26. juni 2013

Grønbæk kirke

Lysgård herred, Viborg amt

På kirkens nordmur, tæt ved koret, hænger en stor mindetavle med navnene på tre sognebørn, der omkom i begge slesvigske krige.

1. Menig ved 6. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 143 Peder Jensen, født 27. februar 1821 i Illerhuse, Grønbæk sogn, konfirmeret 1835 sst., faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Taulov kirkegård. Søn af husmand og snedker Jens Jepsen og Maren Andersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1845.
Hovedrullen for Viborg amt 1845, 67. lægd, nr. 37.
Cohen 1849/129: Peter Jensen Illerhuse.

2. Korporal ved 22. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 7 Rasmus Schmidt Nellemann, født 8. marts 1830 i Aarhus (Domsogn), konfirmeret 1844 sst. (Frue), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på slagmarken. Søn af fuldmægtig Laurits Nellemann og Anne Lorentze Hyphoff.
Forældrene købte Allingskovgård i Svostrup sogn i 1847, hvor Rasmus var forvalter fra 1862 til sin død. Han giftede sig omkring 1860 med den schweiziskfødte Julie Catherine Genillard (1833-1910), med hvem han fik en datter. Julie giftede sig efterfølgende med en fransk finansembedsmand og flyttede med datteren til Paris.
Cohen 1864/168: Nellemann.

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 290 Jens Nielsen, født 30. september 1840 på Illerhede, Grønbæk sogn, konfirmeret 1855 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 3. maj, begravet på Nybøl kirkegård 8. maj. Søn af husmand Niels Laursen og Anne Cathrine Jensdatter.
Boede hjemme hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Viborg amt 1858, 67. lægd, nr. 119.
Cohen 1864/162: Jens Nielsen Illerhede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar