Her bringes navnene på de danske gravsteder fra krigen i 1864.
1. Menig ved 21. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 138 Hans Asmus Petersen, født 21. marts 1839 i Hjordkær, Hjordkær sogn, Aabenraa amt, såret ved Jagel 3. februar 1864, taget til fange, død i Flensburg 10. februar 1864, begravet på Skt. Mariæ kirkegård. Søn af kådner og skomager Peter Christian Petersen og Cathrine Margrethe Petersen.
Ses ikke hos Cohen. Hans navn findes dog på den officielle tabsliste.
2. Kaptajn ved 1. Infanteriregiment Johan Otto Hansen, født 21. august 1820 på Fårevejle, Skrøbelev sogn, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 12. februar. Søn af ritmester Johan Otto Hansen og Marianne Larsen.
Kadet 1839, sekondløjtnant 1842, premierløjtnant 1848, kaptajn 1850. Gift 1853 med Betty Lange, der efter mandens død blev tillagt rang med majors enker. Fik med hende fem børn.Cohen 1864/87: Johan Otto Hansen.
3. Sekondløjtnant ved 9. Infanteriregiment Peter Dørslund Lund, født 26. april 1841 i København (Hof- og Slotsmenigheden), faldet under retræten fra Dannevirke 6. februar 1864, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 12. februar. Søn af kgl. løber, senere palæforvalter Niels Peter Lund og Anne Marie Grentzmann.
Uddannet ved landbruget og avlsforvalter på Peterslyst ved Holstebro 1860-63. Gennemgik Landkadetakademiets reserveofficersaspirantskole februar-oktober 1863. Sekondløjtnant af infanteriets krigsreserve og ansat ved 9. Infanteribataljon. Hans lig kunne ikke identificeres, men blev fotograferet og derefter genkendt.Cohen 1864/122: Peter Dørslund Lund.
4. Reservekorporal ved 21. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 3 Georg Peter Lorentz Jacobi, født 29. september 1839 i Krumom, Augustenborg flække, Sønderborg amt, faldet ved Klosterbro 3. februar 1864, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 21. februar. Søn af arbejdsmand Christian Johan Frederik Jacobi og Cecilie Marie Petersen.
Skræddersvend i Augustenborg 1860.
Jernkorset bærer ikke længere Jacobis navn, men et fotografi fra 1937 viser samme kors med inskription.
Skræddersvend i Augustenborg 1860.
Jernkorset bærer ikke længere Jacobis navn, men et fotografi fra 1937 viser samme kors med inskription.
Cohen 1864/162: Georg Peter Lorentz Jacobi Krumann.
Skolediscipel i København i 1850.
Cohen 1864/165: Rudolph Theodor Alexander Øst.
6. Våbenmester ved 11. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 3 Ole Frederik Obel, født 10. januar 1823 i Tolstrup skole, Tolstrup sogn, Hjørring amt, såret ved Sankelmark 6. februar 1864, taget til fange, død i Flensburg 21. april, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 23. april. Søn af skolelærer og kirkesanger Laurentius Thura Obel og Frederikke Elisabeth Vogel.
Skomagersvend, senere sergent i Aalborg i 1860. – Gift 1857 med Marie Christine Larsen (1825-95), med hvem han fik fire børn.
Cohen 1864/133: Ole Frederik Obel.
Skomagersvend, senere sergent i Aalborg i 1860. – Gift 1857 med Marie Christine Larsen (1825-95), med hvem han fik fire børn.
Cohen 1864/133: Ole Frederik Obel.
7. Officersaspirant ved 22. Infanteriregiment Georg Ludvig Peter Petersen, født 26. februar 1841 i Frederiksminde skole, Fyrendal sogn, Sorø amt, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død i Flensburg 27. april, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 29. april. Søn af skolelærer, kirkesanger og organist Fritz Petersen og Anne Kirstine Georgine Madsen.
Cohen 1864/165: Georg Ludvig Peter Petersen.
8. Menig ved 9. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 4 Ulrich Hansen, født 21. juni 1838 i Eskilstrup, Munkebjergby sogn, Sorø amt, konfirmeret 1853, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død i Flensburg 7. maj, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Hans Ulrichsen og Maren Hansdatter.
Boede hjemme i fødegården, som hans storebror havde overtaget, i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 11. lægd, nr. 77.
Cohen 1864/127: Ulrik Hansen Eskildstrup.Boede hjemme i fødegården, som hans storebror havde overtaget, i 1860.
Hovedrullen for Sorø amt 1856, 11. lægd, nr. 77.
9. Sekondløjtnant ved 20. Infanteriregiment Johannes Alfred Neergaard, født 3. oktober 1839 i København (Frue), såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død i Flensburg 22. juni, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 25. juni. Søn af apoteker Johan Wilhelm Neergaard og Laura Marie Elise Hostrup.
Neergaard var under uddannelsen på Jelling Seminarium, da han meldte sig til Landkadetakademiets reserveofficersaspirantskole i december 1861. Sekondløjtnant af infanteriets krigsreserve og ansat ved 20. Infanteribataljon august 1862. Neergaard morbroder var den kendte præst og digter Jens Christian Hostrup (1818-92).
Cohen 1864/156: Johannes Alfred Neergaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar