På skibets sydvæg opsattes den 8. maj 1914 en mindetavle for sognets faldne i begge slesvigske krige.
1. Underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 84 Niels Jørgensen, født 25. oktober 1821 i Tune, Tune sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Jørgen Nielsen og Kirsten Johnsdatter.
Hovedrullen for Roskilde amt 1847, 31. lægd, nr. 62.
Cohen 1849/120: Niels Jørgensen Thune.
2. Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni, nr. 153 Poul Madsen, født 3. maj 1819 i Himmelev, Himmelev sogn, Roskilde amt, konfirmeret 1833 i Tune, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Mads Nielsen og Anne Poulsdatter.
Flyttede med forældrene til en gård i Tune, Tune sogn.
Hovedrullen for Roskilde amt 1850, 30. lægd, nr. 7.
Cohen 1849/130: Poul Madsen Himmeløv (Roskilde amt)
3. Menig ved 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 207 Jacob Knudsen, født 29. september 1837 i Tune, Tune sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Knud Nilausen og Karen Larsdatter.
Tjenestekarl i Tune, Tune sogn i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 64. lægd, nr. 48.
Cohen 1864/93: Jacob Knudsen Thune.
4. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 590 Ole Jørgensen, født 21. juli 1838 i Tune, Tune sogn, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Aalborg almenkirkegård 6. juli. Søn af tjenestekarl Jørgen Olesen og Karen Nielsdatter.
Forældrene var ikke gift; moderen forblev ugift og blev hos sin mor, husmand Niels Jensens enke Anne Knudsdatter i Tune. Her boede Ole endnu i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 64. lægd, nr. 46.
Cohen 1864/89: Ole Jørgensen Taum [sic!]
5. Menig ved 2. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 204 Jens Hansen, født 25. april 1838 i Tune, Tune sogn, konfirmeret 1852 sst., såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Rinkenæs lazaret 4. maj, begravet på Rinkenæs kirkegård 5. maj. Søn af gårdmand Hans Jensen og Kirsten Hansdatter.
Boede hjemme hos forældrene i Tune i 1860.
Hovedrullen for Københavns amt 1856, 64. lægd, nr. 47.
Cohen 1864/94: Jens Hansen Thune.
Foto: Finn Halling Larsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar