Kolding købstad, Vejle amt
Tæt ved den store krigergrav på den gamle kirkegård, er der sat en gravsten over en dansk officer, der faldt i 1849.
Sekondløjtnant ved 8. Linjeinfanteribataljon Fritz Ludvig Faber, født 15. marts 1804 i Marstal degnebolig, såret ved Gudsø 7. maj 1849, taget til fange og amputeret, død på Kolding lazaret 28. maj, begravet på Kolding kirkegård 29. maj. Søn af degn Christian Faber og Frederikke Jørgensdatter.
Kantor, klokker og kordegn ved Frue kirke i Odense. Meldte sig som frivillig underofficer ved krigsudbruddet i 1848 og modtog Dannebrogsmændenes hæderstegn (sølvkorset) den 13. september s.å.
Gift 1833 med Anne Marie Sophie Møller (1810-1873), med hvem han havde fire børn.
NB: Marmorpladen var hel i 1947 og bar dengang det korrekte fødselsår 1804.
Cohen 1849/113: Fritz Ludvig von Faber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar