Gudme herred, Svendborg amt
I kirken er opsat en mindetavle over to sognebørn, der faldt i 1864.1. Søvant på dampskibet Nordstjernen Peder Rasmussen, født 6. juli 1830 i Fiskop, Egense sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1844 i Kirkeby kirke, dræbt ved vådeskud ombord i kanonbåd nr. 19 i Alssund 5. april 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 7. april. Søn af indsidder og væver Rasmus Pedersen og Kirstine Andreasdatter. Ugift.
Forældrene giftede sig i 1831 og flyttede til Egebjerg, Kirkeby sogn. - Tjenestekarl på Langkildegård, Lunde sogn i 1860. Købte et husmandssted i Volstrup, Ringe sogn i 1863.
Sørullen for 3. udskrivningsdistrikt (Svendborg amt) 1863, 56. lægd, nr. N/1.
Cohen 1864/178: Peter Rasmussen.
2. Konstabel ved 2. Artilleriregiment, 10. Batteri (Mønster) Hans Henriksen, født 10. september 1839 i Volstrup, Ringe sogn, konfirmeret 1854 sst., faldet ved Dybbøl 15. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 19. april. Søn af husmand Henrik Nielsen og Karen Hansdatter. Ugift.
Tjenestekarl hos gårdejer Hans Hansen, Bolteskov, Ringe sogn.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 56. lægd, nr. 252.
Cohen 1864/79: Hans Henriksen Volstrup.
Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar