På kirkegårdens afd. B, rk. 3, nr. 2 hviler en svensk løjtnant, der faldt i krigen i 1864.
Svensk frivillig sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Johan Sigfrid Gamaliel Lundegren, født 15. februar 1840 i Kungsbacka, Kungsbacka församling (Halland län), såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 28. april, begravet på Garnisons kirkegård 13. maj. Søn af sognepræst Johan Lundegren og Christina Maria Torell.
Student 1857 (Lund). Sergent ved Göta Artilleriregiment 1858, fanejunker ved Hallands Infanteribataljon, underløjtnant 1860. Brændevinskontrollør i Varberg 1863. Han meldte sig som frivillig sekondløjtnant i dansk krigstjeneste 16. april 1864 og deltog to dage i slaget ved Dybbøl.
Cohen 1864/165: Johan Sigurd Gammaliel Lundegreen
Lundegren kæmpede bravt i løbegravene ved Dybbøl, fik ni sår og bragtes til fjendens lazaret i Stenderup. Hans begravelse i København blev overværet af faderen og søsteren.
Hans navn findes på en mindesten ved Skanse III, rejst 1937.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar