18. januar 2014

Korsør kirkegård

Korsør købstad, Sorø amt

På kirkegården findes gravstedet for en kaptajn, som omkom i krigen 1864.

Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Hans Julius Valdemar Hansen, født 8. marts 1829 i Korsør, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 30. april, begravet på Korsør kirkegård 5. maj. Søn af læge Carl Frederik Hansen og Hansine Elisabeth Siersted.
Kadet 1843, sekondløjtnant 1848, premierløjtnant, kaptajn. Chef for regimentets 5. kompagni. Gift med Julie Sylow, med hvem han fik en søn.
Cohen 1864/122: Hans Julius Valdemar Hansen

Kaptajn Hansen blev såret under regimentets fremrykning ad landevejen fra Sønderborg til Dybbøl Mølle. Fremrykkende preussiske tropper førte ham som fange til Stenderup lazaret, hvor han døde tolv dage senere.

Foto: Finn Halling Larsen

Drøsselbjerg kirkegård

Løve herred, Holbæk amt

På kirkegården findes gravstedet for en korporal, der faldt ved Dybbøl i 1864.

Underkorporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 419 Carl Herman Emil van Deurs, født 15. maj 1840 på Bøstrupgård, Drøsselbjerg sogn, faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, begravet på Drøsselbjerg kirkegård 5. april. Søn af proprietær Emil van Deurs og Aline Sophie Agier.
Avlsforvalter på Bøstrupgård i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Holbæk amt) 1863, 341. lægd, nr. 92.
Cohen 1864/92: Carl Emil Hermann van Deurs

Foto: Finn Halling Larsen.

Keldby kirke

Mønbo herred, Præstø amt

I kirken afslørede de mønske våbenbrødre d. 28. marts 1866 en mindetavle over sognets faldne i 1864.

1. Korporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 41 Johannes Pedersen Skov, født 29. juni 1832 i Ullemark, Keldby sogn, konfirmeret 1847 sst., faldet i en forpostfægtning på Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Søn af parcellist Peder Johannesen Skov og Anne Marie Andreasdatter.
Staden Københavns rulle 1855, nr. E/123.
Cohen 1864/92: Johannes Petersen Schau Ullemark

2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 329 Lars Peter Petersen Post, født 26. juli 1840 på Utterslev mark, Brønshøj sogn, Københavns amt, konfirmeret 1855 i Keldby, faldet ved Avnbjerg 22. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 25. februar. Søn af husmand Hans Jacob Petersen Post og Anne Margrethe Larsdatter.
Flyttede som barn med forældrene til et husmandssted i Ullemark, Keldby sogn.
Tilgangsrullen for Præstø amt 1862, 89. lægd, nr. M/10.
Cohen 1864/152: Lars Peter Petersen Post Uttersløvmark

3. Menig ved 4. Dragonregiment, 3. eskadron, nr. 115 Lars Hansen, født 25. maj 1835 i Ullemark, Keldby sogn, død på Flensborg lazaret 10. februar 1864. Søn af gårdmand Hans Larsen og Bodil Kirstine Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Ullemark i 1860.
Tilgangsrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Randers amt) 1862, 374. lægd, nr. M/6.
Ses ikke hos Cohen

4. Menig ved 16. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 40 Jens Peter Hansen, født 5. maj 1833 i Spejlsby, Keldby sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 19. april. Søn af gårdmand Hans Hansen og Anne Marie Hemmingsdatter.
Boede hjemme hos moderen i Spejlsby i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 31.
Cohen 1864/142: Jens Peter Hansen Speilsby

5. Menig ved 18. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 461 Rasmus Christensen, født 2. maj 1836 i Keldbymagle, Keldby sogn, såret ved Dybbøl 22. februar 1864, død på Augustenborg lazaret 24. februar, begravet på Augustenborg kirkegård 28. februar. Søn af gårdmand Christen Andreasen og Dorthe Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Keldbymagle i 1855.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 68.
Cohen 1864/150: Rasmus Christensen Kjeldbymark

6. Menig ved 14. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 349 Niels Peter Nielsen Nør, født 13. august 1834 i Keldbymagle, Keldby sogn, død af tyfus på Faaborg lazaret 29. august 1864, begravet på Keldby kirkegård 3. september. Søn af gårdmand Niels Rasmussen Nør og Anne Kirstine Johannesdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Keldbymagle i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 83. lægd, nr. 36.
Cohen 1864/139: Niels Peter Nielsen Nøhr Kjøbymagle (!)

7. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 443 Hans Christian Rasmussen, født 26. juni 1835 i Tåstrup, Keldby sogn, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Gunderup kirkegård 6. juli. Søn af parcellist Rasmus Rasmussen og Bodil Jørgensdatter.
Tjenestekarl hos urtekræmmer Wolstrup i København i 1860.
Staden Københavns rulle 1854, nr. D/653.
Cohen 1864/89: Hans Christian Rasmussen Kjøbenhavn (!)

Foto: Finn Halling Larsen

17. januar 2014

Fanefjord kirke

Mønbo herred, Præstø amt

I kirken afslørede våbenbrødrene på Møn d. 28. marts 1866 en mindetavle over sognets faldne i 1864.

1. Halvbefaren af 3. udskrivningsdistrikt, nr. 123 Peder Hansen, født 3. januar 1842 i Dame, Fanefjord sogn, Præstø amt, konfirmeret 1856 sst., faldet på fregatten Jylland 9. maj 1864, begravet på Kristiansand kirkegård 13. maj. Søn af husmand Hans Jørgensen og Anne Pedersdatter.
Tjenestekarl i Vollerup, Fanefjord sogn i 1860, men flyttede samme efterår til Bogø.
Tilgangsrullen for Præstø amt, 86. lægd (Bogø), nr. K 49. Overført til sørullen for samme lægd 1863, nr. N 2. Patent nr. 886.
Cohen 1864/176: Peter Hansen.

2. Menig ved 12. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 266 Hans Jacob Nielsen, født 22. februar 1831 i Tostenæs, Fanefjord sogn, konfirmeret 1845 sst., død af tyfus på Havnbjerg lazaret 14. april 1864, begravet på Havnbjerg kirkegård 19. april. Søn af husmand og væver Niels Hansen og Kirsten Jacobsdatter.
Indsidder og væver i Tostenæs i 1860. Gift ca. 1857 med Cathrine Hansdatter.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 81. lægd, nr. 114.
Cohen 1864/135: Hans Jørgen Nielsen Præstø (!)

3. Menig ved 4. Dragonregiment, 2. kompagni, nr. 186 Hans Peter Hansen, født 24. oktober 1840 i Tostenæs, Fanefjord sogn, konfirmeret 1855 sst., død af tyfoid lungebetændelse på Båring lazaret 10. maj 1864, begravet på Asperup kirkegård 14. maj. Søn af husmand Hans Henrik Stammer og Anne Kirstine Hansdatter.
Boede hjemme hos sin moder i Tostenæs i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 81. lægd, nr. 201.
Cohen 1864/85: Hans Peter Hansen Tostenæs.

4. Artillerikonstabel nr. 33 på søfortet Prøvestenen Hans Jørgen Madsen, født 14. august 1830 i Dame, Fanefjord sogn, konfirmeret 1845 sst., død af tyfus på Almindeligt Hospital i København (Garnisons) 13. april 1864. Søn af indsidder og slagter Mads Jensen og Anne Cathrine Hansdatter.
Tjenestekarl på Bogø i 1860.
Ses ikke hos Cohen.

5. Menig ved 7. Infanteriregiment, 4. kompagni, overkomplet nr. 36 Hans Jochum Hemmingsen, født 22. september 1832 i Hårbølle, Fanefjord sogn, konfirmeret 1847 sst., død af delirium tremens på Københavns lazaret 20. maj 1864, begravet på Garnisons kirkegård 26. maj. Søn af gårdmand Hemming Larsen og Anne Margrethe Andersdatter.
Gårdmand i Hårbølle i 1860. Gift ca. 1856 med Anne Marie Kirstine Larsdatter.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 81. lægd, nr. 169.
Cohen 1864/118: Hans Jochum Henningsen Haarbølle.

6. Menig ved 18. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 398 Hemming Christian Pedersen, født 6. marts 1840 i Stege, konfirmeret 1854 i Damsholte, taget til fange ved Dybbøl 17. marts 1864, ankom til fæstningen i Neisse i Preussen (nuv. Nysa, Polen) 1. april, død af underlivstyfus 16. april, begravet 19. april. Søn af daglejer Peder Hemmingsen og Christiane Christiansdatter.
Flyttede med forældrene til et indsidderhus i Hårbølle, Damsholte sogn. Tjenestekarl i Hårbølle i 1860.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 188. lægd, nr. N/6.
Cohen 1864/150: Henning Christian Petersen Stege.

7. Matros på fregatten Niels Juel Jens Andersen, født 17. december 1837 i Hårbølle, Fanefjord sogn, konfirmeret 1852 sst., faldt overbord fra fregatten Niels Juel og druknede i Nordsøen i marts 1864. Søn af indsidder og skomager Anders Jensen og Mette Hansdatter.
Overførtes til sørullen i 1859. Hans skifte blev behandlet ved Mønbo herred; hans afdøde mors søskende arvede ham.
Ses ikke hos Cohen.

Foto: Finn Halling Larsen

Fangel kirke

Odense herred, Odense amt

I Fangel kirke er opsat en mindetavle over tre sognebørn, der faldt i Treårskrigen. De to sidstnævnte var brødre.

1. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 108 Christen Hansen, født 26. februar 1822 i Fangel, Fangel sogn, konfirmeret 1836, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand Hans Pedersen og Johanne Jensdatter.
Tjenestekarl i Fangel i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 24. lægd, nr. 115.
Cohen 1850/92: Christen Hansen Fangel (Odense amt).

2. Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 193 Peder Nielsen, født 15. november 1819 i Fangel, Fangel sogn, konfirmeret 1834, såret ved Isted 25. juli 1850, død i sit hjem i Fangel 23. december, begravet på Fangel kirkegård 30. december. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Kirsten Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Fangel i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 24. lægd, nr. 15.
Cohen 1850/88: Peder Nielsen Fangel (Odense amt).

3. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 53 Axel Nielsen, født 15. januar 1824 i Fangel, Fangel sogn, konfirmeret 1839, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensborg lazaret 25. september, begravet på Skt. Mariæ kirkegård 2. oktober. Søn af gårdmand Niels Pedersen og Kirsten Hansdatter.
Tjenestekarl i Fangel i 1850.
Hovedrullen for Odense amt 1848, 24. lægd, nr. 25.
Cohen 1850/53: Axel Nielsen Fangel (Odense amt)

Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Ølgod kirkegård

Øster Horne herred, Ribe amt

På pladsen foran Ølgod kirke rejste de lokale våbenbrødre i 1898 en mindesten over sognets faldne i de slesvigske krige.

1. Menig ved 3. Forstærkningsbataljon, 4. kompagni, nr. 151 Christian Sørensen, født 16. august 1823 i Mosbøl, Strellev sogn, Ribe amt, konfirmeret 1838 i Ølgod, savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af husmand Søren Henriksen og Anne Cathrine Christensdatter.
Christians far døde i 1825, og moderen giftede sig med Gyde Christensen og flyttede til et husmandssted i Vallund, Ølgod sogn. Her boede Christian endnu i 1845.
Hovedrullen for Ribe amt 1856, 55. lægd, nr. 58.
Cohen 1850/86: Christian Sørensen Morsbøllsig (Hjørring amt) [sic!]

2. Menig ved 2. Forstærkningsjægerkorps Christian Peter Pedersen, født 1. oktober 1821 i Hjedding, Ølgod sogn, konfirmeret 1836 sst., savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Peder Christensen og Maren Nisdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Hjedding i 1850.
Hovedrullen for Ribe amt 1850, 66. lægd, nr. 17.
Ses ikke hos Cohen.

3. Jens Nielsen af Østbæk, Ølgod sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850.
Ses ikke hos Cohen.

4. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 47 Peder Jensen, født 26. marts 1824 på Hedehus mark, Ølgod sogn, konfirmeret 1838 sst., såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Odense lazaret 10. juli, begravet 12. juli. Søn af husmand Jens Pedersen og Margrethe Andersdatter.
Familien flyttede til et husmandssted på Lindbjerg mark, Ølgod sogn senest 1834.
Hovedrullen for Ribe amt 1847, 66. lægd, nr. 48.
Cohen 1849/110: Peter Jensen Hedehuus (Ribe amt).

5. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 104 Christen Vejlgaard Sørensen, født 7. september 1825 i Sønder Bøllund, Ølgod sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af bolsmand Søren Christensen Vejlgaard og Mette Vestesdatter.
Hovedrullen for Ribe amt 1847, 65. lægd, nr. 51.
Cohen 1849/109: Christ. Weilgaard Sønder-Bøllum (Ribe amt).

6. Menig ved 9. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 406 Johannes Pedersen, født 5. februar 1835 i Vallund, Ølgod sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Peder Hansen og Marthelene Christiansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Vallund i 1860.
Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt (Ribe amt) 1864, 63. lægd, nr. 63.
Cohen 1864/127: Johannes Petersen Vallund.

7. Menig ved 5. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 46 Jens Christian Nielsen, født 16. februar 1831 i Vognslund, Ølgod, konfirmeret 1845 sst., såret ved Dybbøl 5. april 1864, død på Sønderborg lazaret 6. april, begravet på Sønderborg kirkegård 10. april. Søn af husmand Niels Hansen og Karen Jensdatter.
Tjenestekarl i Medum, Ølgod sogn i 1860.
Hovedrullen for Ribe amt 1856, 65. lægd, nr. 41.
Cohen 1864/111: Jens Christian Nielsen Vognslund

8. Menig Jens Olesen, født 9. april 1833 i Halundsnap på Lindbjerg mark, Ølgod sogn, konfirmeret 1847 sst., faldet ved Dybbøl 18. marts 1864. Søn af gårdmand Ole Nielsen Maar og Abelone Nielsdatter.
Tjenestekarl i Skovlund, Ansager sogn i 1860.
Hovedrullen for Ribe amt 1850, 66. lægd, nr. 91 (følgende hovedrulle for 1856 mangler en side).
Ses ikke hos Cohen.

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Hee og No kirker

Hind herred, Ringkøbing

I Hee kirke er sat en mindetavle over sognets faldne i Treårskrigen. En tavle med fire af navnene blev ophængt i No kirke i 1921. No kirke blev opført i 1877 efter at sognet var blev adskilt fra Hee sogn.

Christen Jensen og Niels Jensen (nr. 2 og 5) var brødre.

1. Menig ved ukendt regiment Knud Andersen, født 9. maj 1831 i Haelby, Hee sogn, konfirmeret 1846 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Anders Christensen og Kirsten Mortensdatter.
Flyttede med forældrene til en gård i Lybæk, Hee (No) sogn. - Avlsbruger i Ringkøbing senest 1861. Gift med Ane Kirstine Andersdatter Brinch, f. ca. 1832 i Rindum sogn. Parret fik tre døtre i årene 1859, 1861 og 1863. Enken  og børnene flyttede til Østerby, Rindum sogn i 1866. I folketællingen 1870 oplyses det, at hun modtog pension efter sin afdøde mand. 
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt), 32. lægd, nr. 26.
Ses ikke hos Cohen.

2. Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 127 Christen Nielsen, født 19. december 1837 i Lybæk, Hee (No) sogn, konfirmeret 1852 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Christensen og Mette Jensdatter.
Flyttede med forældrene til et husmandssted i Sønderby, Hee sogn. – Tjenestekarl i Mejlby, Stauning sogn i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1863, 32. lægd, nr. 62.
Cohen 1864/123: Christen Nielsen Lybek.

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 297 Laurits Jensen, født 20. maj 1840 i Øster No, Hee (No) sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Jens Nielsen  Skovgaard og Else Lauritsdatter.
Snedker i Kirkeby, Velling sogn i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1860, 32. lægd, nr. 62.
Cohen 1864/161: Lauritz Jensen Østernoe

4. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 371 Johannes Hansen, født 3. december 1839 i Alrum, Stadil sogn, konfirmeret 1854 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Jensen og Inger Jensdatter.
Tjenestekarl i Ringkøbing i 1860. – Gift 1861 med Johanne Marie Andreasdatter fra Øster No.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1863, 30. lægd, nr. 51.
Cohen 1864/123: Johannes Hansen Abrum (!)

5. Menig ved 9. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 416 Niels Jensen, født 24. maj 1839 i Øster No, Hee (No) sogn, konfirmeret 1854 sst., død på Bogense lazaret 25. marts 1864, begravet 29. marts. Søn af gårdmand Jens Nielsen Skovgaard og Else Lauritsdatter.
Boede hjemme i forældrenes gård i Øster No i 1860. – Bogense kirkebog opfører ham fejlagtigt som Jens Jensen Østermo og fejlen gentages hos Cohen. 
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1860, 32. lægd, nr. 59.
Cohen 1864/126: Jens [sic!] Jensen Østermo.

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

16. januar 2014

Hee og No kirker

Hind herred, Ringkøbing amt

I Hee kirke er sat en mindetavle over sognets faldne i Treårskrigen. En tavle med tre af navnene blev ophængt i No kirke i 1921. No kirke blev opført i 1877 efter at sognet var blev adskilt fra Hee sogn.

1. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 4. kompagni, nr. 98 Mathias Hansen, født 24. marts 1821 i Heager, Hee (No) sogn, konfirmeret 1836 sst., savnet efter kampene ved Schleswig 23. april 1848. Søn af husmand Hans Mathiasen og Maren Nielsdatter.
Tjenestekarl på Vennergård, Velling sogn i 1840.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 56. lægd, nr. 16.
Cohen 1848/92: Mathias Hansen Heager

2. Konstabel ved Artilleriet, 5. Batteri, nr. 41 Jens Olesen, født 22. marts 1827 i Haelby, Hee sogn, konfirmeret 1841 sst., såret ved Fredericias bombardement 15. juni 1849, død på Billeshave lazaret 27. juli, begravet på Vejlby kirkegård 29. juli. Søn af gårdmand Ole Jensen Holm og Margrethe Christensdatter.
Boede hjemme i forældrenes gård i Haelby i 1845.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1854, 55. lægd, nr. 25.
Cohen 1849/100: Jens Olesen Haelbye

3. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 4. kompagni, nr. 103 Nicolaj Johansen, født 9. marts 1827 i Mastrup, Hee sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Johan Peter Jensen og Maren Nicolajsdatter.
Tjenestekarl i Hvingel, Hee sogn i 1850.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1854, 55. lægd, nr. 24.
Cohen 1850/92: Nicolaj Johansen Mastrup

4. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 223 Laurits Pedersen, født 2. januar 1820 i Nogård, Hee (No) sogn, konfirmeret 1834 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Peder Lauritsen og Anne Malene Nielsdatter.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 46. lægd, nr. 18.
Cohen 1850/92: Laurids Pedersen Noegaard

5. Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 4. kompagni, nr. 124 Peter Christian Lauritsen, født 5. juli 1827 i Sønderby, Hee sogn, konfirmeret 1842 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Laurits Pedersen og Marie Kirstine Christensdatter.
Boede hjemme i forældrenes gård i Heager, Hee sogn.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 55. lægd, nr. 47.
Cohen 1850/92: Peder Chr. Lauridsen Sønderbye

6. Menig ved 2. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 111 Niels Andersen, født 26. august 1822 i Lybæk, Hee (No) sogn, konfirmeret 1837 sst., faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Anders Nielsen Toft og Inger Olesdatter.
Tjenestekarl i Mejlby, Rindum sogn i 1850.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 56. lægd, nr. 26.
Cohen 1850/85: Niels Andersen Lybek

7. Underjæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 3. kompagni, nr. 124 Anders Eskildsen, født 13. april 1817 i Vesterby, Rindum sogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Augustenborg lazaret 7. september, begravet på Augustenborg kirkegård 11. september. Søn af gårdmand Eskild Jensen Stadil og Mette Kirstine Nielsdatter.
Tjenestekarl i Øster No kro, Hee (No) sogn i 1850.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 55. lægd, nr. 77.
Cohen 1850/94: Anders Eskildsen Westerbye

8. Menig ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 226 Niels Christensen, født 15. maj 1821 i Ølstoft, Hee sogn, konfirmeret 1836 sst., faldet ved Friedrichstadt, begravet i Koldenbüttel kirkegård 7. september. Søn af tjenestekarl, senere gårdmand Christen Nielsen og Sophie Lauritsdatter.
Boede hjemme i faderens gård i Sønderby, Hee sogn i 1850.
Hovedrullen for Ringkøbing amt 1849, 55. lægd, nr. 15.
Cohen 1850/76: Niels Christensen Ølstoft.

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

19. oktober 2013

Dybbøl, mellem Skanse III og IV

Nybøl herred, Sønderborg amt

Ved stien mellem skanserne III og IV er der rejst en mindesten over den eneste danske ingeniørofficer, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 13. april 1929. Inskriptionen lyder: "Her faldt / Ingeniørløjtnant / H.P. Larsen / d. 14.4.1864".

Sekondløjtnant ved Ingeniørkommandoen Hans Peter Larsen, født 27. marts 1836 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl natten mellem 13. og 14. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård, København 21. april. Søn af oboist Peder Larsen Lyndbye og Anne Marie Madsen.
Gift 1859 med Eleonora Roedsted, med hvem han fik tre børn.
Cohen 1864/77: Hans Peter Larsen

Larsen tog artium fra Borgerdydskolen i 1852 og blev året efter elev på den militære højskole, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant à la suite ved ingeniørkorpset i 1855, da han havde gennemgået yngste klasse. Ældste klasse afsluttede han i 1857. Natten mellem den 13. og 14. april inspicerede løjtnant Larsen skansearbejdet, da han blev ramt af en granat. Han var død på stedet. Hans lig blev ført til København.



6. oktober 2013

Dybbøl, Skanse IV

Nybøl herred, Sønderborg amt

I den østlige ende af Skanse IV er der rejst en mindesten over en svensk korporal, der faldt i 1864. Mindestenen er rejst af Komiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige. Afsløringen fandt sted den 22. marts 1939. Inskriptionen lyder: "Her faldt / svensk frivillig / Korp. / G.R. Göransson / ved 2. Regt. / den 28.3.1864".

Svensk frivillig korporal ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, overkomplet nr. 1 Gustaf Robert Göransson, født i Stockholm, faldet ved Dybbøl 28. marts 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 1. april.
Cohen 1864/92: Gustav Robert Göranson.

Göransson var soldat ved Andra Livgardet i Stockholm, da han meldte sig som frivillig i 1864. Han udnævntes til korporal den 13. marts, men faldt allerede femten dagen senere, ramt af granatskud fra de preussiske batterier ved Gammelmark. Han blev begravet den 1. april på Sønderborg Kirkegård, hvor hans - og andre svenske frivilliges - gravsten endnu findes. Göranssons navn findes også på monumentet over de svenske og norske frivillige på Kastellet i København.

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Kbh., 1909.
Foto gengivet med tilladelse fra Historiecenter Dybbøl Banke.