På kirkegården er rejst et mindesmærke over sognets faldne i begge slesvigske kirke.
1. Månedsløjtnant på linjeskibet Christian den Ottende Albert Eriksen Boye, født 26. september 1811 i Marstal, omkom ved linjeskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af skipper Albert Eriksen Boye og Anne Sophie Clausdatter.
Boye tog styrmandseksamen i København i 1832 og var i de følgende år skipper i Marstal. I 1844 blev han lods i Bandholm på Lolland. Månedsløjtnant 28. februar 1849. Inspektionsofficer på Trekroner 3. marts 1849. Bekendtmand på linjeskibet Christian VIII 31. marts 1849.
Gift 28. september 1836 i Marstal med Karen Olsen (datter af skipper Rasmus O. og Sidsel Pedersdatter), født 7. maj 1811 i Marstal, død 19. september 1855 i Bandholm, Østofte sogn, Maribo amt. – Han efterlod en søn og en datter på hhv. 10 og 13 år. – Enken modtog en årlig pension på 20 rigsdaler.
Cohen 1849/142: Albrecht Eriksen Bøye. Cohen 1849/142: Albrecht Eriksen Bøye.
2. Menig ved 4. Infanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 124 Hans Nielsen, født 10. maj 1818 i Erikstrup, Østofte sogn, omkom ved linjeskibet Christian den Ottendes eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af gårdmand Niels Pedersen Veilebye og Karen Madsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Erikstrup i 1845.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 35. lægd, nr. 53.
Cohen 1849/106: Hans Nielsen Erikstrup.
3. Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 125 Ole Christian Jensen, født 27. oktober 1818 i Sørup, Østofte sogn, omkom ved linjeskibet Christian den Ottendes eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af vejpikør Jens Olesen Eistrup og Sidsel Christensdatter.
Tjenestekarl i Sørup i 1845.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 35. lægd, nr. 57.
Cohen 1849/106: Ole Christian Jensen Sørup.
4. Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 123 Rasmus Jørgensen, født 24. oktober 1815 i Keldernæs, Stokkemarke sogn, Maribo amt, omkom ved linjeskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af indsidder og daglejer Jørgen Nielsen og Kirsten Christensdatter.
Familien flyttede til et husmandssted i Havløkke, Østofte sogn i 1817. – Tjenestekarl i Sørup, Østofte sogn i 1845.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 35. lægd, nr. 48.
Cohen 1849/106: Rasmus Jørgensen Kjeldernæs.
5. Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 127 Peder Jensen, født 15. oktober 1820 i Østofte, Østofte sogn, taget til fange efter linjeskibet Christian den Ottendes eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, død på Rendsburg lazaret 23. maj, begravet på Rendsburg kirkegård 28. maj. Søn af bysmed Jens Henriksen og Anne Marie Wilhelmsdatter.
Tjenestekarl i Pårup, Østofte sogn i 1845.
Hovedrullen for Maribo amt 1846, 35. lægd, nr. 72.
Cohen 1849/106: Peder Jensen Østofte.
6. Menig ved 1. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 53 Hans Rasmussen, født 6. december 1827 i Østofte, Østofte sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Rasmus Jørgensen og Maren Kirstine Pedersdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Østofte i 1850.
Hovedrullen for Maribo amt 1849, 35. lægd, nr. 76.
Cohen 1850/71: Hans Rasmussen Østofte.
7. Menig ved 2. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 114 Anders Hansen, født 17. februar 1820 i Østofte, Østofte sogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 8. august, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 10. august. Søn af husmand Hans Andersen og Anne Cathrine Hansdatter.
Indsidder og daglejer i Østofte i 1850. Gift med Bodil Johanne Pedersdatter, med hvem han fik en søn.
Hovedrullen for Maribo amt 1854, 35. lægd, nr. 172.
Cohen 1850/73: Anders Hansen Østofte (Maribo amt).
8. Anders Pedersen, faldet i Treårskrigen.
9. Christian Knudsen, faldet i Treårskrigen.
10. Rasmus Nielsen, faldet i Treårskrigen.
11. Ambulancesoldat ved 4. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 6 Niels Pedersen, født 12. februar 1824 i Langet, Østofte sogn, død 25. september 1850. Søn af gårdmand Peder Hansen og Anne Cathrine Nielsdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Langet i 1850.
Hovedrullen for Maribo amt 1849, 35. lægd, nr. 52.
Cohen 1850/89: Niels Petersen Langet.
12. Menig ved 22. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 231 Hans Peter Ellebæk, født i Østofte, Østofte sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864.
Er muligvis identisk med Hans Pedersen Ellebæk, f. 1830 i Maribo.
Cohen 1864/169: Hans Peter Ellebæk Østofte.
13. Menig ved 5. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 64 Hans Wilhelm Nielsen, født 29. marts 1841 i Nørreballe, Østofte sogn, konfirmeret 1855 sst., såret 17. marts 1864, død på Augustenborg lazaret samme dag, begravet på Augustenborg kirkegård 21. marts. Søn af rokkedrejer Niels Larsen og Johanne Hansdatter.
Tjenestekarl i Hunseby, Hunseby sogn i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 236. lægd, nr. 111.
Cohen 1864/110: Hans Vilhelm Nielsen Nørreballe.
14. Menig ved 5. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 481 Hans Christiansen, født 25. januar 1841 i Sørup, Østofte sogn, såret 10. februar 1864, død på Augustenborg lazaret 15. marts, begravet på Augustenborg kirkegård 19. marts. Søn af gårdmand Christian Hansen og Anne Cathrine Olesdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Sørup i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 234. lægd, nr. 158.
Cohen 1864/112: Hans Christensen Sørup.
15. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 352 Niels Peter Jensen, født 12. august 1839 i Stokkemarke, Stokkemarke sogn, Maribo amt, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Flensburg lazaret 27. april, begravet på Sankt Mariæ kirkegård 29. april. Søn af indsidder og hjulmand Jens Vognsen Bigum og Adolphine Pedersdatter.
Familien flyttede til Bandholm, Østofte sogn; her boede Niels Peter endnu i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 234. lægd, nr. 132.
Cohen 1864/91: Niels Peter Jensen Stokkemarke.
16. Menig ved 7. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 170 Lars Hansen, født 9. marts 1838 i Havløkke, Østofte sogn, konfirmeret 1852 sst., død af brystbetændelse på Bogense lazaret 4. maj 1864, begravet på Bogense kirkegård 9. maj. Søn af gårdmand Hans Jørgensen og Anne Pedersdatter.
Tjenestekarl i Alminde, Landet sogn i 1860.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 234. lægd, nr. 119.
Cohen 1864/117: Lars Hansen Østofte [sic!]
17. Menig ved 5. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 22 Hans Christian Hansen, født 1. februar 1840 i Norre, Nebbelunde sogn, Maribo amt, såret ved Dybbøl 12. april 1864, død på Augustenborg lazaret 16. april, begravet på Augustenborg kirkegård 19. april. Søn af husmand Hans Christian Pedersen og Anne Marie Henriksdatter.
Tjenestekarl i Sædinge, Sædinge sogn i 1860, men flyttede kort efter til Østofte sogn.
Tilgangsrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 234. lægd, nr. L/395.
Cohen 1864/112: Hans Christian Hansen Norre.
18. Menig ved 18. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 471 Jørgen David Hansen, født 24. april 1836 i Hunseby, Hunseby sogn, Maribo amt, konfirmeret 1850 i Østofte, død af lungebetændelse på Københavns lazaret 2. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård 6. marts. Søn af tjenestekarl Hans Nielsen, Maribo, og tjenestepige Henriette Schwartz, Hunseby.
Forældrene var ikke gift, men blev det få år senere og flyttede til Reersnæs, Østofte sogn, hvor faderen var indsidder og daglejer.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Maribo amt) 1863, 234. lægd, nr. 78.
Cohen 1864/152: Jørgen Hansen Hunseby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar