3. august 2015

Nordby kirke

Skast herred, Ribe amt


I Nordby kirke på Fanø hang tidligere en mindetavle (lys sandsten) over en dansk soldat, der omkom i krigen 1864. Mindetavlen var bekostet af sognets beboere og blev opsat i 1914. På grund af mindetavlens dårlige stand, opbevares den nu på kirkens loft.

Menig ved 11. Infanteriregiment Peter Wilhelm Ussing, født 28. maj 1840 i Nørby, Nordby sogn, konfirmeret 1855, hårdt såret i træfningen ved Oversø 6. februar 1864, død på Schleswig lazaret 24. februar. Søn af snedkermester, brandinspektør og lægdsmand Jens Ussing og Maren Kattrup. Ugift.
Snedkersvend i Nordby. Hans navn findes ikke i regimentets officielle tabslister. I lægdsrullen for Nordby (Ribe amts 103. lægd) stod han længe noteret som "savnet", men i februar 1865 fik man endelig underretning om hans dødsfald på lazarettet i Schleswig et år tidligere.
Ses ikke hos Cohen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar