19. september 2014

Ebeltoft kirkegård

Ebeltoft købstad, Randers amt

På kirkegården afslørede våbenbrødrene d. 25. juli 1875 en gravsten over fem danske soldater, der døde på byens lazaret i sommeren 1849.

1. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 61 Mikkel Poulsen, født 14. juni 1822 i Spentrup, Spentrup sogn, Randers amt, konfirmeret 1838 i Gassum, død af tyfus på Ebeltoft lazaret 10. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 12. juli. Søn af husmand Poul Laursen Sinding og Sidsel Mikkelsdatter.
Tjenestekarl i Støvring sogn 1845.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 76. lægd, nr. 51.
Cohen 1849/119: Mikkel Poulsen Spendrup.

2. Trænkusk ved Artilleriet, 6. Batteri Jens Clausen, født 15. august 1824 i Lille Sædinge, Sædinge sogn, Maribo amt, konfirmeret 1839 sst., død af brystbetændelse på Ebeltoft lazaret 11. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 13. juli. Søn af husmand Claus Nielsen og Sidsel Jensdatter.
Tjenestekarl på Sædingegård 1840.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 40. lægd, nr. 129.
Cohen 1849/101: Jens Clausen Lille-Sædinge.

3. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 94 Steffen Frandsen, født 14. april 1824 i Hundkær, Vinding sogn, Ringkøbing amt, død af tyfus på Ebeltoft lazaret 12. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 15. juli. Søn af gårdmand Frands Steffensen og Maren Christensdatter.
Smedelærling i Holstebro 1845.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1854, 95. lægd, nr. 38.
Cohen 1849/120: Steffen Frantzen Hundkjær.

4. Konstabel ved Artilleriet, 1. Espingolbatteri Peder Olesen, født 13. november 1817 i Abildøre, Egebjerg sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1831, død af hjernebetændelse på Ebeltoft lazaret 26. juli 1849, begravet på Ebeltoft kirkegård 28. juli. Søn af indsidder og daglejer Ole Andersen og Marie Gundersdatter.
Tjenestekarl hos skovfogeden i Kongsøre, Egebjerg sogn 1845.
Hovedrullen for Holbæk amt 1849, 41. lægd, nr. 17.
Cohen 1849/101: Peter Olesen Abeldore.

5. Trænkusk ved 12. Infanteribataljon, 1. kompagni Peder Jensen, født 29. juli 1822 på Store Grønhede, Volstrup sogn, Hjørring amt, konfirmeret 1837 sst., død af tyfus på Ebeltoft lazaret 18. august, begravet på Ebeltoft kirkegård 20. august. Søn af husmand Jens Christensen Uggerholt og Margrethe Pedersdatter.
Tjenstekarl i Hørmested sogn 1845.
Hovedrullen for Hjørring amt 1847, 37. lægd, nr. 469
Cohen 1849/140: P. Jensen store Grønhede.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar