I kirkens våbenhus er der opsat en mindetavle over sognets faldne i begge slesvigske krige.
1. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 69 Niels Madsen, født 18. september 1826 i Nørre Vilstrup, Skibet sogn, konfirmeret 1841 sst., faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Mads Christiansen og Karen Nielsdatter.
Tilgangsrullen for Vejel amt 1847, 41. lægd, nr. Y/227.
Cohen 1849/109: Niels Madsen Nørre-Wilstrup (Vejle amt).
2. Menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 261 Jens Carlsen Hansen, født 14. marts 1839 i Åkjærlund, Højen sogn, Vejle amt, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864. Søn af husmand Hans Pedersen Væring og Karen Christensdatter.
Flyttede til Skibet sogn i 1854, men var staldkarl på Wedellsborg, Husby sogn i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 34.
Cohen 1864/88: Jens Carlsen Hansen Aakjærlund.
3. Underkorporal ved 7. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 78 Hans Hansen, født 26. september 1839 på Vilstrup mark, Skibet sogn, konfirmeret 1854 sst., såret ved Dybbøl 17. marts 1864, død på Augustenborg lazaret 27. marts 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 31. marts. Søn af gårdmand Hans Christiansen og Johanne Nicolajsdatter.
Tjenestekarl hos stedfaderen Søren Christensen på Vilstrup mark i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 35.
Cohen 1864/118: Hans Hansen Vilstrupmark.
4. Menig ved 20. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 278 Rasmus Nielsen, født 29. april 1839 i Ødsted, Ødsted sogn, Vejle amt, konfirmeret 1853 i Højen, savnet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Christensen og Mette Marie Rasmusdatter.
Ankom til Skibet sogn i 1856, men var tjenestekarl i Tiufkær, Smidstrup sogn i 1860.
Hovedrullen for 3. udskrivningsdistrikt (Vejle amt) 1863, 241. lægd, nr. 45.
Cohen 1864/157: Rasmus Nielsen Odsted.
Foto: Torben Thorsen, Historiecenter Dybbøl Banke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar