14. januar 2018

Hornstrup kirkegård

Nørvang herred, Vejle amt

På kirkegården står en gravsten over Christen Peder Nielsen, der faldt i kampene foran Fredericia i 1864 og hvis lig senere blev bragt til Hornstrup. På samme gravsten mindes tillige en anden soldat fra Hornstrup, der hviler i Flensburg.

1. Menig ved 20. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 271 Christen Peder Nielsen, født 9. april 1839 i Bredballe, Hornstrup sogn, konfirmeret 1853 sst., faldet i forpostfægtningen ved Havreballegård (Højrup sogn) 8. marts 1864, begravet på Fredericia Michaelis kirkegård 10. marts, genbegravet på Hornstrup kirkegård. Søn af gårdmand Niels Christensen og Kirsten Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860. 
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 97. lægd, nr. 85.
Cohen 1864/159: Christen Petersen Nielsen Bredballe.

2. Menig ved 20. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 192 Poul Poulsen, født 8. marts 1837 på Hornstrup mark, Hornstrup sogn, konfirmeret 1851 sst., såret i kampene ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 27. april, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 29. april. Søn af husmand Poul Madsen og Anne Pedersdatter.
Tjenestekarl i Assendrup, Engum sogn i 1860.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1861, 97. lægd, nr. 67.
Cohen 1864/162: Poul Poulsen Hornstrupmark.


Harte kirkegård

Brusk herred, Vejle amt

Mindestenen på kirkegården blev afsløret den 24. april 1874. Tre af de faldne fra kampene i Kolding den 23. april 1849 fandt deres sidste hvilested i Harte, men det gælder næppe Peter Christian Pedersen fra Øster Brønderslev, hvis navn er indhugget på mindestenene i både Harte og Bramdrup.

Harte kirkebog noterer "trende danske Soldater, faldne i Slaget den 23. April og fundne paa Eistrup Mark", men ikke navnene. A.D. Cohen skriver i sin bog "Krigen 1849 og de Faldnes Minde", at den tredje soldat, der blev begravet i Harte, var underkorporal Jorderup.

1. Menig ved 4. Reservebataljon, 4. kompagni, nr. 137 Søren Laursen, født 7. maj 1820 i Lystrup, Vivild sogn, Randers amt, konfirmeret 1836 sst., faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Laurs Christensen og Anne Marie Sørensdatter.
Hovedrullen for Randers amt 1848, 65. lægd, nr. 160.
Cohen 1849/126: Søren Larsen Lystrup (Randers amt).

2. Underkorporal ved 4. Reservebataljon, 4. kompagni, nr. 28 Niels Jensen, født 11. januar 1820 i Jordrup, Jordrup sogn, Ribe amt, konfirmeret 1834 i Lindeballe, faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af gårdmand og sognefoged Jens Andersen Ravn og Maren Jeppesdatter.
Niels' far døde i 1822 og moderen to år senere. Stedfaderen Peder Sørensen giftede sig igen og flyttede til en gård i Lindeballe, hvor Niels voksede op.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 53. lægd, nr. 23.
Cohen 1849/126: Niels Jensen Jorderup (Vejle amt).

3. Menig ved 12. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 46 Hans Thomsen, født 30. november 1822 i Gammelgab, Broager sogn, Sønderborg amt, konfirmeret 1838 sst., faldet i Kolding 23. april 1849, begravet på Harte kirkegård 27. april. Søn af bolsmand Hans Thomsen og Maren Gregersen.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Sønderborg amt, 8. lægd, nr. 4.
Cohen 1849/118: Hans Thomsen Gammelgab.

13. januar 2018

Eltang sogn, Gudsø

Brusk herred


Efter tabet af Kolding den 23. april 1849 forstærkede danskerne deres position ved landsbyen Gudsø 6 km nordøst for Kolding og forsøgte dermed at afskære fjenden fra at nå frem til Snoghøj og videre til Fredericia. En fjendtlig styrke blev kastet tilbage den 3. maj, men kostede os to faldne og fjorten sårede soldater. Fire dage senere kom det til endnu voldsommere kampe ved Gudsø, som fjenden iøvrigt stak i brand. Efter fire timers fægtning måtte danskerne trække sig tilbage i retning mod Taulov, og først hen imod aften ebbede kampene ud tæt Erritsø. Den fremskudte position ved Gudsø var tabt, og fægtningen have kostet yderligere otte danske soldater livet. Blandt de 133 sårede døde yderligere to officerer, en læge og 24 menige i de kommende dage og uger.

Efter fægtningen begravede fjenden to danske underjægere på markerne tæt ved landevejen. Iver Iversen på den sydlige side af vejen, hvor mølleren i Skibdræt mølle satte et trækors. På den nordlige side af vejen, ikke langt fra Iversens grav, men vestligere og tættere på Gudsø by, fandt Carl Christian Hansen sit hvilested. Her satte danskerne også et trækors.

Krigsministeriet anlagde og bekostede det nuværende gravsted, der blev indviet d. 22. oktober 1909. På den store natursten er navnene på de to underjægere indhugget. Det er nærliggende at tro, at monumentet blev rejst på Iversens oprindelige grav, men det er ikke lykkes mig at be- eller afkræfte det. Gravstedet ved landevejen ligger ca. 100 meter øst for gården på Nørre Bjertvej 178. 

Da stenens snarlige afsløring blev omtalt i Kolding Folkeblad i september 1909 var det med det fejlagtige navn Lars Iver Iversen Smedegaard. Det fik fhv. landmand Christen Nielsen, Kolding, der var født i 1831, til at meddele redaktøren, at han stadig klart erindrede den oprindelige inskription på Iversens grav (Kolding Folkeblad 8. september 1909). 




1. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 47 Lars Pugdal Iversen, født 2. januar 1817 i Tanderup Smedegård, Snejbjerg sogn, Ringkøbing amt, konfirmeret 1831 i Vildbjerg, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag.
Jæger ved Jyske Jægerkorps (3. Jægerkorps) 1839. Tjenestekarl i Snejbjerg sogn 1840.
Regimentets tabsliste oplyste fejlagtigt, at han stammede fra Holbæk amts 16. lægd (Undløse sogn), og Cohen gentog oplysningen, at han stammede fra Holbæk amt. Men lægdsrullen fra Snejbjerg oplyser korrekt, at Lars Pugdal Iversen faldt i fægtningen ved Gudsø i 1849.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 32. lægd, nr. 14.
Cohen 1849/130: Ivar Ivarsen Smedegaard (Holbæk amt).

2. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 195 Carl Christian Hansen, født 16. februar 1826 i Ougtved, Sæby sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1841 i Ruds Vedby, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag. Søn af husmand Hans Olesen og Maren Mouritsdatter.
Familien flyttede til en fæstegård på Vedby mark i nabosognet Ruds Vedby.
Hovedrullen for Holbæk amt, 75. lægd, nr. 218.
Cohen 1849/130: Carl Christian Hansen Augtved (Holbæk amt).

11. januar 2018

Sønder Vilstrup kirkegård

Brusk herred

Sognets beboere rejste i 1878 en mindesten over tre danske soldater, der faldt i slaget ved Gudsø og blev begravet på kirkegården i Sønder Vilstrup.

1. Underkorporal ved 9. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 17 Christian Peter Christensen, født 10. august 1823 i Hundborg, Hundborg sogn, Thisted amt, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Christen Christensen Svenske og Dorthe Pedersdatter. Gift 1849 med Inger Kirstine Hansdatter, men efterlod ingen børn.
Hovedrullen for Thisted amt 1850, 31. lægd, nr. 116.
Cohen 1849/114: Christian Petersen Christiansen Hundborg.

2. Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 141 Jens Christian Christensen, født 20. juli 1823 i Røjkær, Vind sogn, Ringkøbing amt, konfirmeret 1838 i Vinding, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Christen Olesen og Mette Jensdatter Krejlgaard.
Familien flyttede til et husmandsstedet Løgagerhus i nabosognet Vinding.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1846, 65. lægd, nr. 102.
Cohen 1849/113: Jens Christian Christensen Røikjær.

3. Konstabel ved Artilleriet, Batteri Marcussen, nr. 152 Jørgen Hansen, født 8. februar 1821 i Randlev, Randlev sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1836 i Randlev, faldet i fægtningen ved Gudsø 7. maj 1849, begravet på Sønder Vilstrup kirkegård 9. maj. Søn af husmand og skomager Hans Christian Pedersen og Kirsten Pedersdatter.
Skrædder og bosat hos forældrene i Randlev i 1840. Artillerikonstabel og bosat i Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn i 1845.
Cohen 1849/99: Jørgen Hansen Randlev.

9. januar 2018

Erritsø kirke og kirkegård

Elbo herred, Vejle amt

I kirken er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen. De to førstnævnte blev begravet på kirkegården. På kirkegården er bevaret et stort smedejernskors over Christen Iversen Lassen.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 91 Christen Iversen Lassen, født 17. september 1825 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1840 sst., såret ved Kolding 23. april 1849, død på Fredericia lazaret 28. april, begravet på Erritsø kirkegård 2. maj. Søn af gårdmand og sognefoged Iver Nielsen Lassen og Mette Christensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1846, 7. lægd, nr. 114.
Cohen 1849/110: Christen Iversen Erritzø (Vejle amt).

2. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, overkomplet nr. 77 Søren Hansen, født 19. januar 1826 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1840 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, liget indbragt til Fredericia lazaret, begravet på Erritsø kirkegård 29. april. Søn af husmand Hans Sørensen og Karen Madsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1846, 8. lægd, nr. 34.
Cohen 1849/109: Søren Hansen Erritzø (Vejle amt).

3. Underjæger ved 3. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 245 Thomas Jensen, født 4. december 1826 i Erritsø, Erritsø sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Mysunde 12. september 1850, sandsynligvis begravet på Brodersby kirkegård. Søn af husmand og snedker Jens Hansen og Mette Thomasdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1850, men var p.t. indkaldt til krigstjeneste.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 8. lægd, nr. 26
Cohen 1850/69: Thomas Jensen Erritzøe (Vejle amt).

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.


8. januar 2018

Pjedsted kirke

Holmans herred, Vejle amt

I kirken er der på skibets vestvæg opsat en mindetavle over en beboer, der faldt i Treårskrigen.

Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, overkomplet nr. 106 Peder Andersen, født 18. februar 1827 i Viuf, Viuf sogn, Vejle amt, konfirmeret 1841 i Pjedsted, såret ved Kolding 23. april 1849, død på Bogense lazaret 3. maj, begravet på Bogense kirkegård 7. maj. Søn af husmand Anders Pedersen og Karen Henriksdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Pjedsted senest 1834. – Tjenestekarl i Follerup mølle, Herslev sogn i 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 14. lægd, nr. 40a.
Cohen 1849/111: Peter Andersen Wiuff (Vejle amt).

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.


Brande kirke

Nørvang herred, Vejle amt

På tårnrummets østvæg er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen og i 1864. Tavlen er forsynet med et vers fra 1 Joh 3, 16: ”Ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene”.
De to førstnævntes navne findes også på kæmpegraven ved Trinitatis kirke i Fredericia.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 97 Otte Thomsen, født 2. juni 1826 i Grarup, Brande sogn, konfirmeret 1841 sst., savnet efter kampene ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Thomas Knudsen og Anne Marie Sørensdatter.
Boede hjemme hos forældrene 1845.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 66. lægd, nr. 31.
Cohen 1849/109: Otto Thomsen Grærup (Vejle amt).

2. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 2. kompagni, nr. 189 Thomas Kjeldsen, født 20. marts 1821 i Dørslund, Brande sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand og sognefoged Kjeld Pedersen og Sidsel Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene 1840.
Hovedrullen for Vejle amt 1849, 67. lægd, nr. 10.
Cohen 1849/130: Thomas Kjeldsen Dørslunde (Vejle amt).

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 358 Anders Peter Christensen, født 10. april 1839 i Arvad, Brande sogn, konfirmeret 1853 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensborg lazaret 27. april, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 29. april. Søn af gårdmand Christen Nielsen og Maren Jørgensdatter.
Tjenestekarl i Arvad Mølle 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1864, 102. lægd, nr. 37.
Cohen 1864/161: Anders Peter Christensen Arrevad.

7. oktober 2017

Grindsted kirkegård

Slavs herred, Ribe amt

På kirkegården er begravet en dragon, der faldt i 1864. Gravstenen blev bekostet af hans kammerater i eskadronen.

Underkorporal ved 3. Dragonregiment, 5. eskadron, nr. 13 Laurs Nielsen, født 20. maj 1839 i Føvling, Føvling sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1854 i Ring, såret i rytterfægtningen ved Vorbasse 29. februar 1864, død på Grindsted lazaret 12. marts, begravet på Grindsted kirkegård 17. marts. Søn af gårdmand Niels Nielsen Holtum og Anne Poulsdatter.
Tjenestekarl hos købmand Peder Jensen, Horsens i 1860. 
Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 66. lægd, nr. 94.
Cohen 1864/85: Laurs Nielsen Feuling.

2. oktober 2017

Rosmus kirke

Sønder Djurs herred, Randers amt

På skibets nordvæg er opsat en lille mindetavle over to sognebørn, der faldt i krigen i 1864.

1. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 83 Hans Nielsen, født 24. marts 1835 i Rosmus, Rosmus sogn, konfirmeret 1849 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Niels Hansen Bisp og Anne Kirstine Andersdatter.
Tjenestekarl hjemme hos forældrene Rosmus i 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 344. lægd, nr. 46.
Cohen 1864/123: Hans Nielsen Rosmus.

2. Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 162 Thomas Christoffersen, født 7. august 1837 i Homå, Homå sogn, Randers amt, konfirmeret 1852 i Rosmus, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 23. maj, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 30. maj. Søn af fæstehusmand Christoffer Mortensen og Marie Cathrine Jensdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Balle, Rosmus sogn i 1843. – Tjenestekarl i Balle i 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1861, 344. lægd, nr. 93.
Cohen 1864/123: Thomas Christoffersen Homaae.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl.

21. september 2017

Skibet kirke

Tørrild herred, Vejle amt

I kirkens våbenhus er der opsat en mindetavle over sognets faldne i begge slesvigske krige.

1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 69 Niels Madsen, født 18. september 1826 i Nørre Vilstrup, Skibet sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Mads Christiansen og Karen Nielsdatter.
Tilgangsrullen for Vejel amt 1847, 41. lægd, nr. Y/227.
Cohen 1849/109: Niels Madsen Nørre-Wilstrup (Vejle amt).

2. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 261 Jens Carlsen Hansen, født 14. marts 1839 i Åkjærlund, Højen sogn, Vejle amt, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864. Søn af husmand Hans Pedersen Væring og Karen Christensdatter.
Flyttede til Skibet sogn i 1854, men var staldkarl på Wedellsborg, Husby sogn i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 34.
Cohen 1864/88: Jens Carlsen Hansen Aakjærlund.

3. Underkorporal ved 7. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 78 Hans Hansen, født 26. september 1839 på Vilstrup mark, Skibet sogn, konfirmeret 1854 sst., såret ved Dybbøl 17. marts 1864, død på Augustenborg lazaret 27. marts 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 31. marts. Søn af gårdmand Hans Christiansen og Johanne Nicolajsdatter.
Tjenestekarl hos stedfaderen Søren Christensen på Vilstrup mark i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 35.
Cohen 1864/118: Hans Hansen Vilstrupmark.

4. Menig ved 20. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 278 Rasmus Nielsen, født 29. april 1839 i Ødsted, Ødsted sogn, Vejle amt, konfirmeret 1853 i Højen, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Christensen og Mette Marie Rasmusdatter.
Ankom til Skibet sogn i 1856, men var tjenestekarl i Tiufkær, Smidstrup sogn i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 45.
Cohen 1864/157: Rasmus Nielsen Odsted.

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.