På kirkegården afsløredes den 25. juni 1865 en stor mindesten i granit med marmorplade med navnene på sognets faldne i 1864.
1. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 435 Hans Jensen, født 9. september 1840 i Højelse, Højelse sogn, Roskilde amt, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Jens Christiansen og Maren Jensdatter.
Tjenestekarl i Køge i 1860, men flyttede senere til Øverød, Søllerød sogn.
Hovedrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Københavns amt) 1861, 19. lægd, nr. K/685.
Cohen 1864/91: Hans Jensen Høielte.
2. Menig ved 22. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 144 Peder Jørgensen, født 28. november 1824 i Tårup, Auning sogn, Randers amt, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Glücksburg lazaret 29. april, begravet på Glücksburg kirkegård 3. maj. Søn af gårdmand Jørgen Pedersen og Maren Sørensdatter.
Tjener hos fhv. minister Carl Moltke på Frydenlund, Søllerød sogn i 1860.
Staden Københavns rulle 1856, nr. F/2552.
Cohen 1864/170: Peter Jørgensen Thaarup.
3. Menig ved 18. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 127 Niels Christian Petersen, født 2. januar 1838 i Virum, Lyngby sogn, Københavns amt, såret ved Dybbøl 7. april 1864, død på Augustenborg lazaret 13. april, begravet på Augustenborg kirkegård 19. april. Søn af murersvend Hans Christian Petersen og Kirstine Pedersdatter.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 1. lægd, nr. 196
Arbejdsmand i Øverød, Søllerød sogn.
Cohen 1864/154: Niels Christian Petersen Virum.
4. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 616 Lars Olesen Søborg, født 26. september 1835 i Nærum, Søllerød sogn, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Aalborg Almenkirkegård 6. juli. Søn af hjulmand Ole Søborg og Kirstine Mortensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Nærum i 1860, hvor han ernærede sig som hjulmagersvend.
Tilgangsrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Københavns amt) 1862, 19. lægd, nr. M/1.
Cohen 1864/89: Lars Olsen Søborg Nærum.
5. Menig ved 15. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 53 Hans Gotfred Lorentzen, født 3. august 1833 i Nærum, Søllerød sogn, død af tyfus på Augustenborg lazaret 30. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 4. maj. Søn af slagter Jørgen Lorentzen og Maren Sørensdatter.
Husmand og slagter i Vedbæk, Søllerød sogn i 1860. Gift med Thora Wilhelmine Svendsine Thorin, med hvem han fik et barn.
Hovedrullen for 1. udskrivningsdistrikt (Københavns amt) 1861, 1. lægd, nr. 66.
Cohen 1864/140: Hans Gottfred Lorentzen Nærum.
6. Menig ved 9. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 461 Charles Emil Jensen, født 26. november 1839 i København (Fødselsstiftelsen), konfirmeret 1854 i Søllerød, død af tyfus på Skjoldemose lazaret 22. maj 1864, begravet på Stenstrup kirkegård 25. maj. Søn af arbejdsmand Hans Nicolaj Jensen og Gertrud Marie Petersen
Familien flyttede til Skodsborg, Søllerød sogn senest 1845. – Skomagersvend i København i 1860, men flyttede senere til Aarhus.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Aarhus amt) 1863, 230. lægd, nr. N/43.
Cohen 1864/128: Charles Emil Jensen Kjøbenhavn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar