Efter krigen i 1864 bekostede sognets beboere et stort sandstensmonument over fire danske soldater, der døde på lazarettet i landsbyen. Deres navne fremgår af en indlagt marmorplade.
1. Menig ved 17. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 180 Rasmus Rasmussen, født 8. november 1831 i Krarup, Krarup sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1846 sst., død af tyfus i Ertebjerg 6. marts 1864, begravet på Tandslet kirkegård 10. marts. Søn af husmand og væver Rasmus Rasmussen og Marianne Larsdatter.
Boede hos forældrene i Krarup i 1860, hvor han ernærede sig som væver.
Hovedrullen for Svendborg amt 1856, 30. lægd, nr. 21.
Cohen 1864/146: Rasmus Rasmussen Krarup.
2. Underkorporal ved 22. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 57 Peter Andreas Nielsen, født 1. januar 1833 i Vust, Vust sogn, Thisted amt, konfirmeret 1847 sst., død pludselig hos bolsmand Peter Mathiasen Petersen i Tandslet 18. april 1864, begravet på Tandslet kirkegård 22. april. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Marianne Andersdatter.
Gårdmand i Thorup, Aggersborg sogn, Hjørring amt i 1860. Gift med Caroline Kirstine Jacobsdatter, hvem hvem han fik to børn. Enken giftede sig på ny i 1866 med Niels Christian Pedersen, der overtog gården.
Hovedrullen for Thisted amt 1856, 7. lægd, nr. 31.
Cohen 1864/168: Peter Andreas Nielsen Vuust.
3. Menig ved 6. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 329 Niels Martinus Pedersen, født 25. november 1839 i Hårup, Linå sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1854 sst., død af halssyge hos Peter Jørgensen i Tandslet 9. maj 1864, begravet på Tandslet kirkegård 12. maj. Søn af husmand og træskomand Peder Hansen og Grethe Andersdatter.
Boede hos forældrene i Hårup i 1860, hvor han ernærede sig som træskokarl.
Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 11. lægd, nr. 131.
Cohen 1864/116: Niels Martinus Petersen Hvorup [!]
4. Menig ved 6. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 206 Niels Jensen, født 6. april 1835 i Mosekær, Hørning sogn, Randers amt, konfirmeret 1850 sst., død af lungebetændelse hos H.P. Hansen i Tandslet 27. april 1864, begravet på Tandslet kirkegård 1. maj. Søn af gårdmand Jens Pedersen Oustrup og Maren Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Mosekær i 1860.
Hovedrullen for Randers amt 1856, 57. lægd, nr. (88).
Cohen 1864/117: Niels Jensen Moeskjær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar