29. december 2010

Damsholte kirke

Mønbo herred, Præstø amt

På skibets nordvæg afslørede de mønske våbenbrødre d. 28. marts 1866 en mindetavle over to faldne i 1864.

1. Underkorporal ved 4. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 486 Jens Christian Larsen, født 25. september 1835 i Æbelnæs fattighus, Damsholte sogn, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af fattiglem Lars Jeppesen og Bodil Johansdatter.
Boede hele sin barndom i fattighuset. Indsidder og daglejer i Æbelnæs. Gift med Karen Kirstine Nielsen, med hvem han i 1860 havde to børn.
Hovedrullen for 2. udskrivningsdistrikt (Præstø amt) 1863, 174. lægd, nr. 94.
Cohen: Menig.

2. Menig ved 5. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 8 Jacob Jensen, født 24. december 1830 i Ny Borre, Borre sogn, Præstø amt, død af tyfus på Augustenborg lazaret 20. februar 1864, begravet på Augustenborg kirkegård 24. februar. Søn af gårdmand Jens Larsen og Margrethe Hansdatter.
Husmand og smed i Røddinge, Damsholte sogn. Gift med Anne Kirstine Olesen, med hvem han havde en datter i 1860.
Hovedrullen for Præstø amt 1858, 80. lægd, nr. 243.
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar