På kirkegården har sognets beboere og våbenbrødrene i Silkeborg rejst en gravsten over en dragon, der faldt i Treårskrigen.
Dragon af 3. Dragonregiment, 3. eskadron, nr. 97 Jens Simonsen, født 2. januar 1822 i Lifstrup, Vester Nebel sogn, Ribe amt, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Fuldbro Mølle ved Skanderborg natten mellem 15. og 16. juli 1849, begravet på Gødvad kirkegård 17. juli. Søn af husmand Simon Jensen og Johanne Christensdatter, Lifstrup.
Hovedrullen for Ribe amt 1850, 30. lægd, nr. 17.
Cohen 1849/139: Jens Simonsen Lifstrup.
Dragonens forlovede i Ribe bekostede den oprindelige, nu forsvundne, gravsten, der bar følgende inskription:
"Du for Ret og Ære stred / Og for Danmark sank du ned / Nu du Fredens Land har fundet / Jeg har tabt, du har vundet".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar