Ved våbenhuset er der rejst en mindesten over to soldater fra sognet, der faldt i 1864. Stenen blev bekostet af Erhardt Mathiasens far, der også valgte af medtage Søren Peter Laursens navn. Søren Peters far indrykkede d. 22. december 1865 en dybtfølt tak herfor i Aarhus Stiftstidende.
1. Menig ved 20. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 347 Erhardt Mathiasen, født 1. januar 1839 i Framlev, Framlev sogn, konfirmeret 1853 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdejer Mathias Sørensen og Stine Erhardtsdatter.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Aarhus amt) 1861, 291. lægd, nr. 95.
Cohen 1864/157: Erhardt Mathiasen Framlev.
2. Menig ved 20. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 127 Søren Peter Laursen, født 13. november 1835 i Hørslev, Framlev sogn, konfirmeret 1850 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, død på Aalholm lazaret 29. april, begravet på Nysted kirkegård 2. maj. Søn af husmand og snedker Laurs Nielsen og Anne Pedersdatter.
Cohen 1864/158: Søren Peter Laursen Horslev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar