19. oktober 2013

Dybbøl, mellem Skanse III og IV

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved stien mellem skanserne III og IV er der rejst en mindesten over den eneste danske ingeniørofficer, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 13. april 1929. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Ingeniørløjtnant / H.P. Larsen / d. 14.4.1864".

Sekondløjtnant ved Ingeniørkommandoen Hans Peter Larsen, født 27. marts 1836 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl natten mellem 13. og 14. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård, København 21. april. Søn af oboist Peder Larsen Lyndbye og Anne Marie Madsen.
Gift 1859 med Eleonora Roedsted, med hvem han fik tre børn.
Cohen 1864/77: Hans Peter Larsen

Larsen tog artium fra Borgerdydskolen i 1852 og blev året efter elev på den militære højskole, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant à la suite ved ingeniørkorpset i 1855, da han havde gennemgået yngste klasse. Ældste klasse afsluttede han i 1857. Natten mellem den 13. og 14. april inspicerede løjtnant Larsen skansearbejdet, da han blev ramt af en granat. Han var død på stedet. Hans lig blev ført til København.



6. oktober 2013

Dybbøl, Skanse IV

Nybøl herred, Sønderborg amt

I den østlige ende af Skanse IV er der rejst en mindesten over en svensk korporal, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 22. marts 1939. Inskriptionen lyder: "Her faldt / svensk frivillig / Korp. / G.R. Göransson / ved 2. Regt. / den 28.3.1864".

Svensk frivillig korporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, overkomplet nr. 1 Gustaf Robert Göransson, født i Stockholm, faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 1. april.
Cohen 1864/92: Gustav Robert Göranson.

Göransson var soldat ved Andra Livgardet i Stockholm, da han meldte sig som frivillig i 1864. Han udnævntes til korporal den 13. marts, men faldt allerede femten dagen senere, ramt af granatskud fra de preussiske batterier ved Gammelmark. Han blev begravet den 1. april på Sønderborg Kirkegård, hvor hans - og andre svenske frivilliges - gravsten endnu findes. Göranssons navn findes også på monumentet over de svenske og norske frivillige på Kastellet i København.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Foto gengivet med tilladelse fra Historiecenter Dybbøl Banke.

5. oktober 2013

Dybbøl, Skanse IV

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved den vestlige side af Skanse IV er der rejst en mindesten over en dansk kaptajn, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 30. marts 1938. Inskriptionen lyder: "I Skanse IV / faldt d. 18.4.1864 / Kapt. S.U.R. Lundbye / ved 2. Regt. / samt mange Uoff. og Menige / hvis Navne ikke er optegnede".

Kaptajn ved 2. Infanteriregiment Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye, født 16. juni 1820 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 27. april. Søn af artillerikaptajn Joachim Theodor Lundbye og Cathrine Bonnevie.
Gift 1852 med Charlotte Caroline Augusta Ernst (1824-1868), med hvem han fik fem børn. Efter mandens død tillagdes hun rang med majors enker.
Cohen 1864/90: Sigvard Urne Rosenvinge Lundby.

Lundby gennemgik fra 1839 Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant ved 7. Linjeinfanteribataljon 1842. Senere blev han premierløjtnant (1848) og kaptajn (1850). Han deltog i Treårskrigen og modtog ridderkorset i 1849. I 1864 var han atter i felten og forsvarede Skanse IV den 18. april, men måtte til sidst overgive sig. Straks efter faldt han for en hannoveransk soldats kugle. Hans lig førtes til Garnisons kirkegård i København. Hans broder, den kendte maler Johan Thomas Lundbye omkom i Treårskrigen.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

4. oktober 2013

Dybbøl, Skanse III

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved den sydlige ende af Skanse III (der senere blev helt omsluttet af den preussiske Skanse 11) er der rejst en mindesten over syv danske officerer og underofficerer af 22. Infanteriregiment, der faldt løbegraven mellem Skanse II og III i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 8. april 1937. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Kapt. O.P.T. Grüner / Svensk Seklt. / J.S.G. Lundegren / Seklt. V.C. Kemp / Off. Asp. R.T.A. Oest / Komm. Serg. T.H. Lorenzen / Serg. J.F. Cords / Korp. L. Bigum / ved 22. Regt. / den 18.4.1864".

1. Kaptajn ved 22. Infanteriregiment Otto Peter Traugott Grüner, født 2. januar 1828 i Randers, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Roskilde kirkegård 26. april. Søn af ordineret kateket og førstelærer Laurits Peter Winding Grüner og Cathrine Andrea Michaeline Rosted. Gift med Ida Arnesen, der efter mandens død tillagdes rang med majors enker.
Cohen 1864/164: Otto Peter Traugott Grüner.

Grüner gennemgik Landkadetakademiet 1843-46 og udnævntes til sekondløjtnant ved 7. Linjeinfanteribataljon. Han deltog med hæder i Treårskrigen og fik ridderkorset i 1849, samme år som han udnævntes til premierløjtnant. Kaptajn blev han i 1861. I 1864 kommanderede han 22. Infanteriregiments 2. kompagni og forsvarede løbegraven mellem Skanse II og III den 18. april, hvor han fik en kugle gennem hovedet og faldt til jorden. Grüner blev begravet på kirkegården i Roskilde, hvor faderen var sognepræst ved domkirken.
Hans broder, sekondløjtnant Harald Laurits Christian Grüner omkom ved Fredericia i 1849.

2. Svensk frivillig sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Johan Sigfrid Gamaliel Lundegren, født 15. februar 1840 i Kungsbacka, Kungsbacka församling (Halland län), såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 28. april, begravet på Garnisons kirkegård, København 13. maj. Søn af sognepræst Johan Lundegren og Christina Maria Torell.
Cohen 1864/165: Johan Sigurd Gammaliel Lundegreen.

Lundegren blev student i 1857 og valgte derpå at gå den militære vej. Tre år senere blev han udnævnt til underlöjtnant ved Hallands Infanteribataljon. I 1863 forlod han imidlertid hæren og påbegyndte uddannelsen til landmåler, men et halvt år senere var han brænderikontrollør. Ved krigens udbrud i 1864 drog han til København og meldte sig som frivillig. Den 17. april ankom han til Sønderborg og blev kommanderet til 22. Infanteriregiment. Dagen efter kæmpede han bravt i løbegravene, fik ni sår og bragtes til fjendens lazaret i Stenderup. Lundegrens begravelse på Garnisons kirkegård blev overværet af hans fader og søster. Hans navn findes på det nordiske monument på Kastellet.

3. Sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Victor Christian Kemp, født 17. september 1842 i København (Skt. Petri), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet øst for Dybbøl Mølle. Søn af hofkobbersmed Niels Daniel Kemp og Dorthea Christine Schmidt. Ugift.
Cohen 1864/164: Victor Christian Kemp.

Kemp blev student i 1860 og tog filosofikum ved universitet året efter. I 1863 gennemgik han reserveofficersaspirantskolen og udnævntes til sekondløjtnant af reserven. Da krigen kort efter brød ud, gik han med 22. Infanteriregiment til Dybbøl, hvor han omkom i løbegraven mellem Skanse II og III.

4. Officersaspirant ved 22. Infanteriregiment Rudolph Theodor Alexis Oest, født 26. marts 1833 i Nakskov, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 20. april, begravet på Flensburg kirkegård 23. april. Søn af by- og rådstueskriver Nicolai Oest og Henriette Emilie Christine Wolgand.
Skolediscipel i København i 1850.
Cohen 1864/165: Rudolph Theodor Alexander Øst.

5. Kommandersergent ved 22. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 1 Thomas Heinrich Lorentzen, født i Uelsby (Ølsby) sogn, Gottorp amt, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Cohen 1864/ 165: Thomas Heinrich Lorentzen Uelsby.

6. Fourer ved 22. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 2 Johan Friederich Cords, født i Wesselburen, Ditmarschen, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Cohen 1864/165: Johan Frederik Cords Vesselburen.

7. Midlertidig korporal ved 22. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 10 Laurits Bigum, født 27. december 1833 i Thisted, faldet ved Dybbøl 18. april. Søn af bagermester, kaptajn Niels Christian Lauritsen Bigum og Johanne Marie Therkildsdatter.
Cohen 1864/165: Bigum.

De tre sidstnævnte underofficerer hviler alle i de store fællesgrave oppe ved landevejen.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved den sydlige side af Skanse II er der rejst en mindesten over en dansk løjtnant, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 14. maj 1925. Inskriptionen lyder: "Her faldt / svensk Frivillig / Seklt. G.H. von Knorring / ved 22. Regt. / d. 18.4.1864".

Frivillig svensk sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Gustaf Herman Knorring, født 31. august 1839 i Ruda, Asby församling (Östergötland län), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Dybbøl kirkegård 19. april. Søn af postmester, kaptajn Sebastian von Knorring og Eva Fredrika Vilhelmina friherreinde Lybecker.
Cohen 1864/164: Knorring.

Knorring tog studentereksamen i Uppsala i 1859 og gennemgik derefter et militært kursus i Stockholm i vinteren 1859/60 og udnævntes til underlöjtnant ved 1. Livgrenadjärregemente. Da nyheden om krigen nåede Sverige, tog Knorring straks til København og meldte sig som frivillig. Den 13. april ankom han til Dybbøl og blev placeret ved 22. Infanterregiment. Få dage senere kommanderede han halvdelen af 5. kompagni i løbegravene tæt ved Skanse II og udviste stort personligt mod, da han med sin pistol nedlagde den ene preussiske soldat efter den anden. Til slut fik han dog selv en kugle for panden og faldt øjeblikkeligt død ned fra brystværnet.
Knorring blev begravet i den store fællesgrav oppe ved landevejen. Den preussiske løjtnant Sass-Jaworski deltog i begravelsen, og forærede halvtreds år senere Knorrings svenske officerssabel til Sønderborg Museum. Knorrings navn findes også på det store monument for de nordiske frivillige på Kastellet i København.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

Få meter syd for Skanse II, tæt ved en lille lund, er der sat en mindesten over en dansk løjtnant, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 25. oktober 1938. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Seklt. P.N. Chr. de Seue / ved 18. Regt. / den 16.4.1864".

Sekondløjtnant ved 16. Infanteriregiment Peter Nicolaj Carl Christian de Seue, født 15. december 1839 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 16. april 1864, begravet på Holmens kirkegård 28. april. Søn af toldbetjent, løjtnant Christian Jørgen Werner de Seue og Marie Caroline Harboe.
Cohen 1864/140: Peter Nicolai Carl Christian de Seue.

Seue blev skriver i Generalpostdirektoratet i 1858. For at fremme sin karriere gennemgik han reserveofficersaspirantskolen og udnævntes til sekondløjtnant af reserven i 1861. Ved krigsudbruddet blev han placeret ved 16. Infanteriregiment. Ejeren af Skansegård, der ligger tæt ved Skanse II, berettede i 1914, at en løjtnant og fire menige blev dræbt af en granat ved krattet mellem Skanse I og II. Ved mørkets frembrud blev ligene ført til Sønderborg, hvorfra Seues lig blev sendt til København. Hans gravsted findes stadig på Holmens kirkegård.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

I den vestlige ende af Skanse II er der rejst en mindesten over en dansk korporal, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 18. april 1934, 70-års dagen for Dybbøl-slaget. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Korporal / Rasmus Schmidt Nellemann / ved 22. Regt. / 18.4.1864 / Han brød Fjendens Fane / Fjenden brød hans Bane".

Korporal ved 22. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 7 Rasmus Schmidt Nellemann, født 8. marts 1830 i Aarhus (Domsogn), faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af fuldmægtig Laurits Nellemann og Anne Lorentze Hyphoff. Gift 1859 med den schweiziskfødte Julie Catharine Genillard.
Cohen 1864/168: Nellemann.

Nellemann voksede op i Aarhus, men flyttede med forældrene til Allingskovgård ved Silkeborg, da faderens erhvervede denne ejendom i 1847. Her lærte han landvæsen og var en overgang avlsforvalter på Frijsenborg, inden han vendte tilbage til Allingskovgård som forvalter. Da krigen brød ud, meldte han sig som forstærkningsmand og udnævntes til midlertidig korporal. Under de voldsomme kampe i Skanse II plantede fjenden et preussisk flag på skansevolden, som Nellemann straks fjernede igen. Kort efter satte preusserne atter et nyt flag på volden, men da Nellemann søgte at fjerne dette, blev han dræbt af fjenden. Han er sandsynligvis begravet i fællesgravene oppe ved landevejen.

Det gamle fotografi stammer fra Krigergravstilsynets arkiv (Rigsarkivet).

3. oktober 2013

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

I centrum af Skanse II er der rejst en mindesten over en dansk major, der faldt i april 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 25. oktober 1938. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Major / C.F.M. Rohweder / ved 10. Rgt. / den 12.4.1864".

Major ved 10. Infanteriregiment Christian Frederik Marius Rohweder, født 19. februar 1813 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl natten mellem 12. og 13. april 1864, begravet på Assistens kirkegård, København 23. april. Søn af kaptajn, senere major Otto Frederik Rohweder og Marie Sophie Tange.
Gift med Thora Marie Bruun (1816-66).
Cohen 1864/128: Christian Frederik Marius Rohveder.

Rohweder blev kadet i 1827, udnævntes til sekondløjtnant seks år senere og premierløjtnant i 1840. Han deltog i Treårskrigen og blev såret ved Fredericia i juli 1849. For sin indsats i krigen modtog han ridderkorset i september 1848 og blev udnævnt til kaptajn i januar 1849. Mellem de to slesvigske krige garnisonerede han i Kiel og avancerede til major i 1860. Ved mobiliseringen i 1863 gik han fra 8. Infanteribataljon til 10. Infanteriregiment. Natten mellem den 12. og 13. april 1864 blev han ramt i brystet af en granat og var dræbt på stedet. Hans lig blev ført til København og begravet på Assistens kirkegård, hvor hans gravsted endnu findes.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

I centrum af Skanse II er der rejst en mindesten over en ung dansk løjtnant, der faldt den 15. marts 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige", og afsløringen fandt sted den 30. marts 1938. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Sklt. / V.T. Voldby / ved 18. Regt. / d. 15.3.1864".

Sekondløjtnant ved 18. Infanteriregiment Viggo Theodor Voldby, født 1. september 1839 i København, faldet ved Dybbøl 15. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård, København 23. marts. Søn af praktiserende læge Frederik Ludvig Voldby og Ida Florentine Schrentz.
Cohen 1864/147: Viggo Theodor Voldby

Voldby gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant i 1859. I 1860 blev han forsat til 18. Infanteribataljon. I 1864 udmærkede han sig i fægtningen ved Mysunde, men blev dræbt af et granatstykke, mens hans gjorde vagttjeneste i Skanse II. Hans lig blev ført til København og begravet på Garnisons kirkegård.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Foto gengivet med tilladelse fra Historiecenter Dybbøl Banke.

2. oktober 2013

Dybbøl, Skanse II

Nybøl herred, Sønderborg amt

I den nordlige del af Skanse II er der sat en mindesten over to danske officerer, der faldt i skansen den 30. marts 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige; afsløringen fandt sted den 14. juli 1937. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Kapt. H.S. Gyldenfeldt / og / Seklt. C.O. Carlsen / ved 10. Regt. / den 19.3.1864".

1. Kaptajn ved 10. Infanteriregiment Holger Scheel Gyldenfeldt, født 3. maj 1817 i København, faldet ved Dybbøl 19. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård, København 30. marts. Søn af byfoged Hans Henrik Gyldenfeldt og Barbara Risting. Gift 1853 med Augusta Frederikke Garlieb (1827-1888), med hvem han fik tre døtre og en søn.
Gyldenfeldt blev som 14-årig optaget på Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant i 1837. Herefter gjorde han tjeneste i Kastellet, indtil Treårskrigen brød ud i 1848. Her deltog han i kampene ved Slesvig og Dybbøl og kommanderede en overgang Odense Frikorps. For sin hæderfulde indsats modtog han ridderkorset i september 1848 og blev året efter udnævnt til kaptajn. Efter krigen blev han udnævnt til kompagnichef ved 10. Linjeinfanteribataljon og rykkede i felten i 1864 som chef for 10. Infanteriregiments 2. bataljon.
Cohen 1864/128: Holger Scheel Gyldenfeldt.

2. Sekondløjtnant ved 10. Infanteriregiment Conrad Oscar Carlson, født 30. marts 1840 i København, faldet ved Dybbøl 19. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård, København 30. marts. Søn af skomagermester Carl Carlson og Christiane Caroline Lorentzen.
Carlson gik på Kunstakademiet i årene 1856-61 og vandt den lille sølvmedalje. Fra december 1861 til august 1862 gennemgik han Landkadetakademiets reserveofficersaspirantskole og udnævntes til sekondløjtnant af reserven. Ved krigsudbruddet blev han indkaldt og var adjudant for kaptajn Gyldenfeldt.
Cohen 1864/129: Oscar Carlson.

Den 19. marts stod de to officerer - bataljonschef og adjudant - på den bare mark lige nord for Skanse II, da en preussisk granat pludselig slog ned mellem dem. Gyldenfeldt og Carlson blev dræbt på stedet og deres lig blev få dage senere ført til København. Her blev de blev begravet side om side på Garnisons kirkegård. På Carlsons grav rejstes en stor kampesten, hvorpå var fastgjort en laurbærkrans i metal og under den et relief forestillende en malerstol med palet og stok, modelleret af hans lærer på akademiet, historiemaleren Niels Simonsen. Hverken Gyldenfeldts eller Carlsons grave eksisterer mere.

Som kunstner udførte Carlson en del tegninger, mens han var på feltfod. Dagen før sin død tegnede han en såret soldat, der venter to ambulancesoldaters komme. Tegningen blev kort efter bragt i "Illustreret Tidende".

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Weilbachs kunstnerleksikon (Carlson).

Dybbøl, Skanse I

Nybøl herred, Sønderborg amt

I den nordlige del af Skanse I er der sat en mindesten over to danske løjtnanter, der faldt i skansen den 16. marts 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige; afsløringen fandt sted den 14. juli 1937. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Prlt. E.A. Bruhn / og / Seklt. P.F.Q. Gløerfeldt / ved 17. Regt. / den 16.3.1864"

1. Premierløjtnant ved 17. Infanteriregiment Ernst Adam Bruhn, født 12. august 1827 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 16. marts 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 21. marts. Søn af kaptajn Ernst Poul Bruhn og Anna Elisabeth Wulff.
Den 17-årige Ernst Adam forlod Landkadetakademiet i 1844 uden eksamen og blev i stedet optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev af billedhuggeren H.W. Bissen. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig som frivillig husar, blev snart korporal og udnævntes til sekondløjtnant af reserven i 1850. Et år senere gik han atter ind i aktiv militærtjeneste og blev premierløjtnant i 1862.
Cohen 1864/144: Ernst Adam Bruhn.

2. Sekondløjtnant ved 17. Infanteriregiment Peter Frederik Quaade Gløerfelt, født 30. april 1845 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 16. marts 1864, begravet på Køge kirkegård 23. marts. Søn af cand.theol. Carl Ludvig Christian Georg Gløerfelt og Harriet Cathrine Munck.
Som 11-årig flyttede han med forældrene til Køge, hvor faderen overtog byens præsteembede. Senere tog han eksamen fra Mariboes Realskole og søgte optagelse på den militære højskole, men kom ikke ind. I stedet gennemførte han i 1863 Landkadetakademiets aspirantskolen og blev ansat som sekondløjtnant ved 17. Infanteriregiment.
Cohen 1864/144: Frederik Peter Quaade Gløerfeldt.

Begge løjtnanter blev dræbt, da en fjendtlig granat, affyret fra de preussiske batterier på Broagerland, gik gennem skansens blokhus. Granaten dræbte yderligere ti underofficerer og menige, og endelig blev en officer og 39 menige sårede.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Weilbachs kunstnerleksikon (Bruhn).

1. oktober 2013

Dybbøl, Skanse I

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved den sydligste ende af Skanse I, tæt ved Gendarmstien og strandkanten, står en mindesten over den eneste danske søofficer, der faldt i kamp i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige; afsløringen fandt sted den 14. juli 1937. Inskriptionen lyder: "Ombord i Panserbatteriet / Rolf Krake / faldt / Løjtn[ant] W.B. Jespersen / den 18.4.1864".

Sekondløjtnant i Marinen William Balduin Jespersen, født 11. september 1840 i København (Garnisons), faldet på panserbatteriet Rolf Krake i Vemmingbund 18. april 1864, begravet på Holmens kirkegård 29. april. Søn af skibsfører, senere karantænebetjent Mads Birch Jespersen og Johanne Marie Petersen.
Han blev optaget på Søkadetakademiet i 1854 og udnævnt til sekondløjtnant i 1861. To år senere indtrådte han som elev på den militære højskole for at studere søartilleri. Hans uddannelse blev dog afbrudt, da krigen kort efter brød ud. Han udmærkede sig i kampene i Vemmingbund den 28. marts og fik ledelsen af en række mindre ekspeditioner til den slesvigske kyst, hvor han optrådte modigt og retsindigt.
Cohen 1864/176: Villiam Balduin Jespersen.

Mens panserbatteriet Rolf Krake beskød de preussiske tropper fra Vemmingbund, blev skibet ramt af en fjendtlig granat, der gik gennem dækket og sprang i formessen. Løjtnant Jespersen blev dræbt og ni besætningsmedlemmer såret.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer.. Kbh., 1909