København, Assistens kirkegård

Københavns kommune

På kirkegårdens afd. F, nr. 953 er rejst en gravsten over en officer, der faldt i 1864.

Sekondløjtnant ved 2. Infanteriregiment Wilhelm Herman Benjamin Dickmeiss, født 31. maj 1841 i København (Frelsers), faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, bisat fra Vor Frue kirke og begravet på Assistens kirkegård 5. april. Søn af klædefabrikant Hubert Cornelius Dickmeiss og Elise Georgine Marie Flor.
Dickmeiss tog realeksamen fra Efterslægtsselskabets Skole i 1857. Herefter blev han uddannet i tekstilfaget og optoges i faderens virksomhed i 1861. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen og udnævntes til sekondløjtnant af reserven i august 1862. To måneder senere blev han ansat ved 2. Infanteriregiment, hvor han stod til sin død.
Om løjtnantens død findes en del beretninger. Dickmeiss blev ramt i brystet og døde kort efter af sit blodtab. Et par af hans menige ville føre ham tilbage i sikkerhed, men løjtnanten sagde til dem: "Skynd jer, folk, jeg dør, men pas godt på og hold stand". Kort efter hørte en tysk soldat Dickmeiss stønne. Den døende løjtnant bad om noget vand, og soldaten tilbød ham straks lidt brændevin. Kort efter udåndede Dickmeiss med ordene "Åh, min stakkels moder". Den tyske soldat, der med stor fare for sit liv, havde forsøgt at hente hjælp til løjtnanten, blev rost af den tyske konge og udnævntes til underofficer.
Cohen 1864/91: Vilhelm Hermann Benjamin Dickmeiss

Gravstenen har følgende, nu næsten ulæselige, indskrift:
VILHELM HERMANN / BENIAMIN DICKMEISS / SECONDLIEUTENANT / AF 2DET INFANTERI-REGIMENT / FØDT D. 31 MAI 1841 / FALDEN VED DYBBØL / D. 28 MARTS 1864 / SIT LØVTE HAR HAN HOLDT.
Den opslåede bog foran gravstenen indeholder navnene på løjtnantens broder, fabrikant Gustav Julius Johan Dickmeiss (1842-98) og hustru Augusta Larsen (1845-1930), der oprindeligt havde været forlovet med løjtnanten.