fægtning måtte danskerne trække sig tilbage i retning mod Taulov, og først hen imod aften ebbede kampene ud tæt Erritsø. Den fremskudte position ved Gudsø var tabt, og fægtningen have kostet yderligere otte danske soldater livet. Blandt de 133 sårede døde yderligere to officerer, en læge og 24 menige i de kommende dage og uger.

Efter fægtningen begravede fjenden to danske underjægere på markerne tæt ved landevejen. Iver Iversen på den sydlige side af vejen, hvor mølleren i Skibdræt mølle satte et trækors. På den nordlige side af vejen, ikke langt fra Iversens grav, men vestligere og tættere på Gudsø by, fandt Carl Christian Hansen sit hvilested. Her satte danskerne også et trækors.

Krigsministeriet anlagde og bekostede det nuværende gravsted, der blev indviet d. 22. oktober 1909. På den store natursten er navnene på de to underjægere indhugget. Det er nærliggende at tro, at monumentet blev rejst på Iversens oprindelige grav, men det er ikke lykkes mig at be- eller afkræfte det. Gravstedet ved landevejen ligger ca. 100 meter øst for gården på Nørre Bjertvej 178. 

Da stenens snarlige afsløring blev omtalt i Kolding Folkeblad i september 1909 var det med det fejlagtige navn Lars Iver Iversen Smedegaard. Det fik fhv. landmand Christen Nielsen, Kolding, der var født i 1831, til at meddele redaktøren, at han stadig klart erindrede den oprindelige inskription på Iversens grav (Kolding Folkeblad 8. september 1909). 

1. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 47 Lars Pugdal Iversen, født 2. januar 1817 i Tanderup Smedegård, Snejbjerg sogn, Ringkøbing amt, konfirmeret 1831 i Vildbjerg, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag.

Jæger ved Jyske Jægerkorps (3. Jægerkorps) 1839. Tjenestekarl i Snejbjerg sogn 1840.

Regimentets tabsliste oplyste fejlagtigt, at han stammede fra Holbæk amts 16. lægd (Undløse sogn), og Cohen gentog oplysningen, at han stammede fra Holbæk amt. Men lægdsrullen fra Snejbjerg oplyser korrekt, at Lars Pugdal Iversen faldt i fægtningen ved Gudsø i 1849.

Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 32. lægd, nr. 14.

Cohen 1849/130: Ivar Ivarsen Smedegaard (Holbæk amt).

2. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 195 Carl Christian Hansen, født 16. februar 1826 i Ougtved, Sæby sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1841 i Ruds Vedby, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag. Søn af husmand Hans Olesen og Maren Mouritsdatter.
Familien flyttede til en fæstegård på Vedby mark i nabosognet Ruds Vedby.
Hovedrullen for Holbæk amt, 75. lægd, nr. 218.
Cohen 1849/130: Carl Christian Hansen Augtved (Holbæk amt).

Sønder Vilstrup kirkegård

Brusk herred

Sognets beboere rejste i 1878 en mindesten over tre danske soldater, der faldt i slaget ved Gudsø og blev begravet på kirkegården i Sønder Vilstrup.

1. Underkorporal ved 9. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 17 Christian Peter Christensen, født 10. august 1823 i Hundborg, Hundborg sogn, Thisted amt, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Christen Christensen Svenske og Dorthe Pedersdatter. Gift 1849 med Inger Kirstine Hansdatter, men efterlod ingen børn.
Hovedrullen for Thisted amt 1850, 31. lægd, nr. 116.
Cohen 1849/114: Christian Petersen Christiansen Hundborg.

2. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 141 Jens Christian Christensen, født 20. juli 1823 i Røjkær, Vind sogn, Ringkøbing amt, konfirmeret 1838 i Vinding, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Christen Olesen og Mette Jensdatter Krejlgaard.
Familien flyttede til et husmandsstedet Løgagerhus i nabosognet Vinding.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1846, 65. lægd, nr. 102.
Cohen 1849/113: Jens Christian Christensen Røikjær.

3. Konstabel ved Artilleriet, Batteri Marcussen, nr. 152 Jørgen Hansen, født 8. februar 1821 i Randlev, Randlev sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1836 i Randlev, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af husmand og skomager Hans Christian Pedersen og Kirsten Pedersdatter.
Skrædder og bosat hos forældrene i Randlev i 1840. Artillerikonstabel og bosat i Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn i 1845.
Cohen 1849/99: Jørgen Hansen Randlev.

Erritsø kirke og kirkegård

Elbo herred, Vejle amt

I kirken er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen. De to førstnævnte blev begravet på kirkegården. På kirkegården er bevaret et stort smedejernskors over Christen Iversen Lassen.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 91 Christen Iversen Lassen, født 17. september 1825 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1840 sst., såret ved Kolding 23. april 1849, død på Fredericia lazaret 28. april, begravet på Erritsø kirkegård 2. maj. Søn af gårdmand og sognefoged Iver Nielsen Lassen og Mette Christensdatter.

Boede hjemme hos forældrene i 1845.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 7. lægd, nr. 114.

Cohen 1849/110: Christen Iversen Erritzø (Vejle amt).

2. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 77 Søren Hansen, født 19. januar 1826 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1840 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, liget indbragt til Fredericia lazaret, begravet på Erritsø kirkegård 29. april. Søn af husmand Hans Sørensen og Karen Madsdatter.

Boede hjemme hos forældrene i 1845.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 8. lægd, nr. 34.

Cohen 1849/109: Søren Hansen Erritzø (Vejle amt).

3. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 245 Thomas Jensen, født 4. december 1826 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Mysunde 12. september 1850, sandsynligvis begravet på Brodersby kirkegård. Søn af husmand og snedker Jens Hansen og Mette Thomasdatter.

Boede hjemme hos forældrene i 1850, men var p.t. indkaldt til krigstjeneste.

Hovedrullen for Vejle amt 1849, 8. lægd, nr. 26

Cohen 1850/69: Thomas Jensen Erritzøe (Vejle amt).

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Pjedsted kirke

Holmans herred, Vejle amt

I kirken er der på skibets vestvæg opsat en mindetavle over en beboer, der faldt i Treårskrigen.

Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, overkomplet nr. 106 Peder Andersen, født 18. februar 1827 i Viuf, Viuf sogn, Vejle amt, konfirmeret 1841 i Pjedsted, såret ved Kolding 23. april 1849, død på Bogense lazaret 3. maj, begravet på Bogense kirkegård 7. maj. Søn af husmand Anders Pedersen og Karen Henriksdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Pjedsted senest 1834. – Tjenestekarl i Follerup mølle, Herslev sogn i 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 14. lægd, nr. 40a.
Cohen 1849/111: Peter Andersen Wiuff (Vejle amt).

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Brande kirke

Nørvang herred, Vejle amt

På tårnrummets østvæg er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen og i 1864. Tavlen er forsynet med et vers fra 1 Joh 3, 16: ”Ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene”.
De to førstnævntes navne findes også på kæmpegraven ved Trinitatis kirke i Fredericia.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 97 Otte Thomsen, født 2. juni 1826 i Grarup, Brande sogn, konfirmeret 1841 sst., savnet efter kampene ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Thomas Knudsen og Anne Marie Sørensdatter.

Boede hjemme hos forældrene 1845.

Hovedrullen for Vejle amt 1849, 66. lægd, nr. 31.

Cohen 1849/109: Otto Thomsen Grærup (Vejle amt).

2. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 2. kompagni, nr. 189 Thomas Kjeldsen, født 20. marts 1821 i Dørslund, Brande sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand og sognefoged Kjeld Pedersen og Sidsel Pedersdatter.

Boede hjemme hos forældrene 1840.

Hovedrullen for Vejle amt 1849, 67. lægd, nr. 10.

Cohen 1849/130: Thomas Kjeldsen Dørslunde (Vejle amt).

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 358 Anders Peter Christensen, født 10. april 1839 i Arvad, Brande sogn, konfirmeret 1853 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensborg lazaret 27. april, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 29. april. Søn af gårdmand Christen Nielsen og Maren Jørgensdatter.

Tjenestekarl i Arvad Mølle 1860.

Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1864, 102. lægd, nr. 37.

Cohen 1864/161: Anders Peter Christensen Arrevad.

Skibet kirke

Tørrild herred, Vejle amt

I kirkens våbenhus er der opsat en mindetavle over sognets faldne i begge slesvigske krige.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 69 Niels Madsen, født 18. september 1826 i Nørre Vilstrup, Skibet sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Mads Christiansen og Karen Nielsdatter.

Tilgangsrullen for Vejel amt 1847, 41. lægd, nr. Y/227.

Cohen 1849/109: Niels Madsen Nørre-Wilstrup (Vejle amt).

2. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 261 Jens Carlsen Hansen, født 14. marts 1839 i Åkjærlund, Højen sogn, Vejle amt, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864. Søn af husmand Hans Pedersen Væring og Karen Christensdatter.

Flyttede til Skibet sogn i 1854, men var staldkarl på Wedellsborg, Husby sogn i 1860.

Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 34.

Cohen 1864/88: Jens Carlsen Hansen Aakjærlund.

3. Underkorporal ved 7. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 78 Hans Hansen, født 26. september 1839 på Vilstrup mark, Skibet sogn, konfirmeret 1854 sst., såret ved Dybbøl 17. marts 1864, død på Augustenborg lazaret 27. marts 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 31. marts. Søn af gårdmand Hans Christiansen og Johanne Nicolajsdatter.

Tjenestekarl hos stedfaderen Søren Christensen på Vilstrup mark i 1860.

Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 35.

Cohen 1864/118: Hans Hansen Vilstrupmark.

4. Menig ved 20. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 278 Rasmus Nielsen, født 29. april 1839 i Ødsted, Ødsted sogn, Vejle amt, konfirmeret 1853 i Højen, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Christensen og Mette Marie Rasmusdatter.

Ankom til Skibet sogn i 1856, men var tjenestekarl i Tiufkær, Smidstrup sogn i 1860.

Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 45.

Cohen 1864/157: Rasmus Nielsen Odsted.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Nørup kirke

Tørrild herred, Vejle amt

I kirken er opsat en marmortavle over sognets faldne i Treårskrigen og 1864. Mads og Peder Johansen var brødre.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 153 Mads Johansen, født 20. december 1821 i Mørup, Nørup sogn, Vejle amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af husmand Johan Madsen og Karen Iversdatter.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 73. lægd, nr. 148.

Cohen 1849/109: Mads Johansen Mørup (Vejle amt).

2. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 133 Søren Rasmussen, født 6. august 1824 i Sødover, Nørup sogn, konfirmeret 1838 sst., faldet ved Bramdrup skov 21. april 1849, begravet på Nørup kirkegård 26. april. Søn af gårdmand Rasmus Hansen og Maren Hansdatter. 

Tjenestekarl hos storebroren, der havde overtaget fødegården i Sødover, i 1845.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 45. lægd, nr. 242.

Cohen 1849/109: Søren Rasmussen Sodauer (Vejle amt). 

3. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 106 Peder Johansen, født 28. januar 1825 i Mørup, Nørup sogn, konfirmeret 1839 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Johan Madsen og Karen Iversdatter.

Hovedrullen for Vejle amt 1846, 50. lægd, nr. 146.

Cohen 1849/109: Peter Johansen Mørup (Vejle amt).

4. Menig ved 13. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 192 Jørgen Jensen, født 17. marts 1821 i Erritsø, Erritsø sogn, Vejle amt, konfirmeret 1835 i Gårslev, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder og daglejer Jens Jørgensen og Anne Johansdatter.

Da Jørgen var 1 år gammel, blev familien sendt til fattighuset i Smidstrup sogn. Faderen hængte sig i 1826 og moderen fandt en ny mand og flyttede til Gårslev sogn. – Væver på Lihme mark, Nørup sogn i 1860. – Gift med Maren Steffensdatter, med hvem han havde to døtre.

Hovedrullen for Vejle amt 1849, 45. lægd, nr. 80.

Cohen 1850/65: Jørgen Jensen Erritzøe (Vejle amt).

5. Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 163 Jens Christian Hermansen, født 27. januar 1825 på Engelsholm mark, Nørup sogn, konfirmeret 1839 sst., faldet ved Friedrichstadt 7. september 1850. Søn af husmand og tømmermand Herman Iversen og Maren Kirstine Christensdatter.

Indsidder og tømmermand i Nørup i 1850. – Gift med Kirsten Laustsdatter, med hvem han havde en datter.

Hovedrullen for Vejle amt 1849, 45. lægd, nr. 29.

Cohen 1850/76: Jens Christian Hermansen Engholmsmark (Vejle amt).

6. Menig ved 22. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 41 Mathias Philip Mathiasen, født 23. februar 1834 i Stokkeby, Rise sogn, Ærø, Svendborg amt, konfirmeret 1848 i Nørup, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Rinkenæs lazaret 21. april, begravet på Rinkenæs kirkegård 23. april. Søn af husmand Knud Mathiasen og Karen Andreasdatter.

Familien flyttede til et husmandssted i Lille Lihme, Nørup sogn i 1847. Konfirmeret 1848 i Nørup. Bosat hos forældrene i 1860.

Cohen 1864/167: Mathias Philip Mathiasen Stokkeby.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.