20. juni 2018

Viby kirke

Bjerge herred, Odense amt

I kirkens skib hænger en stor mindetavle over tre sognebeboere, der faldt i 1864. Mindetavlen blev afsløret d. 10. september 1865.

1. Sekondløjtnant ved 5. Infanteriregiment Rasmus Larsen Møller, født 22. november 1840 i Viby mølle, Viby sogn, konfirmeret 1855 i Viby kirke, såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, amputeret, død af tyfus på Augustenborg lazaret 12. august, begravet på Augustenborg kirkegård 15. august. Søn af møller Lars Madsen og Mette Poulsdatter.
Eksamineret gartner. Han forberedte sig til præliminæreksamen, da han efter eget ønske blev optaget på Landkadetakademiets aspirantskole i januar 1864. Sat ved 5. Infanteriregiment 2. april, sekondløjtnant af reserven 27. juni. Møller blev alvorligt såret, da hans regiment søgte frem mod Lykkegård vest for Rønhavevej for at forhindre den preussiske general Goebens fremrykning mod Sønderborg.
Løjtnant Møllers gravsten er bevaret på Augustenborg kirkegård.
Københavns rulle 1860, nr. K 185.
Cohen 1864/108: Rasmus Larsen Møller.

2. Menig ved 16. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 231 Hans Steffen Nielsen, født 27. maj 1830 i Viby, Viby sogn, konfirmeret 1844 i Viby kirke, faldet ved Dybbøl 12. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 16. april. Søn af bolsmand Niels
Jensen og Anne Steffensdatter.
Husmand og daglejer i Viby, Viby sogn i 1860. Gift 1855 med Karen Jørgensdatter.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 55. lægd, nr. 25.
Cohen 1864/143: Hans Steffen Nielsen Viby.

3. Menig ved 6. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 480 Rasmus Hansen, født 9. november 1840 i Måle, Viby sogn, konfirmeret 1855 i Mesinge kirke, død af sygdom på Augustenborg lazaret 8. juni 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 12. juni. Søn af bolsmand Hans Mathiasen og Mette Jørgensdatter.
Plejebarn og senere tjenestekarl hos gårdmand Søren Jørgensen, Tårup, Mesinge sogn.
Hovedrullen for Odense amt 1858, 56. lægd, nr. 120.
Cohen 1864/117: Rasmus Hansen Viby.

Foto: Sognepræst Rikke Aagaard Nielsen, Mesinge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar