På våbenhusets sydvæg hænger en tavle til minde om seks sognebørn, der omkom i Treårskrigen.
1. Søvant matros på linjeskibet Christian den Ottende Søren Jensen, født 5. juni 1818 i Reersø, Kirke Helsinge sogn, konfirmeret 1833 sst., omkom ved skibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, sandsynligvis begravet på Eckernförde kirkegård. Søn af husmand Jens Sørensen og Anne Larsdatter.
Tjenestekarl i Reersø i 1845. Søvant af 1. sjællandske distrikt, nr. 407, patent nr. 2411.
Sørullen for Holbæk amt 1846, 73. lægd, nr. 27.
Cohen 1849/143: Søren Jensen Reersøe.
2. Usøvant koksmat på linjeskibet Christian den Ottende Peder Nielsen, født 29. december 1817 i Reersø, Kirke Helsinge sogn, konfirmeret 1832 sst., omkom ved skibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af husmand og fisker Niels Nielsen og Cathrine Mogensdatter. Ugift.
Fisker i Reersø i 1845. Usøvant af 1. sjællandske distrikt, nr. 422, patent nr. 2379.
Sørullen for Holbæk amt 1846, 73. lægd, nr. 25.
Cohen 1849/143: Peter Nielsen Seierbye.
3. Menig ved 1. Reservebataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 10 Adam Christoffer Nicolajsen, født 15. januar 1816 i Kirke Helsinge, Kirke Helsinge sogn, konfirmeret 1830 sst., faldet ved Ullerup 6. april 1849, sandsynligvis begravet på Sottrup kirkegård 7. april. Søn af husmand Nicolaj Ryberg og Karen Pedersdatter.
Væver i Kirke Helsinge i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 73. lægd, nr. 34.
Cohen 1849/124: Adam Christopher Nicolaisen Kirkehelsinge.
4. Menig ved 2. lette Infanteribataljon Lars Pedersen, født 15. maj 1825 i Ornum, Gørlev sogn, Holbæk amt, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død i Vinde Helsinge, Kirke Helsinge sogn 19. oktober 1850, begravet på Kirke Helsinge kirkegård 27. oktober. Søn af bolsmand Peder Mikkelsen og Karen Larsdatter.
Flyttede med forældrene til Vinde Helsinge, Kirke Helsinge sogn. – Tjenestekarl på Ågård hovedgård, Gørlev sogn i 1845. – Han blev skudt i højre skinneben, hvorved fodleddet blev stift. Efter et længere ophold på lazarettet, blev han kasseret og hjemsendt. Han døde således i det civile liv.
Hovedrullen for Holbæk amt 1849, 44. lægd, nr. 90.
Ses ikke hos Cohen.
5. Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 4. kompagni, nr. 51 Christen Andersen, født 20. september 1820 i Kirke Helsinge, Kirke Helsinge sogn, konfirmeret 1835 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af husmand Anders Madsen og Kirsten Larsdatter.
Tjenestekarl i Kirke Helsinge i 1850.
Hovedrullen for Holbæk amt 1849, 73. lægd, nr. 27.
Cohen 1850/49: Christen Andersen Kirkehelsinge (Holbæk amt)
6. Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 191 Lars Christensen, født 17. januar 1824 i Kirke Helsinge, Kirke Helsinge sogn, konfirmeret 1838 sst., død på Schleswig lazaret 16. marts 1851, begravet på Sankt Michaelis kirkegård 19. marts. Søn af husmand og hjulmand Christen Andersen og Karen Hansdatter.
Tjenestekarl i Kirke Helsinge i 1850.
Hovedrullen for Holbæk amt 1854, 73. lægd, nr. 18.
Cohen 1850/84: Lars Christensen Kirkehelsinge (Holbæk amt)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar