17. januar 2014

Hee og No kirker

Hind herred, Ringkøbing

I Hee kirke er sat en mindetavle over sognets faldne i Treårskrigen. En tavle med fire af navnene blev ophængt i No kirke i 1921. No kirke blev opført i 1877 efter at sognet var blev adskilt fra Hee sogn.

Christen Jensen og Niels Jensen (nr. 2 og 5) var brødre.

1. Menig ved ukendt regiment Knud Andersen, født 9. maj 1831 i Haelby, Hee sogn, konfirmeret 1846 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Anders Christensen og Kirsten Mortensdatter.
Flyttede med forældrene til en gård i Lybæk, Hee (No) sogn. - Avlsbruger i Ringkøbing senest 1861. Gift med Ane Kirstine Andersdatter Brinch, f. ca. 1832 i Rindum sogn. Parret fik tre døtre i årene 1859, 1861 og 1863. Enken  og børnene flyttede til Østerby, Rindum sogn i 1866. I folketællingen 1870 oplyses det, at hun modtog pension efter sin afdøde mand. 
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt), 32. lægd, nr. 26.
Ses ikke hos Cohen.

2. Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 127 Christen Nielsen, født 19. december 1837 i Lybæk, Hee (No) sogn, konfirmeret 1852 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Christensen og Mette Jensdatter.
Flyttede med forældrene til et husmandssted i Sønderby, Hee sogn. – Tjenestekarl i Mejlby, Stauning sogn i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1863, 32. lægd, nr. 62.
Cohen 1864/123: Christen Nielsen Lybek.

3. Menig ved 20. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 297 Laurits Jensen, født 20. maj 1840 i Øster No, Hee (No) sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Jens Nielsen  Skovgaard og Else Lauritsdatter.
Snedker i Kirkeby, Velling sogn i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1860, 32. lægd, nr. 62.
Cohen 1864/161: Lauritz Jensen Østernoe

4. Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 371 Johannes Hansen, født 3. december 1839 i Alrum, Stadil sogn, konfirmeret 1854 sst., savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Jensen og Inger Jensdatter.
Tjenestekarl i Ringkøbing i 1860. – Gift 1861 med Johanne Marie Andreasdatter fra Øster No.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1863, 30. lægd, nr. 51.
Cohen 1864/123: Johannes Hansen Abrum (!)

5. Menig ved 9. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 416 Niels Jensen, født 24. maj 1839 i Øster No, Hee (No) sogn, konfirmeret 1854 sst., død på Bogense lazaret 25. marts 1864, begravet 29. marts. Søn af gårdmand Jens Nielsen Skovgaard og Else Lauritsdatter.
Boede hjemme i forældrenes gård i Øster No i 1860. – Bogense kirkebog opfører ham fejlagtigt som Jens Jensen Østermo og fejlen gentages hos Cohen. 
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Ringkøbing amt) 1860, 32. lægd, nr. 59.
Cohen 1864/126: Jens [sic!] Jensen Østermo.

Fotos: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar