3. februar 2014

Christiansfeld, Gudsageren

Sønder Tyrstrup herred, Haderslev amt


På Brødremenighedens kirkegård Gudsageren findes et gravsted for 14 danske soldater, der satte livet til under forsvaret af Kolding eller døde efterfølgende af deres sår i Christiansfeld. Et stort jernmonument med kors og inskription blev sat på graven i 1851, men fjernet efter tabet af Sønderjylland i 1864 for at undgå ødelæggelse af preusserne. Længe var monumentet gemt hos gårdejer Peter Christensen i Faurvrå, Tyrstrup sogn, senere stod det i Hotel Frejs have i Christiansfeld. Først i 1909 turde man atter at genopstille monumentet på krigergraven.

1. Frivillig konstabel ved Artilleriet, Espingolbatteri Meincke Peter Rudolph Svendstrup, født ca. 1826 i København, såret ved Ejstrup 23. april 1849, død på Christiansfeld lazaret 27. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 30. april. Søn af foderalmager Jens Nicolaj Svendstrup og Marie.
Snedkerlærling i København 1845.
Cohen 1849/100: Peter Rudolph Svendstrup

2. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 18 Nis Nielsen, født 19. januar 1825 i Gårde, Tistrup sogn, konfirmeret 1839, såret i kampene i Kolding 23. april 1849, indbragtes død på Christiansfeld lazaret samme dag, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af husmand Niels Nissen og Anne Marie Pedersdatter.
Cohen 1849/108: Niels (!) Nielsen Gaarde

3. Menig ved 5. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 137 Lars Rasmussen, født 4. oktober 1824 i Voldtofte, Flemløse sogn, Odense amt, såret i kampene i Kolding 23. april 1849, taget til fange, død på Christiansfeld lazaret 11. maj, begravet på Christiansfeld kirkegård 15. maj. Søn af indsidder Rasmus Hansen og Karen Larsdatter.
Cohen 1849/108: Lars Rasmussen Woldtofte

4. Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, overkomplet nr. 76 Lars Iversen, født 6. februar 1826 i Vindelev, Vindelev sogn, Vejle amt, dødeligt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, indbragt død på Christiansfeld lazaret 23. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af indsidder Iver Mikkelsen og Ingeborg Larsdatter.
Tjenestekarl i Vindelev 1845.
Cohen 1849/110: Lars Iversen Windeleff (Vejle amt)

5. Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 206 Jens Jørgensen, født 17. april 1824 i Boring skov, Hvirring sogn, Skanderborg amt, såret i kampene i Kolding 23. april 1849, sandsynligvis indbragt død på Christiansfeld lazaret 23. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af husmand Jørgen Jeppesen og Johanne Kirstine Jensdatter.
Cohen 1849/113: Jens Jørgensen Borringskov (Skanderborg amt)

6. Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 78 Rasmus Hansen, født 16. juni 1822 i Gylling, Gylling sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1837, faldet i kampene i Kolding 23. april 1849, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af husmand Hans Clausen og Marie Rasmusdatter.
Cohen 1849/112: Rasmus Hansen Gylling (Aarhus amt)

7. Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 143 Christen Ottesen, født 26. september 1824 i Tvenstrup, Odder sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1839, såret i kampene i Kolding 23. april 1849, taget til fange, død på Christiansfeld lazaret 19. maj, begravet på Christiansfeld kirkegård 21. maj. Søn af husmand Otte Rasmussen og Sidsel Mikkelsdatter.
Cohen 1849/113: Christen Ottesen Tvenstrup (Aarhus amt)

8. Menig ved 9. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 147 Iver Kjeldsen, født 3. november 1823 i Houtved, Ove sogn, Aalborg amt, konfirmeret 1838, dødeligt såret i kampene i Kolding 23. april, savnet men sandsynligvis indbragt død på Christiansfeld lazaret 23. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af Kjeld Nielsen og Anne Marie Pedersdatter.
De officielle tabslister har ham opført som Jens Kjeldsen, men henvisningen til lægdsrullen identificerer ham uomtvisteligt som Iver Kjeldsen.
Cohen 1849/115: Jens (!) Kjeldsen Houtved

9. Fourer ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 2 Johannes Eduard Eskildsen, født 1822 i København, hårdt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, savnet men sandsynligvis indbragt død på Christiansfeld lazaret 23. april, begravet på Christiansfeld lazaret 24. april.
Overjæger ved 1. Jægerkorps, bosat i Sølvgadens kaserne i 1840 og i Kastellet i 1845
Cohen 1849/119: Johannes Eduard Eskildsen

10. Frivillig underjæger og skarpskytte ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 10 Carl Thorvald Marinus Poetzhold, født 10. juni 1819 i København, såret i kampene i Kolding 23. april 1849, taget til fange, død på Christiansfeld lazaret 25. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 26. april.
Cohen 1849/119: Carl Thorvald Marinus Poetzhold

11. Frivillig underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. ?? Christian Heinrich Lassen, hårdt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, taget til fange, død på Christiansfeld lazaret 25. april, begravet 26. april.
Cohen 1849/119: Christian Heinrich Lassen

12. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 119 Jens Christian Jensen, født 25. februar 1825 i Lustrup, Skarrild sogn, Ringkøbing amt, hårdt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, taget til fange, død på Christiansfeld lazaret 24. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 26. april. Søn af husmand Jens Henningsen og Gunder Jensdatter.
Cohen 1849/119: Jens Christian Jensen Ludstrup

13. Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 206 Peder Pedersen, født 23. september 1824 i Flade, Flade sogn, konfirmeret 1840, hårdt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, indbragt død i Christiansfeld 23. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af husmand og fisker Peder Laursen Buch og Else Pedersdatter.
Cohen 1849/119: Peter Petersen Flade

14. Underkorporal ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 19 Christen Jørgensen, født 4. marts 1824 i Læsten, Læsten sogn, Viborg amt, dødeligt såret i kampene i Kolding 23. april 1849, indbragt død på Christiansfeld lazaret 23. april, begravet på Christiansfeld kirkegård 24. april. Søn af husmand Jørgen Christensen og Mette Marie Andersdatter.
Snedker
Cohen 1849/127: Christian Jørgensen Leisten


Det gamle billede viser gravstedet fra årene før monumentet blev 
genopstillet i 1909. (Forsvarets Krigergravstilsyns arkiv)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar