På skibets nordside opsatte Vinding-Bryrup-Vrads pastorats beboere en mindetavle over to beboere, der faldt i krigen i 1864.
1. Menig ved 8. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 490 Christen Gundorph, født 26. april 1837 i Vester Suderbæk, Ikast sogn, Ringkøbing amt, savnet efter kampene ved Dybbøl 17. marts 1864. Søn af gårdmand Jacob Brøgger Gundorph og Johanne Madsdatter.
Flyttede med forældrene til en gård i Velling, Bryrup sogn i 1842. Her boede han stadig i 1860.
Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 49. lægd, nr. 19.
Cohen 1864/120: Christen Gundorph Vester Syderbek.
2. Menig ved 17. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 33 Søren Pedersen, født 21. juli 1833 i Skalmstang, Ikast sogn, Ringkøbing amt, faldet på Dybbøl 18. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 19. april. Søn af husmand Peder Poulsen Sørensen og Anne Larsdatter.
Familien flyttede senest 1845 til en gård i Hestlund, Bording sogn. Selv flyttede Søren til Vrads sogn i 1858 og giftede sig tre år senere med Abelone Marie Christensen, hvis forældre havde et husmandssted i Vrads by.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1863, 43. lægd, nr. 43.
Cohen 1864/145: Søren Petersen Skalmstrup [sic!]
Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar