I våbenhuset er opsat en mindetavle over to faldne soldater fra sognet.
1. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 115 Peder Hansen, født 29. juni 1819 i Fjellebro, Herringe sogn, konfirmeret 1834 i Espe, faldet ved Isted 25. juli 1850, sandsynligvis begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af tjenestekarl Hans Pedersen, Egeskov, og tjenestepige Anne Christensdatter, Fjellebro.
Forældrene var ikke gift, men blev det kort efter, og derefter flyttede den lille familie til et husmandssted i Espe, Espe sogn. – Peder boede hjemme hos forældrene i Espe i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 226.
Cohen 1850/93: Peter Hansen Fjellebro (Odense amt).
2. Menig ved 5. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 357 Rasmus Pedersen, født 4. marts 1840 i Findinge, Espe sogn, konfirmeret 1854 sst., såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 12. juli, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 16. juli. Søn af gårdmand Peder Rasmussen og Anne Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Findinge i 1860.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 22. lægd, nr. 78.
Cohen 1864/113: Rasmus Petersen Findinge.
Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar