15. december 2019

Lysabild kirkegård

Als Sønder herred, Sønderborg amt

Efter krigen i 1864 bekostede sognets beboere end en stor granitsten med marmorkors som minde over to danske soldater, der døde på byens lazaret. Deres navne fremgår af en indlagt marmortavle.

1. Menig ved 8. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 465 Niels Peter Jensen, født 25. juli 1832 i Voerså, Albæk sogn, Hjørring amt, død af tyfus på Lysabild lazaret 14. marts 1864, begravet på Lysabild kirkegård 19. marts. Søn af husmand Jens Jensen og Mette Nielsdatter.
Tjenestekarl hos skolelærer Schou i Albæk i 1860.
Hovedrullen for 5. udskrivningsdistrikt (Hjørring amt) 1860, 462. lægd, nr. 404.
Cohen 1864/121: Niels Peter Jensen.

2. Menig ved 16. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 16 Hans Andersen, født 4. november 1833 på Sparresholm Hovmark, Toksværd sogn, Præstø amt, konfirmeret 1848 sst., død af tyfus på Lysabild lazaret 15. marts 1864, begravet på Lysabild kirkegård 19. marts. Søn af husmand Anders Hansen og Maren Nielsdatter.
Tjenestekarl i Sallerup, Køng sogn i 1860, men flyttede samme år til Kongsted sogn.
Tilgangsrullen for Præstø amt 1860, 34. lægd, nr. K/356.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar