11. februar 2018

Nørre Lyndelse kirke

Åsum herred, Odense amt

I kirkens tårnrum hænger en mindetavle med navnene på ni sognebeboere, der faldt i de to slesvigske krige. Niels Pedersen (nr. 7) døde i Middelfart, hvorefter hans lig blev ført til Nørre Lyndelse kirkegård.

1. Underjæger ved 3. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 167 Hans Christian Sørensen, født 8. maj 1825 i Sortelung, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1839 i Nørre Lyndelse kirke, død af tyfus på Bogense lazaret 2. september 1848, begravet på Bogense kirkegård 7. september. Søn af husmand Søren Nielsen og Karen Madsdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 166.
Cohen 1848/97: Hans Christian Sørensen Sortloug (Odense amt).

2. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 100 Niels Christian Sørensen, født 8. august 1822 i Dømmestrup, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1837 i Nørre Lyndelse kirke, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Søren Nielsen og Christiane Pedersdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 47.
Cohen 1849/107: Niels Christen Sørensen Dømmestrup.

3. Trænkusk og sygevogter Jens Peter Knudsen, født 28. januar 1822 i Lørup, Ryslinge sogn, Svendborg amt, død af tæring på Horsens lazaret 13. august 1849, begravet på Horsens kirkegård 15. august. Søn af indsidder Knud Jensen og Karen Poulsdatter.
Familien flyttede til et bolssted i Freltofte, Nørre Lyndelse sogn senest 1834.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 12. lægd, nr. 235.
Cohen 1849/142: J. Petersen Knudsen Lørup.

4. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 50 Rasmus Pedersen, født 18. oktober 1824 i Freltofte, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1839 i Nørre Lyndelse kirke, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 3. december, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 7. december. Søn af gårdmand Peder Andersen og Kirsten Rasmusdatter.
Boede hos forældrene i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 20. lægd, nr. 55.
Cohen 1850/70: Rasmus Petersen Freltofte (Odense amt).

5. Menig ved 16. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 75 Iver Christian Christensen, født 25. september 1834 i Dømmestrup, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1849 i Nørre Lyndelse kirke, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Christen Hansen og Anne Iversdatter.
Tjenestekarl i Dømmestrup 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 105.
Cohen 1864/143: Iver Christian Christensen Dømmestrup.

6. Menig ved 5. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 121 Rasmus Hansen, født 18. november 1840 på Dømmestrup mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1855 i Nørre Lyndelse kirke, død af sygdom på Augustenborg lazaret 30. maj 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 5. juni. Søn af bolsmand Hans Larsen og Johanne Hansdatter.
Hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 124.
Cohen 1864/114: Rasmus Hansen Dømmestrup.

7. Menig ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 292 Niels Pedersen, født 3. august 1841 på Nørre Lyndelse mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1856 i Nørre Lyndelse kirke, død af mavebetændelse på Middelfart lazaret 18. juni 1864, begravet på Nørre Lyndelse kirkegård 25. juni. Søn af bolsmand Peder Jensen og Karen Hansdatter.
Hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 20. lægd, nr. 149.
Cohen 1864/143: Niels Petersen Nørrelyndelse.

8. Menig ved 5. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 465 Niels Jensen, født 2. november 1839 i Tvedehuset på Dømmestrup mark, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1854 i Nørre Lyndelse kirke, faldet på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Jens Jørgensen og Anne Nielsdatter.
Tjenestekarl i Fangel 1860, men flyttede to år senere tilbage til fødesognet.
Tilgangsrullen for Odense amt 1862, 20. lægd, nr. M 19.
Cohen 1864/108: Niels Jensen Tvedehuset.

9. Korporal ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 2 Mads Hansen, født 20. maj 1833 i Nørre Lyndelse, Nørre Lyndelse sogn, konfirmeret 1847 i Nørre Lyndelse kirke, såret ved Dybbøl 12. april 1864, amputeret, død på Ålholm lazaret 26. juni, begravet på Nysted kirkegård 30. juni. Søn af tjenestekarl Hans Pedersen og Johanne Madsdatter.
Mads' forældre var ikke gift, og Mads blev sat i pleje hos gårdmand Niels Madsen, Nørre Lyndelse. Mads flyttede i 1858 til Vor Frue landsogn øst for Odense, hvor landsbyen Biskorup ligger. Cohen kalder ham Biskorup, men Mads' korrekte soldaternavn var Lyndelse, som også fremgår af regimentets officielle tabsliste.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt 1863, 147. lægd, nr. 138. 
Cohen 1864/142: Mads Hansen Biskorup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar