Kong Oscar I af Sverige-Norge sendte i juni 1848 et kontingent soldater fra Västgötadals Regemente til Fyn for at hjælpe danskerne i kampen mod de slesvig-holsenske oprørere. Fire menige og en korporal fra regimentet samt en brigadelæge fra Skaraborgs Regemente døde imidlertid under opholdet i Danmark, og tre af de menige blev begravet på Assens kirkegård. Et støbejernskors med en hvilende løve blev sat på deres grav, men det var i dårlig stand, da forsvarsbrødrene fra Assens i 1939 rettede henvendelse til Hallands Regemente (der siden 1901 havde været navnet på det tidligere Västgötadals Regemente) og foreslog at der blev opstillet et mere varigt minde over de svenske frivillige. Det svenske regiment støttede tanken, og den nuværende halvanden meter høje bautasten blev afsløret d. 4. december 1942.
De to andre - menig Johannes Qvist og korporal Gustav Adolf Höjer, blev begravet på hhv. Gamtofte og Roerslev kirkegård. Den 65-årige brigadelæge, dr.med. & mag.chir. Nils Fredrik Freese døde i Middelfart og blev begravet der. Ingen af deres gravsteder er bevaret.
1. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 7. kompagni, nr. 733 Erik Johan Jonasson Wallin, født ca. 1817, død på Assens lazaret 16. august 1848, begravet på Assens kirkegård 20. august.
I 1844 opholdt han sig i Västegården, Ånimskogs socken, Älvsborgs län.
Cohen 1848/108: E. Wallin.
2. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 7. kompagni, nr. 629 Olof Olofsson Hurtig, født ca. 1815, død på Assens lazaret 21. august 1848, begravet på Assens kirkegård 25. august.
I 1844 opholdt han sig i Morsviken, Vårviks socken, Älvsborgs län.
Cohen 1848/108: O. Hurtig.
I 1844 opholdt han sig i Morsviken, Vårviks socken, Älvsborgs län.
Cohen 1848/108: O. Hurtig.
3. Svensk frivillig menig af Västgötadals Regemente, 3. kompagni, nr. 791 Sven Johansson Berg, født ca. 1816, død på Assens lazaret 28. august 1848, begravet på Assens kirkegård 31. august.
I 1844 opholdt han sig i Gulleberg Olof Nilsgården, Rackeby socken, Skaraborgs län.
Cohen 1848/108: Berg.
I 1844 opholdt han sig i Gulleberg Olof Nilsgården, Rackeby socken, Skaraborgs län.
Cohen 1848/108: Berg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar