På kirkegården står en obelisk som gravsten for en dansk officer, der faldt i krigen i 1864. Mindesmærket blev afsløret d. 15. november 1865.
Premierløjtnant ved 20. Infanteriregiment Rasmus Rasmussen, født 20. marts 1820 i Mellemhaven, Brahetrolleborg sogn, Sallinge herred, Svendborg amt, konfirmeret 1834 i Åle kirke (Vrads herred, Skanderborg amt), såret i kampene på Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 10. maj, begravet på Uldum kirkegård 17. maj. Søn af husmand og smed Rasmus Christiansen og Anne Marie Nielsdatter.
Da Rasmus var otte år gammel (1828), flyttede familien til Midtjylland, først til Nørre Snede sogn, hvorefter de i hurtig rækkefølge flyttede videre til Føvling og til Åle sogn. I sidstnævnte sogn var faderen smed og den nu 14-årige Rasmus tjente som hyrde på Brejnholm mølle. I 1836 flyttede Rasmus til Lundum, hvor han kom i lære på møllen. Færdigudlært drog han ind til Horsens, hvor han lærte at lave træsko.
Rasmus aftjente sin værnepligt i 1841 og hjemsendtes året efter som underkorporal. Da Treårskrigen brød i 1848 blev han sat som kommandersergent ved 4. Reservebataljon og ved årets slutning blev han udnævnt til sekondløjtnant af reserven. Han deltog i alle tre felttog og ved fjendens angreb på Friedrichstadt i efteråret 1850 kæmpede han bravt og til oberst Helgesens store tilfredshed. Efter krigen slog han sig ned på Ørum mark i Sindbjerg sogn og få år senere i Hesselballe i Uldum sogn, hvor han købte en gård. I 1852 blev han karakteriseret premierløjtnant og to år senere kom udnævnelsen som virkelig premierløjtnant af reserven.
Ved krigsudbruddet i 1864 forlod han sin hustru Marianne Mathiesen og tre sønner og drog atter i krig som kompagnichef for 20. Infanteriregiments 7. kompagni. I slaget ved Dybbøl blev han ramt af en kugle i hoften og faldt til jorden. Fjenden tog ham med til lazarettet i Flensburg, hvor han døde få uger senere. Hans kiste blev bragt tilbage til Uldum og begravelsestoget den 17. maj blev en stor national manifestation. Våbenbrødre fra Vejle bar kisten til Uldum, hvor sognefogder og sogneforstandere bar den den sidste vej til graven.
På gravstedet blev der rejst en stor obelisk med følgende inskription: "Ynglinge i Plade / Drenge klædt i Staal / Mænd med faste Hjerter / Det er Danmarks Maal".
Cohen 1864/156: Rasmus Rasmussen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar