På skibets nordvæg hang tidligere en mindetavle over et af sognets unge beboere, der omkom ved en tragisk ulykke på Als i krigsåret 1849. Mindetavlen lå i 1954 på kirkens loft.
De nærmere omstændigheder omkring dødsulykken kendes ikke. Der havde været flere fægtninger på Sundeved i de første to uger af april, og barakken kan være blevet beskadiget af fjendens granater, da der blev kæmpet på Dybbøl den 13. april. Ulykken kostede en enkelt soldat livet.
Menig ved 10. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 108 Jesper Pedersen, født 22. maj 1823 i Dover, Lintrup sogn, konfirmeret 1839 sst., omkom da barakken tæt ved det nordre brohoved på Als styrtede sammen 18. april 1849, begravet på Sønderborg kirkegård 20. april. Søn af gårdmand Peder Sørensen og Karen Jespersdatter.
Cohen 1849/116: Jesper Petersen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar