29. juni 2012

Skamstrup kirkegård

Tuse herred, Holbæk amt

På kirkegården er der i nyere tid rejst en stor mindesten over seks sognebørn, der faldt i Treårskrigen. 

Det bemærkes at de to førstnævnte var brødre.

1. Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 4. kompagni, nr. 197 Peder Johansen, født 1. februar 1821 i Skamstrup, Skamstrup sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Johan Ovesen og Inger Margrethe Nielsdatter. Bror til nedennævnte Hans Johansen.
Menig i Sølvgadens kaserne i København i 1860.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 32. lægd, nr. 28.
Cohen 1849/104: Peter Johansen Skamstrup.

2. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 43 Hans Johansen, født 9. oktober 1823 i Skamstrup, Skamstrup sogn, savnet efter kampene ved Fredericia 6. juli 1849, sandsynligvis begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Johan Ovesen og Inger Margrethe Nielsdatter. Bror til ovennævnte Peder Johansen.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 32. lægd, nr. 41.
Cohen 1849/120: Hans Johansen Skamstrup.

3. Konstabel ved Artilleriet, Forstærkningen, nr. 9 Hans Christian Poulsen, født 28. april 1822 i Bennebo, Skamstrup sogn, konfirmeret 1836 sst., død af brystbetændelse på Bogense lazaret 15. juli 1849, begravet på Bogense kirkegård 19. juli. Søn af husmand Poul Jensen og Karen Andreasdatter.
Tjenestekarl på Store Mørkegård, Mørkøv sogn i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 32. lægd, nr. 33.
Cohen 1849/101: Hans Christian Poulsen Bonneboe.

4. Menig ved 1. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 119 Christian Jacobsen, født 11. november 1817 i Syvendekøb, Skamstrup sogn, konfirmeret 1832 i Frydendal, såret ved Isted 25. juli 1850, amputeret og død på Flensburg lazaret 1. september 1850, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 6. september. Søn af kusk Jacob Jørgensen, Frydendal, og tjenestepige Maren Nielsdatter, Nyborg, Skamstrup sogn.
Forældrene blev ikke gift, og Christian voksede op hos faderen, der blev husmand i Orekrog, Frydendal sogn. – Indsidder og daglejer i Skamstrup i 1850. Gift med Karen Hansdatter, med hvem han fik en datter.
Tilgangsrullen for Holbæk amt 1848, 32. lægd, nr. Z/358.
Cohen 1850/72: Christian Jacobsen Syvendekjøb (Holbæk amt).

5. Jæger ved 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni, nr. 27 Jens Olesen, født i 12. juni 1827 i Sørninge, Skamstrup sogn, konfirmeret 1842 sst., død af tyfus på Glücksburg lazaret 7. december 1850, begravet på Glücksburg kirkegård 12. december. Søn af gårdmand Ole Hansen og Dorthe Jensdatter.
Tjenestekarl i Kajemose, Holmstrup sogn i 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1854, 61. lægd, nr. 53.
Cohen 1850/81: Jens Olsen Sørninge (Holbæk amt).

6. Menig ved 2. Reservebataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 41 Jørgen Christiansen, født 16. oktober 1826 i Bennebo, Skamstrup sogn, konfirmeret 1851 sst., død af tyfus på Gottorp lazaret 21. december 1850, begravet på Schleswig Friederichsberg kirkegård. Søn af bolsmand og snedker Christian Jensen og Ellen Sørensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Syvendekøb, Skamstrup sogn i 1850.
Hovedrullen for Holbæk amt 1846, 32. lægd, nr. 19.
Cohen 1850/73: Jørgen Christensen Bennebo (Holbæk amt).

Foto: Finn Halling Larsen.