25. januar 2011

Sønder Dalby kirke

Fakse herred, Præstø amt

På skibets sydvæg opsattes i 1925 en mindetavle med navnene på bl.a. to soldater, der faldt i de slesvigske krige. Tavlen omfatter også en dansk-amerikansk soldat, der faldt i Frankrig i Første Verdenskrig og en modstandsmand, der faldt i 1945.

1. Menig ved 1. lette Bataljon, 1. kompagni, nr. 191 Hans Sørensen, født 8. januar 1821 i Høsten, Sønder Dalby, savnet efter kampene ved Schleswig 23. april 1848. Søn af husmand Søren Jørgensen og Kirstine Johannesdatter.
Tjenestekarl i Høsten i 1845.
Hovedrullen for Præstø amt 1852, 37. lægd, nr. 42.
Cohen 1848/83: Hans Sørensen Høsten (Sorø amt).

2. Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 429 Carl Henrik Hansen, født 12. september 1839 i Køge, konfirmeret 1854 i Sønder Dalby, faldet ved Dybbøl 17. marts 1864. Søn af slagter Jens Hansen og Dorthea Elisabeth Hammer.
Flyttede med forældrene til Dalby, Sønder Dalby sogn; her boede han endnu hos forældrene i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 36. lægd, nr. 195.
Cohen 1864/106: Carl Henrik Madsen [sic!] Kjøge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar